Regnskabets time

Nu gider vi ikke længere diskutere valg på denne plads, dertil er det samlede politikerkorps simpelthen for inderligt uinteressant  i søgningen efter mediedækning for absolut enhver pris. Og ingen nok så hjernedøde programmer med “spis hos” eller gæt det ene eller fucking det andet undtages fra “politiker placement”, altsammen givetvis omhyggeligt orkestreret og detail-koreograferet af talløse spindoktorer. For al omtale er jo for disse “skærm-lus” bedre end ingen omtale-idet vi i dag vil afstå fra  at benævne denne voksende kræftsvulst af plantet misinformation på befolkningens almindelige  respekt for demokratiets udvalgte med mere passende ord..

Nå, men der er osse tid for andre og potentielt mere skæbnesvangre regnskaber i disse dage og især et enkelt påkalder sig nogen professionel interesse herfra. Det er de sølle rester af den i efterhånden en god håndfuld år stærkt smuldrende engang så altdominerende danske musik-kæde 4Sound. Helt i tråd med regnskabsaflæggelsen for de senere år og for iøvrigt alle andre virksomheder med vedvarende forventelige skod-regnskaber, så er 4Sound osse i år “forsinket” ud over lovens krav. Det er, som om man forestiller sig ligesom at pisse i bukserne, at hvis man bare venter alt det man kan og længe derefter med regnskabet, så bliver det nok mirakuløst bedre i mellemtiden. Selv om sandsynligheden for bedring desværre for 4Sound givetvis er den selvsamme som sandsynligheden for at de tis-våde bukser pludseligt begynder at varme igen. Ikke alverden forstås, når tiden nu  har ædt en engang god men nu helt håbløst antikveret fysisk forretningsmodel uden evner eller forsøg på at forædle egne produkter.

Og når der ingensomhelst værdiforøgelse finder sted i en virksomhed, så er det det “good Beirut”. Og et dystert tegn på, at selv engang store virksomheder med uhyre velpolstret kapitalbaggrund sagtens kan drives fuldstændigt håb- og visions-løst. Vi får så se, om der endnu er en enkelt tænkende medarbejder tilbage i 4Sound-koncernen, som har åndsnærværelse nok til at publicere de altså lovpligtige og allerede forsinkede offentlige regnskaber i morgen eller måske bedre på torsdag. For det er ældgammel politisk visdom, at man, når man skal indrømme rigtige røv-sager, så skal det ske enten når folk er på ferie eller der er VM i forbold ELLER altså alternativt denne gang, på selve valgdagen. For så er der berettiget håb om, at de luddovne medier måske ikke bemærker noget..

Det ændrer ganske vist ingenting, men sådan undgår man da nysgerrige opkald fra måske et par Finans-redaktioner. Hvoraf et par enkelte endnu har en vis kritisk tilgang til sagerne. Lidt anderledes følelsesløst og stupidt kan man så til gengæld godt kalde de lokale mediers dækning af en dødsulykke i et ungdomscykelløb i sidste uge. Løbet, der med nogen grum og morbid ironi hedder “Tour de Himmelfart” endte altså med en af slagsen. Den “dødelige” enkeltstart foregik i stærkt kuperet terræn med smalle og snoede veje og gik ud over en 18-årig elitecyklist, der med måske 60-70 km. i timen brasede ind i en bil med en und kvinde i, der tydeligvis ikke lige havde hørt noget og om noget cykelløb.

Og i et eklatant brud på almindelig menneskelighed og sund kritisk sans, så udråbte medierne straks til en tilsyneladende sandhed, at kvinden havde “påkørt” cyklisten og nu måtte forudse lovens stærkeste sanktioner. Det umiddelbart bedste gæt ville ellers have været, at den lokale bilist givetvis havde holdt sig i sin egen side af vejen med moderat fart, da det ellers er bilistisk selvmord at bevæge sig anderledes på denne for denne skribent uhyre velkendte totalt usigtbare kuperede serpentiner-vej. Og man behøver vel næppe være nogen synderligt vellykket Sherlock Holmes-klon for at gætte, at cyklisten, der troede sig ene på vejen, har taget de skarpeste og korteste sving på denne tidsenkeltstart som menneskeligt muligt.

Nå, men nu er de omfattende tekniske politiundersøgelser gået i gang, og de forventes at vare i ugevis. Og som det lokale skod-medie Stiften udtrykker det, så “..mangler der et stort opklaringsarbejde” Man kan dårligt tærske mere ligegyldig langhalm her.Når man ser bilen burde undersøgelsen ellers være overstået på et lille halvt minut. Skaden på ulykkesbilen er nemlig den, at HØJRE forrude er smadret af cyklisten, så intet “snitteri” omkring vej-midten her. Og dermed heller ingen tvivl om hvem der brasede ind i hvem.: Selv om kvinden havde holdt helt stille ville ulykken givetvis være sket på samme måde som den iøvrigt osse for nogle år siden skete i et dødeligt sammenstød mellem en cyklist og en traktor. Der (altså føreren af traktoren) gennem grenene havde set cyklisterne ræse ned af bakken og derfor holdt helt stille uden dog derved at kunne forhindre atter en “himmelfart”

Til sidst i dag skal vi glæde os over, at nogen i den hensygnende hifibranche udviser sandt  mod og mandshjerte. Og det iøvrigt selv om produkterne fra denne virksomhed måske for denne ældre skribent ser lidt rigeligt “metroseksuelle” ud. Måske faktisk så ekstremt “metroseksuel”, at slet ingen heteroseksualitet længere er mulig..? Der er for denne skribent enkelte produkter, som jeg aldrig ville have stående om de så var gratis, og disse falder alt for forfærdeligt afskyeligt meget INDENFOR denne kategori. Det ville vel næsten svare til at have en oppustelig sexdukke, der lignede Uffe Elbæk.

Det er danske Gato, der har “valgt”  at gå direkte med salget. Eller valgt og valgt, den slags valg plejer at være et stensikkert  tegn på, at man ikke HAR haft noget valg. For når man som Gato med kort varsel (jeg havde selv spottet nogle særlige direkte producent-tilbud fra dem tidligere), så diskvalificerer man sig totalt fra samtlige tidligere samhandelspartnere/distributører, der nu sidder og skal realisere deres forhåbentligt uhyre beskedne lager til langt under kostpris.

Og selv Gato er tilsyneladende klar over denne uheldige og potentielt kostbare problematik, for på deres side beder de nylige kunder af varer købt til “fuld pris” (hvad det så iøvrigt er for en bøssoid kasse med færdigindkøbte Kina-moduler til peanuts-43-000,- eller 22.000,-?) henvende sig for at finde en løsning. En ædel gestus.
O så er vi tilbage til regnskabets time, for hvis man checker Gatos regnskaber (ganske let: Man skriver blot firmaets navn plus “proff”), så er der tilsyneladende nul klejner i kassen til synderlig finansiel  kompensation. Det er vist bare med at være hurtig ved kasse et for eventuelle supplikanter.
Vi ønsker naturligvis Gatos tiltag den fortjente succes. Og hvis man derovre stadig skulle være i tvivl om fornuften i den nye direkte forretningsmodel så kan de da glæde sig overén ting:
Der er ingen vej tilbage-INGEN!