I dag vil vi starte med at gøre mest mulig reklame for en musikalsk mesterværk. Der så til alt held samtidigt er en hifimæssig referenceoplevelse, da man ved afspilningen ganske sikkert kan afgøre den ultimative kvalitet af isenkrammet. For hvis det lyder godt, så er der noget helt rivravruskende galt, for vi skal vist tilbage til Michelle Shockeds udødelige “Campfire Tapes” for at opleve noget ringere. Iøvrigt var “Campfire Tapes” engang OSSE på forunderligste vis en ægte hifi-reference, selv om det ikke ligefrem var den voldsomt “wow-ende” frekvensbegrænsede optagelse af musikken , der var glansnummeret. Nej, det var alle cikadernes og fårekyllingernes natte-sang, som var den egentlige stjerne, og jo flere af disse musicerende småkræ, som man mente at kunne høre, jo bedre var ens anlæg vist. Her i huset er det mest bare insekt-filen med lidt klimpren og lavmælt sang i det fjerne, så det må vel være godt?
Helt anderledes med radiooptagelsen i dagens overskrift af Lucinda Williams, for hende er det (igen), dette forunderlige OG ligeledes bare UNDERLIGE stykke “americana” Der er ingen cikader, men til gengæld masser af det ellers sjældne fænomen i disse digitale tider, nemlig såkaldt “flutter”, det vil sige hurtige variationer i båndhastighed. Derudover lyder det vanvittigt autentisk og ikke mindst en lyd lige ud i fjæset, skarp og kantet og alting, og man får samtidigt en ganske klar fornemmelse af, at Williams bestemt ikke slog igennem på grund af særligt fremragende sceneshow. For mage til umulige og stillestående præsentationer af numrene skal man da godt nok lede længe efter..
Men ellers skal vi da indbyde alle vores læsere til enten at indkøbe pladen (der iøvrigt er ganske billig) eller alternativt låne vores stue for en propagandistisk afspilning på de store Vitavox Black Night-højttalere, der i forhåbentligt fornødent omfang formår at viderebringe en fornuftig og autentisk gengivelse. Ja, faktisk så autentisk, at en iøvrigt både kompetent og begavet besøgende lydtekniker mente, at der da vist var noget galt med højttalerne. Denne uhyrlige vildfarelse (for enhver ægte entusiast har jo nødvendigvis verdens bedste lydgengivelse, denne skribent naturligvis ikke undtaget) varede indtil der blev sat en anden plade på. Se, DET er hifi-fordi det overhovedet ikke er det, forstås. Derudover kan denne pudsige tidslomme af en plade ikke anbefales nok-en stor kunstner i sin afgjorde vorden og så alligevel fuldt udfoldet..
Så kom endeligt den danske finanspresses omtale af det i sidste uge omtalte katastrofale 4Sound-regnskab. Ikke at der var meget at vente på, det er bare ligegyldige omskrivninger og selvfølgeligheder uden blot den ringeste indsigt eller blot kursorisk kik i de grumme realiteter-der elles er fuldt offentlige og uhyre lettilgængelige.
Og når man fra ledelsen af 4Sound i BT Finans kan slippe afsted med at sige, at en stor del af de 15 mill. i underskud skyldes “en ekstraordinær nedskrivning af varelageret”, så kan enhver se, at det en lodret løgn. Nedskrivningen har i stedet været meget MINDRE end de tidligere år, problemet er helt simpelt et fald i bruttomsætningen på måske 60%. Og da firmaet har den i særklasse langsomste og lagermæssigt mest sparsomt forsynede og tillige mest kunde-umulige webshop, så er og har en fremtidig ekspansiv eksistens på nettet i mange år været udelukket. Den plads er optaget af andre og usigeligt meget mere effektive og dygtigere firmaer, der usvigeligt sikkert betaler deres regninger til leverandørerne-(altid en klog ting, hvis man ønsker at ekspandere, anderledes, dengang man VAR stor og monopolistisk og kunne presse leverandørerne)
Og se, det at “betale til tiden” giver måske ikke overraskende både det største udvalg OG de fornødne manøvre-muligheder-desværre kun for de dygtige og de visionære, hvortil vores terminalt syge patient i dag så afgjort ikke hører.. 4Sounds eneste fremtid er som cafeer og fremtiden er her allerede nu Led efter nogle lejere!
Ellers vil vi snart trille afsted på en længere varetur, mens vi spændt senere i dag vil afvente den forudsigelige invasion af spændte lyttere til “dagens plade” Men vi vil naturligvis ikke snyde vores fjern-læsere, som der jo er ganske mange hundrede af, så derfor har vi udvalgt atter en Ausin-optagelse med Lucinda Williams-ganske vist meget senere:
https://www.youtube.com/watch?v=mDq80rYhO_w
Læg især mærke til den uhyre smagfulde guitarsolo!
P.S. Så skete der efter ovenstående tekst blev skrevet nyt i den ulyksalige fortsatte 4Sound-saga. For sandeligt om ikke ledelsen besluttede at lukke alle butikker på nær den i København. Ser vi en gentagelse af Fona-affæren her, der jo osse startede således og umiddelbart efter blev afløst af en reel lukning? Det ligner mere end godt er..
Under alle omstændigheder er det da på tide, skulle man mene, at den administrerende direktør for 4Sound udtaler disse vise ord (og især ville det have været visere at forfølge dette mål dengang man havde mulighederne for det-ledelse fra bagsmækken, kan man vel kalde det)
Han udtaler: “Det er en tydelig trend, at kunderne stiller højere krav, og vi konstaterer at sortiment og service er stærke faktorer.”
Man siger, at sent er bedre end aldrig, men en SÅ sen erkendelse af en SÅ indlysende selvfølgelighed (og iøvrigt et mål, som man i adskillige år så afgjort ikke har forfulgt, jfr. umuligheden af at kontakte medarbejderne i de enkelte butikker. er da næsten naturnødvendigt synonymt med aldrig..
I detailhandels-teorien står der noget om nødvendigheden af et “unique selling point”.og når man så målbevidst som 4Sound i så mange år så systematisk har forsømt at kultivere blot et eneste af disse “USP”-er, så er de bedste pladser altså desværre forlængst kompetent og permanent optagede.
Ikke lige min smag, men den findes på Deezer i remasteret udgave…….Men jeg tror ikke det er meget bedre 🙂 Det jeg hørte var fælt 🙂
Som med Sjostakovitj` musik så polariserer Lucindas musik i udpræget grad lytterne. Man kan ikke synes "lidt om" nogen af dem, det er enten/eller..