I disse tider zapper denne skribent periodevis rundt på de ialt 6 forprogrammerede TV-kanaler i vores ikke fuldstændigt korrekt benævnte “underholdningspakke” For hvis der havde været det, så ville jeg jo nok ikke have sidder dér med remoten uden mål eller med. Zapperiet er nu sædvanligvis hurtigt overstået og da ikke mindst i disse tider med VM i kvindefodbold på en af de ellers mere skikkelige kanaler, DR3. Der iøvrigt er den eneste kanal fra DR, der er indkodet, for en tilfældig tur hen over “Deadline” får altså alt til at stritte på denne skribent og lige denne form for ophidselse er givetvis ikke det allermindste livsforlængende. Dumt på dumt, indspist for allerede indspiste og forlængst forspiste..
Tilbage til dame-VM, som det vist hed engang, men som det nok nu paradoksalt nok er groft intimiderende og måske ligefrem lettere små-fascistoidt længere at benævne denne pudsige sport. For pudsigt, det ER det altså at se disse ellers uhyre veltrænede damer spæne rundt som miniputter på den alt for forskrækkeligt store bane, konstant efterladende “afleveringshuller” så store som i samme børnefodboldkampe. Der så for det meste forbliver uopfyldte med hensyn til afleveringer, fordi hverken damernes taktiske forståelse eller evner til lange skud og skift helt er på andet end drenge-fodboldsniveau.
Når man sidder og glor dér nogle minutter, så forstår man nada af, hvordan de ekvilibristiske videoer med mere vellykkede momenter i damefodbold på youtube kan være filmet, for her under VM i realtime er der absolut INGEN snapse Og heller ikke bare den allerringeste intensitet, fordi alle tacklinger, selv de alleruskyldigste i denne ellers oprindeligt hårde kontaktsport, pådømmes drakonisk med det nye elektroniske VAR-system. og fodbold UDEN kontakt og MED utallige afbrydelser er altså SÅ ligemeget.
Anderledes var det i de gode gamle dage, hvor der var noget, der hed “tank-centerforwards” med deraf naturligt følgende ikke altid videre teknisk-funderet tilgang til sporten. Det var rigtige mænd som Mick Jones fra Leeds og Jeff Astle fra West Bromwich og selv målmændene slog en proper næve, som det lige gentages her:
https://www.youtube.com/watch?v=Fsni_46VDGY
Målmanden i klippet ovenfor anden med det gode hook, Gary Sprake fra Leeds United, var ellers bedste kendt som manden, der foran det fanatiske hjemmepublikum på “the Kop” i Liverpool aldeles uprovokeret havde smidt et udkast i eget net. Og tillige havde haft det store uheld, at tannoyerne på stadion i pausen spillede Matt Munros dengang store hit. Det, der til al forbandelse for Sprake hed “Careless Hands” og det blev naturligvis hans senere evigt ledsagende øgenavn. Men det var så osse i mere uskyldige tider, hvor AGF-tilhængerne skiftevis skrålede “Spil aben!” og “Indover til en nikker!” mod stakkels Charlie Petersen fra Køge. Og så var han endda kun mulat hvad den slags så iøvrigt ellers hedder på “krænker-newspeak”
Nu var Sprake på trods af uovtvistelige kvaliteter med næverne hverken en af hverken verdens eller blot datidens bedste målmænd, men manden i dagens overskrift, Jeff Astle, havde helt andre kvaliteter, der i mange henseender var unikt anvendelige på datidens engelske fodboldstadions. Der allerede fra det allertidligste efterår og indtil sæsonafslutningen i maj i enderne lignede og VAR rene mudder-pløjemarker. Altså selvfølgelig kun hvis de ikke var frosne eller snedækkede men spilles, det skulle der og det blev der. Og ikke noget med det der blødsødne latinolover-pis med lange benklæder. Mænd var mænd, og fortænder var noget, man fik slået ud som centerforwards som Astle. Som naturligvis også var noget (altså Astle selv), som selv en anden uhyre hård “nyser”i modstanderens forsvar, “the long giraffe”” Jack Charlton sommetider slog sig slemt på. Ellers ikke en vane, Charlton ellers havde..
Astle var som tidligere her nævnt en hård nyser ikke mindst til at heade bolden og helst i kassen. Og det kom jo senere til måske at koste ham livet. ihvertfald udviklede han måske qua sit unikt hårde hovedstød til datidens hårde og tunge bolde senere en dræbende demens, der tidligt tog livet af ham som osse en del andre af datidens hårde headere i engelsk fodbold.
Og hvorfor nu disse ellers ret ligegyldige betragtninger her under aldeles ufarlige dame-VM-hvor kvindernes evner til at heade hårdt og skadeligt til den anvendte herrefodbolds-bold er ikke-eksistende? Fordi denne skribent har læst et studie omkring fodbolde før og nu, der konkluderede, at disse skader ikke kunne ske, fordi de i 1960-erne anvendte fodbolde var lettere.
Og man havde siger og skrevet testet EN ENESTE gammel fodbold, der havde ligget og dampet læderimprægnering i nu altså knapt 50 år, hvorefter den vejede hele 50 gram under nutidens minimum for fodboldvægt. Der i parentes betragtet osse var den reglementerede vægt dengang.
Derfor sluttede man, at selv om læderboldene fra dengang måske sugede en en smule vand under kampene, så måtte de jo være uskyldige i hovedskader. Tjah, sådan er videnskab noget mærkeligt noget.
For problemet med denne idiotiske slutning er, at den ingen hensyn tager til, at datidens bolde faktisk kunne veje op til 600 gram. med fuld vandbeholdning og godt med mudder på og lige den del var datidens baner som berygtede Baseball Ground og Molineux og alle de andre altid leveringsdygtige i. Og boldene samtidigt var både langt mindre runde OG tillige havde en træls slut-syning, som alle de hårde headere forsøgte at undgå at ramme, så problematiseres konklusionen ovenfor. For når bolden ikke fordeler stødet på hovedet, så øges belastningen naturligvis-vildt meget!
Og at datidens gennemvåde bolde slog helt anderledes hårdt ikke blot på de headende forwards kan man se, når spillere og målmænd rammes af kanonskud fra datidens hårdest skydende engelske fodboldspiller, Peter Lorimer. Og selv om mænd dengang var mænd, så måtte de sommetider ned og ligge, som osse Lorimers holdkammerat Norman Hunter var i stand til at få dem til og det endda helt uden bold:
https://www.youtube.com/watch?v=5suj8mI85jQ
Og at den slags jern-herretacklinger fandt sted forhindrede ikke, at Hunter senere blev “Player´s Player of the Year”, datidens største kollegiale anerkendelse.
Damefodbold, bvadr! Og få så iøvrigt osse lige lukket og slukker for den sidste anonyme støjsender på de danske hifi-fora. Eller bed ham træde frem med navn og alle kontaktoplysninger. Og lad det gå hurtigt for den gode sags skyld om ikke andet.
"Careless hands",den var sgu go. Kvindefodbold nyder jeg til fulde pt., kan ikke rigtig forstå din skepsis. Fysisk er de begyndt at komme efter det. Der er nogle alvorlige fysiske krabater imellem disse drengepiger.
Ved ikke om du kan huske Cyril Regis, der kunne du være ligeså meget fysisk forsvarer som du ville være, det gjorde
ikke rigtig nogen forskel alligevel.
Mentalitetsforskellen mellem syd- og nordeuropæisk er også til at se.
For os nordeuropæer betragtes fodbold en fysisk kontakt-kampsport. En god skulder og hårde men reelle tacklinger fra siden kan mærkes. Men eftertacklinger, fy for f.
For sydeuropæerne er fodbold mere noget der betragtes som spil for og med benene. Eftertacklinger-pyt, bare det var med benene.
Derimod kan herrer-tacklinger og skulderskub få ansigtssminken til at revne. Det i hvertfald min fodbold-fordom.
Ja, det er en fordom, men den er ikke rigtig! Der findes lidt af hvert uanset om det er Nordeuropa eller Sydeuropa.Vi er også blevet gode til at vride os rundt i græsset som om døden er nært forestående efter en lidt satset tackling. Træde folk i hælene og tackle dem bagfra klarer vi fint i Norden også.Observer et hjørnespark. Den kamp i feltet er ikke for tøsedrenge. Vi har intet at lade andre høre. Fodbold har udviklet sig enormt og er efterhånden et spil, som får herrehåndbold til at ligne et komsammen i den lokale syklub. Om det er positivt er en anden sag. Alt foregår i et højere tempo end nogensinde. VAR er indført, ikke bare fordi man kan, men en udløber af et spil som foregår afsindig hurtigt sammenlignet med tidligere. Pengesummerne er gigantiske og at trække en "nødbremse" kan være et spørgsmål om mange mange millioner kr. og i den sammenhæng er en karantæne fuldstændig ligegyldig. Kvindefodbold er ligegyldig i denne sammenhæng. Som at smide en LADA ind i Le Mans. Om det har underholdningsværdi ved jeg ikke. Jeg gider ikke se ret meget af det, da man kan få på øverste hylde bare ved at følge Copa America. Kvindefodbold har helt klart rykket sig, men mændene har rykket sig endnu mere således at der i dag er længere mellem kvinde og herrefodbold end nogensinde og det siger ikke så lidt….
Meget enig, Keld! Jeg har muligvis nævnt det tidligere, men det var vist den gamle Manchester United 1970-stjerne, der sagde, at Rooney på en uge tjente mere end han selv havde gjort i sin samlede fodboldkarriere (korrigeret for inflation)
Så nej, ikke underligt, at heller ikke herrefodbold længere er ret sjovt at kikke på. Selfie-milliardærerne på banen uden klubfølelse overhovedet er helt ødelæggende for denne skribent.
Godt husket med Cyrille Regis, der da var en habilt stor tamp. Jeg mindes ham osse som en, der lidt lignede negrene i "Tintin i Congo": En stor rund krop og ret tynde ben? Men en rigtig centerforfard i den gamle betydning, DET var han.
Derudover så jeg i morges det straffespark, der afgjorde Holland-Japan. Jeg gad nok se sådant et dømt i en afgørende herrekamp, men mon ikke det skete for ikke køns-krænke den kvindelige dommer, der havde dømt det. Andet er da svært at se, for bolden ramte jo til en start ikke engang armen..
Laurie Cunningham og Cyril Regis i angrebet og Lee Cantello på midtbanen. Fremragende spillere. Mener Cunningham omkom i en bilulykke desværre. Kom rent faktisk til Real Madrid.
Kan iøvrigt se, at jeg glemte at skrive "Alec Lindsay" som gammel Man U-stjerne
Så vidt jeg husker, afløste Cunningham Henning Jensen i Real Madrid.
Ps. Keld.
Du glemte lige at nævne Bryan Robson, han var også på det underholdende WA.hold
Keld Snejlbjerg.
Du skriver højere oppe vi nordeuropæere også kan filme og kender til "dirty tricks". Ja vist gør vi det. Men der er stadig en hårdfin nuance forskel på Nord og Syd. Læg f.eks mærke til reaktionerne på "latino-spillerne" når der eftertackles. Skuespillet undgåes selvfølgelig ikke, men bliver en slik spiller sendt til tælling af en skulder, bliver det efterfølgende skuespil en Oscar værdig. Der er altså stadig en forskel i mentaliteten selvom mange nordlige spillere også har spillet for "Latinoklubberne". De kommer gerne hjem igen som bedre skuespillere.
Mht tempoet har den røde tråd altid været, næste turnering spilles i en anelse højere tempo. Og spillerne falder tilsyneladende ind i det gradvise højere tempo uden problemer.
I sammenligning med fodbbolden i 70-80érne, er spillet, som jeg ser det, på væsentlige områder blevet nemmere idag. Dengang spillede man mand-til-mand, hvilket stillede anderledes tekniske krav til den enkelte i den forstand, han blev angrebet af "overfrakken/oppasseren" allerede inden han havde modtaget bolden. Det betød spilleren, når han havde sikret sig bolden, først skulle op i fart med bolden for fødderne eller alternativt kunne aflevere bolden som ikke altid er lige nemt under pres.
Uha Nils! Jeg er ikke enig med dig. Hverken med mentalitet eller spillet i dag. Mentaliteten kan vi lade ligge. Det er nuancer. Spillet før var sværere, nej Nils, ikke bare det der ligner. Spillerne og trænerne er taktisk langt stærkere i dag. FCB og alle andre storklubber bruger computere til at optimere hvor på banen man gør hvad. Banen bliver simpelthen delt ind i mange felter hvorefter trænerne laver gameplan for hvor bolderobringer, frispark osv. er mest hensigtsmæssigt at udføre. Denne dissekering af fodbolden stiller langt større krav til den enkelte spiller, både teknisk og taktisk. Der bruges stadigvæk "overfrakker" Messi har tit flere "overfrakker" da en mand simpelthen ikke kan dække ham op. Samtidig er alle spillere i dag superatleter og løber væsentligt hurtigere på samtlige pladser. De er i langt bedre fysisk forfatning. Før i tiden var for mange muskler på overkroppen anset for værende mere i vejen end nødvendigt. Et blik på nogle af de actionmen, som render rundt i dag viser at tiderne har skiftet. Det var ikke nødvendigt før i tiden: Kent Nielsen, Mølby, Brødrene Greenhof osv. Jeg nød også "det gamle fodbold", men kan også se hvor meget det har udviklet sig. Om det er godt ved jeg ikke. Jeg savner Diego Maradona. At klaske bolden op i krogen, med en overvægtig krop fyldt med heroin var sgu klasse…Sikke en exit!
Der var hold allerede tilbage i 80érne der spillede press som det praktiseres idag. (Liverpool, Milan). Det danske landshold under Ricardo havde deres felter de hver især passede. Sku`da intet nyt i det. Og det er nu engang ikke computere der spiller inde på banen. At der ude på bænken sidder en altvidende træner eller computer, hjælper da ikke en presset spiller inde på banen medmindre træneren kan overføre sine tankerne til spilleren på banen. Så langt er vi vist ikke nået endnu. Og yes, Maradona kunne noget med fodbold og underholdning.
Det er simpelthen ikke rigtigt, men jeg fornemmer i din mangelfulde argumentation, at du ikke følger med i moderne fodbold. Fred med det, men det gør det umuligt at diskutere det med dig. Du har ikke forholdt dig en disse til det jeg har skrevet. Dit svar skriger til himlen. Det betyder egentlig heller ikke noget for bolden ruller alligevel.
I dag løbes der ca 13km i en topkamp. For 30år siden knap 8km. Det indikerer spillet idag er i mere bevægelse, men det siger da ikke et kuk om HVOR hurtigt de bevæger sig. Tag lige et kig på løberekorder og gerne i 100m,200m,400m,1500m. Det da ikke meget der er pyntet på resultaterne de sidste 30år. Kent Nielsen og Jan Mølby var rigtig nok nogle tunge drenge, men det var jo heller ikke i de hurtige dobbelt-pass de havde deres roller. Og jeg kan da pege på et utal af nuværende landsholdsspillere der er endnu tungere. Med hensyn til dit skriveri om computer-indlæring, kan vi så ikke blive enige,om så du havde verdens klogskab til rådighed, kan der være en grænse for hvor meget af den klogskab en spiller kan optage i sin forståelse og i sit spil. Der har altid være spillere taktisk mere kloge end andre og computere vender ikke om på det.
ps. Jeg skrev ikke spillet var teknisk sværere førud men at mand til mand-spillet (som man ikke mere praktiserer da det blev for taktisk og jagede tilskuerne bort) kræver en anden teknik.
PS.
Og du har helt ret. Jeg følger ikke mere med i fodbold. En ligakamp i ny og næ, en landskamp tilsvarende og så slutrunderne pr tv. og det gab-gab
8 km vs 13 på samme tid som ikke siger noget om hvor hurtigt folk bevæger sig,
Ja der kan man bare se 😳 😳 😳
Thomas.
Det man gerne prøver beskrive er hvor langt spillerne bevæger sig i en kamp.
😁😁😁
Ja, en åndsvag statistik.
V-tyskerne var særligt slemme til opgøre alt i statistikker og danske journalister har tilsyneladende taget det til sig.
Men, det forvirrer jo lidt. For går du raskt afsted vil du, på de 1.5tim en kamp tager, gå 7.5km.
Det betyder helt konkret gennemsnitsfarten vil ligge på omk 9kmt, hvis totalen er 13km,hvilket jo ikke er bemærkelsesværdigt.
Yderligere standser spillet mange gange under vejs, så der bliver rigeligt med tid til genfinde vejret.
Det der nok trækker søm er spillerne ikke altid selv bestemmer hvornår der skal løbes. Modstanderen kunne f.eks benytte sig af så usportslig optræden at de øger tempoet og slår kontra lige efter spilleren har brændt sin luft af på en spurt. 🙂
Kloge hoveder har fundet ud af at den optimale løbehastighed for en mand er gennemsnitligt 13,35 km/t og for en kvinde 10,45 km/t. Info fra fagbladet Ingeniøren.
Er det mon forskningen bag dette, som har givet de 13 km/t? Det skulle angivelig være mere belastende for kroppen at løbe for langsomt eller gå for hurtigt. Følger en træner den anbefaling kan det jo ikke undgå at at ændre spillestilen.
Kaj.
Siden 70érne (måske før) har man målt afstanden de enkelte spillere tilbagelægger i løbet af en kamp.
Ha ha, I mener da ikke i ramme alvor at fodbold er hårde end håndbold? Det med at der måske scores en gang i fodbold er lidt for kedeligt for mig. Fodbold og håndbold går som underholdning hos mig og der vinder håndbolden mht til action og spænding…