Grønlænder-“high five”

Jeg kommer i disse herlige forårsdage med større byggerier og omfattende hegns-arbejder i det idylliske vendsysselske til at tænke på den ældre engelske dame, der i sommeren 1940 blev spurgt om, hvad hun ville gøre, hvis Hitler invaderede Storbritannien. Og hendes svar ringer ildevarslende bekendt i denne tid, hvor sa mange åbenbart forventer at vende tilbage til det bedste af det “gamle”, bare med et grønnere ansigt. Som om hele corona-øvelsen blot bestod i at vise, hvor let det var at opnå renere luft i verdens metropoler.

Tilbage til den sikkert iøvrigt skikkelige engelske dame, hvis ellers uhyre enfoldige svar har martret denne skribent siden jeg læste det: Hun svarede, at “jeg har min pension, og den kan Herr Hitler ikke røre” Indtil for få måneder siden forekom denne statiske fortolkning af en iøvrigt allerede dengang alt for forskrækkeligt dynamisk virkelighed blot som uhyre naiv. Og burde vel bedst have været begravet som et eksempel på folkelig uoplysthed og almindelig bondsk uvidenhed. Sådan blev det så bare ikke. Tanketom enfold er ikke bare noget, som man kan udrydde ved oplysning, for kun få magter at forholde sig til noget nyt, endsige en fundamentalt forandret virkelighed.

Og når man så som i denne situation fra talrige statsmagters og samtlige mediers side pumper situationens tilsyneladende grav-alvor op med billeder af angivelige massegrave og tilsyneladende tilforladelige historier om, at antallet af dødsannoncer i svenske “Dagens Nyheter” var 10-doblet, så giver menneskets elementære dødsangst det sidste skub ud over ufornuftens farlige skrænt. Og så er vi i krybdyragtige reaktionsmønstre tilbage ved den engelske dame, der klamrede sig til det eneste, som hun forstod: Hendes pension.

For hvis nogen skulle formaste sig til at to, at al den alt for forfærdeligt folkeligt let-accepterede fysiske afstandstagen til andre borgere i landet på nogen måde skal eller kan forveksles med nogen form for hensysnstagen, så tro gerne om igen. Det her er helt elementær rædsel og skræk for SELV at blive smittet med denne gyselige sot, som mor Mettes lamme taleskriver jo betegnede som noget, man “ikke kunne forhandle med” Og som medierne med tidens mani mod rent “click-baiteri” har formået konstant  at gøre til det rædselsscenarie, som hele verdens økonomiske foruroligende horisont i mellemtiden har “inder-halet”.

For nu er der med garanti ikke engang pensionen tilbage uden at dog vist ellers nogen har pointeret dette. For hvor længe kan man mon forestille sig, at de forskellige pensionsselskaber vil være om at vende tilbage den allerede noget pressede afkastsituation før Corona-krisen? Antageligt vil der i forudsigelig fremtid blive tabt noget i ren almindelig selvfinansieret pensionsopsparing, der nok vil minde om det danske årlige statsbudget. Udover altså at beskatningsprocenten af pensionerne vil stige med raketfart.

Nå, men her i landet er alting idyllisk og sommerligt som også den dejlige sommer 1940, hvor der osse blev gået kæresteture på klinterne ved Dover for at se den tyske ansamling af invasionsflåden i Calais. Og samtlige kulturinstitutioner tror, at alting vil fortsætte som før, man skal bare åbne. Og de samme uddannede snakkende klasser vil påpege, at nu er det så bare at udnytte situationens momentum til straks at investere i utallige fantasillioner tons kobber til elbilerne plus indkøbe et par millioner elbiler med kinesisk-kontrollerede batterier, så har det altsammen givet en større mening.

Og det er ikke engang en joke, ihvertfald ikke mere end den engelske dames var ment som sådan. Alle politiske og ikke mindst personligt-interesserede aktører positionerer sig for tiden for optimalt at kunne finde den gunstigte solbeskinnede privilegie-plads, hvor de uforstyrrede kan snakke videre det bedste (og iøvrigt ENESTE), de har lært. Og selv om talrige institutioner nok i den nærmeste fremtid vil fyre meget af deres overflødige og blot forstyrrende fedtlag af HR- og disruptions-medarbejdere m. v., så lader vi bare som om tyskerne ikke er der. Og selv om de måtte komme, så sker der ikke alverden. Og som bekendt kan troen flytte bjerge..

Sjovt som danskerne samtidigt kan fejre befrielsen fra tyskerne samtidigt med, at de i løbet af en måned kan udvikle sig til en nation af frivillige nidkære stikkere i en grad, så selv politiet måtte undre sig og derfor måtte udvikle nye anmeldelses-procedurer for at frasortere de mest meningsløse af angiverierne. Nå, men sådan forløb det meste  af besættelsen i 1940-erne jo iøvrigt osse.

Nå, men nu skal denne side ikke udvikle sig til den rene ynk og jerimiader. I stedet vil vi konstruktivt viderebringe et afgørende nygennembrud på fremtidens politisk korrekte”hilse-front”, hvor fysisk kontakt officielt vil blive frarådet. Dette endda så meget, at folk mente, at de skulle spørge “Mette”, om man fortsat måtte date?

Det er en højst politisk/etnisk ukorrekt form for hilsen, men da den så vidt jeg ved er opfundet af en herlig halv-grønlandsk pige, så går det vel? Selv om den mest sikre politisk-korrekte løsning nok ville være at finde en HEL-grønlænder til at udføre en grønlænders rolle..

Hun kalder den selv en “grønlandsk high five”, og den udføres indledningsvist som en almindelig high five-man rammer blot ikke hinandens hænder. Og så skal hele seancen ledsages af lettere hysterisk grinen på god gæstfri lettere overrislet grønlandsk maner.
.Og så har man jo ligesom nået flere ønskelige mål samtidigt: Man undgår direkte fysisk kontakt, og man får grinet igennem, hvilket osse både skulle være sundt og styrke immunforsvaret.
Og den slags er vist uhyre påkrævet i en tid, hvor selv de blot rudimentært  tænksomme ikke har meget at grine af…

Men som en fabelagtigt dygtig dansk tegneserieoversætter engang udtrykte det, “så er det bedre at ramme ved siden af end slet ikke ramme” Og det betegner vel meget godt myndighedernes ageren i disse tider.
Lad os give dem en “grønlænder-high five”

10 meninger om “Grønlænder-“high five””

  1. Der er sgu da masser at grine ad, og i øvrigt er vi jo også blivet tudet ørerne fulde af at tingene ikke bliver som før – sådan er det jo, som man siger…

    Men at dele af samfundet, herunder også det private erhvervsliv har svært ved at indordne sig under det er der da ikke noget nyt eller usædvanligt i. Det har langt de fleste jo, mnår det kommer til stykket.

    Og så deler jeg ikke helt din kynisme – jovist er der en del, som er bange for selv at blive smittet, men rigtigt mange udviser samtidigt en høj grad af hensyn til og hjælpsomhed over for andre. Det her har bestemt også bragt det bedste frem i mange – men så sandelig også det værste i andre.

  2. Nu har jeg måske lidt svært ved at se det egentligt uegennyttige i at holde afstand, for man ved jo selv, at man ikke er syg eller..? Så hvordan krisen har bragt noget synderligt godt frem i det blødagtigt-forkælede danske folk er noget svært at se. Udover at der er meget mere affald henkastet i de parker, vi hundeejere frekventerer. Så der er mere arbejde til de kommende mange arbejdsløse..
    Og man må vel osse sige, at kassekø-"rage" vel heller ikke er hensyn til andre end altså lige én selv..?
    Det værste er nok næsten, at traditionelle provinsboere i tyndtbefolkede udkantsområder direkte har frabedt sig og med held mht færgefart har forsøgt direkte at lægge håndfaste hindringer i vejen for besøg fra de besmittede storbyer.
    At den selvbestaltede kulturelite og de snakkende klasser og samtlige medier ubetinget har underkastet sig ganske vilkårlige og diametralt skiftende direktiver fra statsmagten var til gengæld ganske forudsigeligt
    Åbningen her er i omskiftelig praktisk vilkårlighed en klar gentagelse af lukningen..

  3. Nej man ved netop ikke selv at man ikke er syg. Og at vi skulle være "blødagtigt-forkælede" har jeg også svært ved at se. Det er i virkelig ikke andet end retorik. Jeg ved ikke om du selv er sådan primært egoistisk indrettet. Det er da en ærlig sag – men tal da på egne venge, så…

    At folk underkaster sig hvad du kalder "skiftende direktiver fra statsmagten" er et udtryk for tillid og et resultat af at folk faktisk oplever at det i det store hele går meget godt med at håndtere krisen alt taget i betragning. Men er man sur og vred kan man jo altid kalde dem, der ikke er enige med dig for "dumme" og stemple dem som værende en del af "den snakkende klasse" – et segment du vel ret beset selv tilhører….

  4. Nu er man ikke selv den bedste til at at udtale sig om egen "egoistisk indretning", men mon ikke jeg er ganske gennemsnitlig? Det vil sige knapt så god som jeg selv mener…
    Hvis man kritikløst har kunnet indordne sig og måske ligefrem kunnet bilde sig selv ind af forstå de totalt selvmodstridende anvisninger fra staten i denne situation, så er det vist mere definitionen på totalt manglende kritisk stillingtagen. Og ikke mindst burde det da problematiseres, hvor mange tusind og millioner liv denne prioritering ultimativt koster både herhjemme og udenlands.
    Med hensyn til de "snakkende klasser", så kendetegnes de ved, at de alle sammen siger de samme ting, så lige der er jeg ikke kandidat. Ingen kunstart er officielt for f. eks en vilkårlig rockmusiker officielt bedre end en anden og ingen kan principielt være mod EU (længere, ihvertfald) osv osv. Privat er de desværre de samme egomane røvhuller uden ringeste sociale følelser, som netop bragte dem på til toppen. Og den verden kender jeg ALT, ALT for godt.

    At jeg ikke i nyere tid mindes blot et enkelt kritisk pip fra de snakkende klasser om feks EU er da et intellektuelt udsalg af de helt, helt store. Eller blot, at ens egen kunstart i det mindste var vigtigere end bunker af andre.
    Det eneste, de snakkende klasser nok kan blive enige om at desavouere, er vel efterhånden Dansktoppen…

  5. Eller også er det et eksempel på fornuftig krisehåndtering – lyt til dem der formodes at vide bedst, så længe man kan se at tingene ikke løber af sporet, følg kommandovejene og stol på systemet. Og det er faktisk alt i alt gået sådan ok godt her i landet…. At det så andre steder er gået knap så godt er så en anden sag.

    Det lyder mere som om "den snakkende klasse" for dig er et synonym for "dem du er uenige med" – og det står dig da frit for at være det….

  6. Beklager svartiden.
    Jeg synes, at det kræver en større abstraktionsevne, end jeg besidder, til at se dine pæne ord om "..stole på systemet og ..formodes at vide bedst""osv realiseret i den nuværende mega-krise for samfundet. Alene det, at det ikke bliver sundhedsmyndighederne som bosser OVERHOVEDET den uhyre forudsigeælige snarlige næste gang, tyder vel heller ikke akkurat på, at krisen er blevt håndteret af det, som i Kennedy-administrationen blev benævnt "the best and brightest"
    Betragter du osse myndighederne som vise forvaltere i dit eget pastorat og har dine børn måske gået i folkeskolen?

    Derudover er jeg slet ikke uenig med den snakkende klasse, fordi det ingen mening giver at være uenig med nogen, som uden ringeste selvstændige tankevirksomhed har sakset deres mening i en facebook-gruppe . Og at være uenig med den slags ville være det samme som at skælde ud på på en flok papegøjer, der jo osse uden tankevirksomhed gengiver ganske det samme, som alle andre i deres flok.
    Jeg betragter bestemt ikke den danske regering som spor fascistoid, men jeg må sige, at det folkelige substrat ellers bestemt er til stede, måske endda endnu mere end i 30-ernes Tyskland. Det er tydeligvis en smal og indlysende rigtig sag for de snakkende danskere at marchere taktfast og totalt kritikløst afsted til piberne fra FN, EU og senest den danske regering. Og jo mere til "venstre", hvis, jo bedre er de til at holde takten…Og det er jo ligesom selve definitionen på fascismen…

  7. Anerkender, at du selv fjernede dit indlæg, Kaj. Jeg synes heller ikke, at mine udtalelser selv med den videst mulige fortolkningsramme helt kan opfattes, som du gør.
    Derudover har jeg selv haft corona, en afgjort træls og ikke mindst langvarig affære. Som livet dog ikke forskåner os gamle tosser for, uanset hvor meget man smadrer samfundet. Naturligvis tværtimod.
    Om jeg ville have klaret coronaen som 74-årig eller 84-årig er knapt så sikkert, men det er livets vilkår. Og dem accepterer jeg gerne.
    MEGET gerne!

  8. Så var essensen i mit indlæg alligevel ikke skudt helt ved siden af skiven. På et eller andet niveau går du ind for “Survival Of The Fittest”. Med de konsekvenser det afføder. Om du så selv skal bidrage til indfrielsen. Det gør naturligvis din holdning mere spiselig.
    Med en kræftpatient i min allernærmeste omgangskreds Indtager jeg den modsat rettede holdning. Hvor jeg i situationen ikke vil købe tanken om at se stort på sundheden til fordel for økonomien. Og, ja jeg kan da godt se problemstillingen for de mange, som sidder og kigger på røde tal på bundlinjen. Det var sammenlagt den spontane årsag til mit skriv.

    Det interessante bliver at se resultatet, når alle vores ønsker gøres op.

    God søndag.

  9. Har du virkelig haft Corona? Det skyldes nok at du for det meste går med bare ben, så der er jo nok af areal de små bæster kan sætte sig på. Du har jo så ganske ret i det med den snakkende klasse og den investerende klasse, se bare Lars Tvede, som har tjent mulitimillioner igen igen endda under krisen. Så sig ikke, at man ikke kan bruge en krise til noget 🙂 Nu hvor al hysteriet har lagt sig og de sure og voldsomt forsmåede danske politikere fra nær sagt alle lejre på nær S – så får vi se gale tilstande. Det vil ikke skorte på alverdens forslag om miljøpakker og klimapakker og flere penge til sundhed og til mere tryghed til alle. Og garantier om et langt og lykkeligt liv i Paradis Danmark A.m.b.a. Overbudspolitik i lange baner. Og programmet Debatten dukker op igen, hvor der igen kan harcelleres for fuld udblæsning, det bliver så godt! Og eftertiden bliever klart brugt til at harmes over hvor forfærdeligt dårligt Søster1 gjorde det hele, diktatormetoder, envejs kommunikation og nu står vi i gæld til anklerne og de stakkels synd-for-mig gymnasieelever tuder om kap, nu hvor de ikke var i centrum i et par måneder. De er jo vores fremtid, kan jeg høre dem sige, haha, ja det skal nok blive gode tider. Poul, det er lige meget hvad årsagerne er, mennesker er og bliver dårer i det store hele lige på nær Søren Brostrøm, som vistnok kun selv har det problem, at han stadig leder efter en mand. Hvor sødt. Men hvad, solen står stadig op og går ned og fuglene synger og .. (forkortet af red.)

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *