Personlig positionering

Nu har et efterhånden langt liv om ikke andet belært denne skribent om, at man ikke bevidst- og kritikløst skal følge nogen ledere.Og da allermindst nutidens kunstnere på disse breddegrader, der langt hellere forråder almindeligt elementær kritisk sans og personlig integritet for at forblive politisk korrekte og accepterede i den vigtigste af alle verdener. Nemlig deres egen hermetisk lukkede osteklokke af andre tom-snakkende medlemmer af den tomt snakkende klasse. For Guds skyld skal man da ikke udfordre nogen Gud-men selvfølgelig undtagelse naturligvis af den kristne Gud, hvis tilhængere jo er inderligt harmløse på disse kanter og ikke render rundt og stikker sagesløse ihjel med knive..

Nu har det været og er det naturligvis langtfra alle steder ikke en naturlov, at kunstnere bare stod på den gode smags og den fortsatte statslige kunststøttes lammedikkende side. Trods alt er det vel stadigvæk for enkelte bekendte ord “intelligentsija”, hvis betydning jo næsten siger sig selv, ikke ligefrem synonymt med hverken sikkerhed eller blot bekvemmelighed. Det var dengang, det kunne være endog særdeles farligt at være kunstner. Sådan er det så tydeligvis ikke mere i dette land, hvor faren for permanent udstødelse af det etablerede kunstneriske miljø nok mest består i i eventuelt muntert lag at indrømme, at man har overvejet at stemme til højre. For de radikale naturligvis. Og det naturligvis uden blot og bar minimum af reflektorisk lillehjerne-tankevirksomhed om, hvad forskellen på nutidens principløse opportunistiske levebrødspolitikere i alle partier egentligt er. Desværre næppe meget, nok endda ligeså lidt mening og nødvendighed, som den allermeste moderne bekvemmeligheds-levebrødskunst har.

Og så tilbage til den mere mikro-kosmiske virkelighed, som denne skribent kender til. For selv relativt selv-bårne og rimeligt personligt velfunderede mennesker som denne skribent vil jo altid gerne finde en (forhåbentligt da blot SUPPLERENDE) identitet i et fællesskab. Ja, i mangel af bedre kan man vel sige, at vi alle i smug eftersøger en virtuel lederskikkelse, som vi trygt kan betro vores tvivl og bekymringer. Og selv om denne skribent ihukom Robert Zimmermanns udødelige ord “Don`t follow leaders-watch the parking meter”, så vil dagens tekst alligevel berette om et lille syndefald af personlig karakter.

For i et forsøg på totalt at vænne mig af med i smug (man er vel i et næsten livslangt had/kærlighedsforhold til hifi-interessen)  at glo på diverse mere og mere stenstøde og stupide hifi-fora befolket af de sidste dages mere og mere ekstreme og små-psykotiske onanifinger-befængte sølle eksistenser derude prøvede jeg at slå mig fri. Jeg oprettede i ren og skær trods og almindelig tankeløshed en profil på Audiosciencereview. DET måtte da være bedre end alle idioterne derude, der kunne høre tydelige lydforskelle på om græsset nu groede gødet med hønselort eller med kunstgødning. Og inden der grines af upassende sprogbrug: Der findes sågar trofaste hifi-disciple til en historie om en særligt sensitiv dame, der kunne høre forskel på, om strømmen til anlægget kom fra kul eller olie eller atomkraft.

Det skulle så meget hurtigt vise sig, at Audiosciencereview med alle de mange fine måle-kurver ikke var meget bedre end alt det velkendte svindel og humbug og anden hifi-indbildning og -idioti, jeg kendte så godt. Ja, faktisk så på sin egen måde meget værre, da det trods alt mest er anti-sociale provinsielle outcasts, der ihvertfald i Danmark står for langt det meste af det succesfulde arbejde-nemlig at skrømme alle andre normalt og almindeligt fornuftige mennesker væk-langt væg og permanent.

Helt anderledes på Audiosciencereview, hvor der på overfladen hersker en almindeligt civiliseret tone. Desværre dækker den urbane tone over en uhyrligt repessiv og totalt ukritisk tilgang til hele hifi-hobbyen med en elsklusions-praksis i lighed med den, der antageligt praktiseres indenfor de mest ekstreme religiøse kredse-som at diskutere Guds eksistens i “Mormon Tidende” eller “Bagdad Dagblad” Der skal simpelthen ingenting til, så er man nylig hifi-historie-et spørgsmål om lydforskel på 2 DAC-er af dem, som menigheden derinde på basis af målinger af signal/støjforhold OG forvrængning har dømt som endegyldigt perfekt “transparente”  er nok-ud af klappen! Ingen forskel her og da ihvertfald ikke på det, som VI VI VI og ejeren Amir har dekreteret, at der ingen forskel KAN være på.

Det betyder så osse, at der ALDRIG NOGENSINDE lyttes på testobjekterne og det medfører så, at masser af disciplene på dette forum sidder derude med deres aktive Yamaha HS6 aktive højttalere til 1500,- dkr. i vejl. udsalg og lammedikkende konstaterer, at der er perfekt transparens i en Topping DAC til 500,- såvel som i en til 50 gange å meget. Og denne u-lydlige tilgang medfører selvfølgelig osse, at man som aksiom på dette forum accepterer, at der ingen forbedring vil kunne være ved f eks. at sætte en forforstærker i topklasse mellem f. eks en DAC i topklasse som RME ADI-2 og forstærker/aktive højttalere. Det er ellers ganske let at prøve.

Nu er det jo ofte mindre til egentligt små forskelle, som der er på velkonstruerede elektroniske lyd-komponenter, men fuldstændigt som her på Audiosciencereview i praksis benægte, at der overhovedet er NOGEN og det uden at lytte blot det allermindste, er squ da mindst ligeså åndssvagt som at hævde, at der er forskel på ALTING. Den ene flok fjolser vil aldrig være med til blindtests, mens den anden flok fjolser har læst, at blindtests viser, at der ingen forskel er. Og derfor er der ergo ingen forskelle på snart sagt nogetsomhelst.
Og sandt er det naturligvis, at blindtests afgørende indsnævrer de indbildte forskelle, der i nutiden knopskyder i irrationel vildskab. Men ligefrem at hævde, at der på basis af måling af forvrængning og signal/støjforhold udover en vis størrelse ingen videre grund er til at lytte er squ da næsten endnu mere fjollet. Tag for eksempel vores ATC SCA2 superforforstærker: Fra den tændes og så længe den er tændt er der INGEN målbar forskel på denne uhyre top-specificerede model i henseende signal/støj og forvrængning. Begge dele befinder sig konstant i Audiosciencereviews absolutte “transparerente” klasse.

Desværre er der så bare det med LYDEN, der ændres i en så afgørende grad fra snot til guld i løbet af en times tid. at man helt uhørt for en ingeniørdrevet foretagende som ATC har set sig nødsaget til at skrive det i manualen. Og da der findes 4 stk. af modellen på matriklen så er blindtests foretaget. Man kan simpelthen høre forskellen ude på terrassen 2 døre og rum væk..Den forskel, som ikke eksisterer fordi nogen på et selvbestaltet tosse-forum har bestemt, at den ikke KAN…

Nu kunne man jo tro, at folks tosserier var uden konskvenser eller negative følger, men helt så simpelt er det ikke. For tag nu for eksempel blot den iøvrigt fine og ikke mindst fint målende Benchmark AHB 2-forstærker, der er dette forums absolutte måle-darling.Dette er givetvis en udmærket forstærker, som vi har solgt et par stykker af uden at jeg nogensinde har hørt den. Og selv om jeg havde gjort det ville jeg nok næppe have kunnet høre forskel på den og vores egne Crown Studio Reference 1 i et blindtest-begge er helt sikkert meget meget gode.

Problemnet er så bare: Hvad mening og ikke mindst hvilke MULIGHEDER  er der så for Benchmark til muligvis at lave en BEDRE forstærker når nu den de har allerede er perfekt transparent? Ingen selvfølgelig, hvis man skal tro dette forum. Verden er for elektronikkens vedkommende perfekt og i mål og man burde måske bare bedlægge sig selv?
Det gør man så bare OVERHOVEDET ikke: I stedet bræges og prædikes der på audiosciencereview som  fra Mekkas minareter forbandelser over de vantro, der så heldigvis endnu kan finde “målings-frelsen”  blandt ejeren Amirs disciple på Audiosciencereview.

I smug og nu selvvalgt eksil fra dette syge forum kan man så glæde sig over, at de troende derovre i fuld alvor benytter den muligvis ringest -ydende forstærker i nutiden,CROWN XLS , til hifi. Den er simpelthen så fælt lydende, at min kone dissede den som køkkenhøjttaler-forstærker. Og helt godt kan det heller ikke være i et andet ellers potentielt  uhyrefremragende setup med fine JBL M2, der ellers drives af 2 stk. Benchmark AHB 2.
For nok er 100 watt  noget i underkanten til dette system, men langt værre er det, at ejeren i fuldt alvor benytter en dbx PA2 som speakermanagement-den er jo ultimativt “transparent” Det har han jo fået at vide-desværre tydeligvis af folk, der aldrig har lyttet til dette afgjorte lavprisprodukt til under 3000,- i systemet til ellers over 150.000,- for amps og højttalere.. Med potentiale for det sublime..
Nej, den er ej, den dbx er piv-ringe og det er simpelthen synd. Men selvfølgelig fortjent, når nu manden er så forankret i sin nye tro og menighed, hvor han ikke behøver åbne ørerne.

Jeg fatter blot ikke hvorfor flere derinde køber Benchmarks iøvrigt udmærkede DAC 3 til 20k, når nu der findes masser af ligeså ultimativt transparente kinøjsere til 500-800,-. Og hvorfor en DAC 3, når nu både Benchmark DAC 1 og DAC 2 allerede var ja, altså “transparent” og altså uforbederlige…? Men alligevel meget megt underligt, at ingen derovre på det selvbestaltet-videnskabelige forum har underkastet Benchmark DAC1, 2 og 3 en nøje kontrolleret blindtest, se DET ville have givet metodologiske problemer i den absolutte sværvægtsklasse…

Det eneste, der er “uforbederligt” er vist sørgelige ensomme mænds søgen efter mening med den midaldrende-tilværelse-jeg har ihvertfald lært denne lektie!