Nu er såkaldte “overspringshandlinger” jo normalt et hyppigst fænomen blandt immobiliserede dyr i alt for trange omgivelser. Og det er jo nok noget, som mange indespærrede familier har som sikkert sekundær beskæftigelse i disse dag-idet vi forsigtigt antager, at den mest tidkrævende syssel derude blandt “Fangerne på (familie-) Fortet” vist mest er at småskændes som vores egne stære-flokke på farmen, der netop fra i dag toppes om redekasserne.
Men måske blot for at demonstrere, at denne skribent føler sig højt hævet over disse dyriske adfærdsmønstre, så er dagens projekt afbildet nedenfor: Nemlig at bygge videre på et projekt, som altså IKKE kan være en lam overspringshandling. Ikke fordi det ikke ellers umiskendeligt ligner, for det gør det unægteligt, men fordi det lev påbegyndt LÆNGE FØR denne landomfattende husarrest-aktion begyndte. Eller for den sags skyld blot var overvejet eller på nogen måde gennemtænkt af vores for tiden uhyre almoderlige sundhedsmyndigheder og regering.
I det hele taget må det blive “gefundenes Fressen” for fremtidig historieundervisning at se den vanvittige udvikling i indhold og anbefalinger udmeldingerne fra alle myndigheder i løbet af blot 10 dage. De 10 dage er her for de enkelte uudsprungne skabs-litterater blandt vores læsere en henvisning til den amerikanske journalist John Reeds bog om den russiske revolution, “Ten Days That Shook the World” Reed fik ret i profetien i bogens titel (og det også selvom han mest agerede som en typisk selvfed hensynsløs medie-luder og nyttig idiot) men nu er han alligevel blevet overhalet på menneskehedens “Mulsanne-strækning” Der som bekendt var det lange, lige stykke på Le Mans, der først blev “chikaneret”, fordi hastighederne allerede i 1960-erne nærmede sig 400 km./t.
Samme omtanke kunne man måske godt have brugt i myndighedernes håndtering af Corona-situationen. Og her vil jeg lige tage udgangspunkt i sidste sommer iøvrigt relativt udramatiske cykelstyrt for denne skribent. Det mest dramatiske dengang bestod i udover den sårede stolthed over en helt selvforskyldt afsporing fra den iøvrigt glimrende oplyste asfaltvej denne klare sommerdag i voldsomme skarmmer OG et voldsomt forvredet knæ. Hævelsen i knæet var så voldsom, at jeg umuligt kunne bakse benet med et elevation på maksimalt 10 gradet ind i bilen uden at det voldsomt udspændte skind sprækkede.
Nå, men udover den uhyre begrænsede mobilitet, så var den næste gene en voldsom skvulpen af væske i knæet. Og så er vi endeligt tilbage til historien: For adspurgt af den utålmodige rekonvalescent her, om lægevidenskaben dog ikke kunne tappe lidt af hævelsen, så svarede lægerne, at det kunne de sagtens MEN: Der ville ved et indgreb, selv et så overfladisk et som dette her, være en reel risiko for betændelse i det sårbare led på grund af multiple generationer af antibiotikas gradvise fremavlen af helt sindssygt ondartede bakterier. På hospitalet, selvfølgelig, andre steder i verden er alt ved det gamle, og bakterie-balancen var normal. Og dermed normalt ufarlig.
I lyset af denne simple kendsgerning ville det have forekommet både fornuftigt og rimeligt til blot EN START at have isoleret Corona-patienterne fra de BÅDE de rigtigt ondartede bakterie-omgivelser på et hospital OG ikke mindst isolere de allerede indlagte bedst muligt fra en løbsk virus.
Derfor skulle både modtagelse, diagnosticering og ikke mindst behandling selvfølgelig aldrig have foregået på et stort centralt supersygehus med den uundgåelige kontaminering af de rigtigt syge.
Den slags begavede betragtninger har jeg forlængst plaget et par læger blandt vores kunder halvt ihjel med (takker for de store ører, Carsten og John!), men det er jo ikke akkurat raketvidenskab. Og når der alligevel ingen reel behandling findes eller foretages udover respirator-anbringelse, så er det jo lidt trist at fjerne alle de rigtige specialister på sygdomme, som folk altså DØR af, fra deres daglige dont. Og man behøver vel ikke være nogen tal-ørn for at gætte, at blot UDSÆTTELSEN af behandling for alle de andre livstruende sygdomme LANGT vil overstige de Corona-døde. Hvor deriøvrigt ENDELIGT-ENDELIGT i går blev offentliggjord den triste såkaldte “median”/gennemsnitsalder for de foreløbige danske døde-80 år!
Så mangler vi blot at få at vide, hvor mange af disse, der allerede fra starten var indlagt på diverse intensivafdelinger…
Tilbage til de store kasser: Projektet hedder som muligvis aflæseligt på klistermærket på delefiltret et sæt passive ATC SCM 300.
Hans Henrik skriver:
Klimakrisen afblæst II:
Frøken Thunbergs bange anelser viser sig nu at være totalt ubegrundede:
Menneskeheden har inden for 14 dage vist sin sande evne til selvdestruktion, uden at klimaet har behøvet at røre en finger. Aldrig i verdenshistorien har en massepsykose bredt sig så hurtigt, effektivt og altomfattende.
Vi taler om et begrænset antal gamlinger (mig selv inklusive) som måske, måske ikke, ville dø en lidt tidligere død af en virus, som ultimativt kommer til at berøre os alle, men dræbe relativt få, ligegyldigt hvilke initiativer, der iværksættes globalt lige nu. Vi kan måske redde os frem til opfindelsen af en vaccine, men i mellemtiden vil det være lykkedes at smadre grundlaget for vores videre fremfærd i en grad, som selv ikke den mest pessimistiske dommedagsprofet kunne forudse. Jeg er ikke tilhænger af forbrugersamfundet i alle dets besynderlige aspekter og, efterhånden, rigeligt dekadente manifestationer, men det er trods alt at foretrække frem for en langsom, smertefuld udånding i noget, der mest af alt ligner en lemmingevandring ud over afgrunden.
Hvor er alle influencerne, bloggerne, klogeågerne, vismændende, spindoktorerne, som i deres selvforherligende fremfærd har forpestet vores liv i årtier…nu, hvor vi har brug for dem?
I stedet lades vi i stikken med subjektivitet, vælgertække og famlen i blinde, hvor vi i den grad har brug for lige nøjagtigt det modsatte.
Jeg kan ikke undgå at tænke på konsekvenserne, hvis England (og verden) havde reageret med samme mangel på objektivitet og fremsyn i forrige århundrede, da en vis herre begyndte at rasle med sablerne.
Jeg savner sgu W. Churchill:
”We have nothing to fear but fear itself”
Aldrig har kombinationen af champagne, cigarer og cognac stået i et klarere lys.
Nu har jeg lige svaret forkert i en quiz angående ophavsmanden til det citat, da jeg lige havde læst Hans Henriks svar. Det er Roosevelt, der er ophavsmanden.
Hans Henrik må skyldes en øl nu 😉
OOPS! En øl er godt nok billigt sluppet for citatfusk
Nu var Roosevelt og Churchill jo nære venner-faktisk så nære, at Churchill uden blusel vadede splitternøgen rundt i Roosevelts nærvær til betydeligt ubehag for sidstnævnte. Så måske han nævnte det der hehe..
Udover det, så modtog Churchill jo iøvrigt, sikkert for de allerfleste ubekendt, Nobels Litteraturpris i 1953. Og som citatet og massevis af andre demonstrerer, så var det uhyre velfortjent.
Lad flyene blive på jorden, indtil de kan flyve uden at svine ad helvede til.
Glimrende ide, Michael, hvis vi altså er klare på at nedlægge Europas ydre grænser og åbne op for multimillioner af unge mandlige mørke lykkeriddere direkte forårsaget af en stribe statsbankerotter i middelhavs-turistlandene. Som jeg klogede mig om i sidste uge. Vi får se, om vi undgår det, med eller uden fly.
Verden er så kedeligt kompleks og lette løsninger findes kun hos dem, der intet ved eller forstår.
Og til Hans Henrik, hvis fremragende opus jeg faktisk lagde på uden at læse i morgen-skyndingen:Det var jo faktisk på et uhyre hængende hår, at Churchill overhovedet fik chancen for at videreføre krigen. For det var kun med uventet støtte af den allerede dødssyge premierminister Chamberlain, at en defaitistisk majoritet i partiet omkring Lord Halifax blev lagt død.
Et forudsigeligt og trist svar fra "Græshoppegenerationen".
Minder lidt om klagesangen fra det jødiske samfund i Danmark, der påstår at de vil visne hen, hvis de ikke forsat kan få lov til at give deres drengebørn et ordentligt kodylt snit i fjederen.
Det er klart, at tilfældigheder har spillet en afgørende rolle i verdenshistorien. Så vidt jeg ved, begik Luftwaffe en afgørende fejl, da de skiftede fra bombning af Engelske flyvepladser til Engelske byer…vistnok forårsaget af en enkelt Lancaster, som havde misset sit mål og derefter måtte smide sin bombelast, tilfældigvis over Hamborg, for at kunne nå hjem med den tilbageværende brændstofreserve. Men hvad nu hvis vi bringer os i en situation, hvor end ikke disse tilfældigheder har mulighed for at udøve nogen effekt..?
Hvis, mirakuløst, at denne virus gik i sig selv, har vi måske allerede flyttet os ud i en sammenhæng, hvor det alligevel ikke har nogen betydning.
Ja, det er unægteligt noget vildt og en situation, hvor ingen økonomer har den allerringeste ide om, hvad der sker. Ja, ikke engang, hvad der ER sket..
Og så dagens lektion fra historielæreren: Baggrunden for tyskernes strategi-skift var lidt mere kompliceret men til gengæld for en sjælden gang entydig: Det første bombardement af civile mål i landenedes hovedsteder blev udført af en vildfaren Heinkel 111, der ikke anede, hvor den var. Allerede natten efter blev der på Churchills udtrykkelige personlige initiativ sendt omkring 80 engelske bombere mod Berlin og derefter skiftede tyskerne i starten af august 1940 til Blitzen mod London.
Og det er helt korrekt, at Hugh Dowding og Keith Parks Fighter Command inden tyskernes brøler var rigtigt på hælene. Der gjorde en heldig tilfældighed en verdenshistorisk forskel.
Iøvrigt kunne det i 1940 ikke være en Lancaster, der bombede nogetsomhelst, da den første prototype først fløj januar 1941..
Så er det vist på tide at trække sig tilbage i ikke særlig god orden. I det mindste var årsagen korrekt, omend med modsat fortegn og forkert fly.
Paradigmeskifte I:
Jeg dvælede lidt ved Poul's betragtninger om lokum i gården og mangel på rindende vand.
Jeg er ikke helt sikker på, at alle i grunden ved, hvad det indebærer, eftersom det allerede dengang (i 60'erne) forekom en anelse arkæisk.
Min bedstefar var smed, og det betød vel, at han måtte håndtere stort se alting, som ikke havde med ydermurene at gøre. Derfor har jeg aldrig manglet hverken rindende vand eller sanitære forhold, som kunne skubbe de uundgåelige efterladenskaber ud af syne, så hurtigt som muligt…hvilket er der, de hører hjemme!
Og dog. Der var en tante, som boede med sin mor i Vust(!)…og hvis nogen ved, hvor det er, kan jeg kun anbefale at blive hjemme.
De havde en vandpumpe i gården, samt et træskur med den mest ubeskrivelige aroma. Stort set kun en beholder med et bræt med et hul i midten, hvor man kunne iagttage de tidligere besøg.
Det kom så langt ud, at vi børn fandt på rigeligt kreative undskyldninger for ikke at tage med på besøg. Jeg vil her heller ikke udelukke de kendte, usunde fækalblokeringer for at undgå et besøg på dette skur fra helvede.
Aldrig har Ifö porcelæn fremstået så smukt, som når man kom hjem.
MEN, vi som har prøvet dette, står dog betydeligt bedre rustet til en fremtid, som ikke kan garantere noget som helst.
Nu skal jeg (tydeligvis) passe på med mine citater, men jeg mener, at Leif Panduro skrev i en roman (Vejen til Jylland):
"Fejlen ved jer unge fyre er, – han bankede lægen i brystet med en kroget pegefinger, – at I ikke aner, hvordan en lort lugter! Hvornår har De sidst lugtet til en lort?"
Come on influencere, facebook generation, verden ligger foran jer….hvis I tør.
Så er der noget ved at skrive blog, altså når indlæg som denne uge popper op!