“Phoney Economy”?

Så glippede atter et forårs-besøg til min gamle føde-ø Endelave. For sådan et besøg kan ikke for denne skribent have den fornødne autenticitet, hvis åen ikke er mindre eller især mere øde og halvforladt. Derfor vil alt for mange turister og fjollede lystsejlere i den i forhold til øvrige ø kolossalt overdimensionerede lystbådehavn være totalt diskvalificerende, for sådan var det naturligvis ikke, dengang denne skribent var dreng og Endelave var et fungerende samfund. Nok kedeligt, men rimeligt reelt. Og ikke fuldt af dumme turister som undertegnede..

Og selv om adskillige af vores læsere vel allerede nu (og bestemt ikke uden berettigelse) begynder at kede sig slemt og endnu flere ganske let kan gætte resten af dagens første historie, så er det vel alligevel en historie, der bør fortælles. Om ikke andet så fordi den er så fornuftsstridigt absurd, at selv situationen i Folketinget p.t. forekommer helt rimelig. Det drejer sig om økonomi på et så basalt plan, at alle burde kunne være med og at så alligevel INGEN tilsyneladende kan det, er næsten det værste. Mediernes årtilange massive fordummelseskampagne har tydeligvis haft en ildevarslende virkning.

Men at det skulle ende så galt havde jeg ligegodt aldrig forestillet mig .For tydeligvis er enhver rimelighed og rettidig omhu og politisk fornuft fuldstændigt fraværende i Horsens Kommunes absurde behandling af Endelave. Der bor helt tydeligt nogen derovre på Endelave  i deres otium, der kender nogle politikere eller embedsmænd i Horsens Kommune, som kortslutter enhver rimelighed og almindelig prioritering. Og den her sag (ovenpå alle de andre lignende forstås)  får den gamle Ålborg-borgmester Marius Andersens eller politisk skæbnesvangre  suspekte køkken til at være en ren bagatel.

Hvordan den her “ø-undergrundsøkonomi” virker ved vi naturligvis ikke, men i en kommunal verden, hvor absolut INGEN anden udkants-del af Horsens Kommune slipper for en gevaldig nedskæring i den kollektive trafikdækning, så påkalder situationen på Endelave sig selvfølgelig en så meget større opmærksomhed. Her taler man nemlig ikke om nedskæring, sådan en har der iøvrigt aldrig nogensinde været med hensyn til færgefarten, udelukkende om udvidelser. Udvidelser i færge-frekvensen for en ø, der har sat nye bundrekorder for antal beboere og hvor gennemsnitsalderen hvert år stiger med omkring et år, lyder det absurd?..

Nu har denne skribent godt nok engang haft økonomi på universitetet, men det er svært at indeholde de ting, der sker på Endelave, i sædvanlige økonomiske rammer. I stedet minder det hele mest om den såkaldte “phoney war” i Vesteuropa under 2. verdenskrig mellem krigsudbruddet i 1939 og tyskernes angreb i 1940. En krig, der kun var en krig af navn.

Det er svært at se Horsens Kommunes omgang med midler i forholdet til Endelave som andet end en ækvivalent, simpelthen en “phoney economy”, hvor millionerne i dusinvis bare formøbles på et ellers uhyre vel-situeret  priviligeret pensionist-mindretal. Til en start ydes der antageligt noget i retning af 100.000,- kommunale kroner i rent tilskud årligt pr. indbygger på øen-det kan man altså køre mange timer i bus for i andre af kommmunens landomømråder, hvis man altså ikke allerede havde brugt skejserne på ingenting på Endelave.

For lige netop ingenting, DET er det man fra kommunen har fået-ikke bare det allermindste. Og nu er vi så kommet til et TV-indslag fra TV2 Østjylland, der er så absurd og hjernelamt ukritisk, at det vel totalt udstiller tidens sørgelige journalistiske standard.
Det drejer sig om at lokke nye beboere til Endelave og i den anledning lokker øen med 4 måneders gratis husleje i den gamle kommuneskole under ganske luksuriøse forhold. Jamen hør hov, hvordan kan en ø dog love gratis husleje i en KOMMUNALT ejet bygning, hvornår i den nyere historie har vi set en beboerforening gøre den slags for kommunens penge? Hvad i alverden er det her for noget?

Og så kan det alligevel i kommunalpåolisik regi blive ENDNU værre. For i TV-indslaget interviewes en såkaldt “skoleleder”, der dog naturligvis i samme absurde “phoney”  økonomi-model er leder på fuld løn for en ikke-eksisterende ø-skole. For som nævnt på denne plads, så blev Endelave Skole nogen sent og næppe rettidigt med hensyn til de sidste 3 elevers trivsel endeligt nedlagt sidste sommer, fordi der efter ferien SLET INGEN ELEVER var. Og at der iøvrigt heller ikke på øen var børn mellem 0 og 6 år.

Nå, man har fra kommunens side vist bare glemt at fyre hende fjolset her (og det HAR man iøvrigt, hvor sindssygt kan det her næsten blive?) og sikkert osse resten af det 4-5 mand store personale. Den slags burde koste kommunale hoveder som Marius Andersens dengang der var ænstændighed og rimelighed og kritiswk sans til, MEN det kommer ikke til at ske. FOR lige ved siden af skolen har såmænd redaktøren for Horsens Folkeblad sit sommerhus på godt 40. år, så derfor er disse kommunale  tosserier selvfølgeligt fredet i klasse A fra den monopoliserede lokal-presse. Fred og ingen fare for andet end fortsat umådeholdent kommunalt forbrug til fordel for udelukkende 150 af kommunens borgere. Med en tidligere kommunaldirektør fra ak ja osse Horsens Kommune i den absolutte pressions-front.

Og hvis man troede, at et “uden-øs” besøg ville give en anden vinkel, så kan man roligt tro om, se blot indslaget nedenfor. Og hvordan i alverden kan man undgå som journalsit at undre sig over at interviewe en skoleleder på en skole uden børn eller anden aktivitet?
Man græmmes…
https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/12-06-2019/22/smaoer-kaemper-med-fa-nye-beboere?v=0_4m1arn1d&fbclid=IwAR2sdaXBFZHMqq_lsTj-D-IcNVszc9zcAGSYojCTI0KH7_KgiebANB7DNOE

Og derfor sidder man så her (var der nogen der talte om lokalpolitisk-lede?):
https://hsfo.dk/horsens/Skidt-prognose-for-Horsens-Kommunes-oekonomi-Der-skal-handles-nu-hvis-vi-skal-undgaa-en-stor-sparerunde/artikel/236964

Til sidst et mere opmuntrende øjeblik fromfor alle svine-hundene ovenfor: Fruens allerførste æg

2 meninger om ““Phoney Economy”?”

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *