Den uhyre tvivlsomme helt Mathiasen..

Nu er den begyndende alderdom hos denne skribent en tid både for eftertænksomhed og bristede illusioner. Og nej, vi taler ikke om jubeltåber som “Lydjørgens” fortsatte attentater på almindelig rimelighed indenfor hifi, selv om den slags totalt tøjeri heldigvis ville have været totalt uhørt for blot få måneder eller år siden. Man kan jo blot vælge at gøre sig sine egne tanker og glemme mandens totale megalomani. Som vel er det retteste ord for en mand, der totalt desavouerer utallige geniale audio-tænkere og stiller sig selv alvidende i stedet i fortsatte fremturende  fantasterier. Umderligt hifiindustrien ikke forlængst taknemmeligt  har opsnappet dette unikke audiotalent, “Lydjørgen”

Nej, i dag vil vi behandle en ellers certificeret dansk helt. For så vidt den slags giver mening, når man får audiens hos den danske majestæt og for sin “dåd” får ikke mindre end end 200 kr. Og får noget af det nærmeste i datidens København, der er en dansk udgave af en “ticker tape parade”  Som var en veritabel formue dengang i 1904 , som det ingen mening giver at forsøge at at omregne til nutidskroner. Herom mere til sidst i dag.
Manden hed Karl Mathiasen og døde som velagtet borger, mæt af dag, på min fødeø Endelave i 1959. Manden var jo kraft af sin audiens hos den danske konge og følgende kontante æresbevisning et levende monument (altså indtil han døde, forstås) over den særegne mathiasenske form for diskret heltemod.
Og så spoler vi tiden tilbage til starten på historien i dag, som jeg forsmædeligt nok har behandlet tidligere på denne plads. Dog desværre uden dengang at drage de både ellers indlysende og uundgåelige konklusioner ud fra ellers let tilgængelige fakta. Deri står jeg ikke alene, faktisk er der udgivet flere let-hagiografiske skildringer og lavet udstillinger om manden, men på denne plads er det alligevel skuffende. Her forventes med rette bedre..

Dengang viderebragte jeg blot den noget glansbilledagtige traditionelle familie-beretning, der nu desværre må revideres i afgørende grad. Ja, det er faktisk en smertefuld erkendelse for denne skribent at opdage, at et nært familiemedlem slet ikke var den helt, som alle ellers troede. Faktisk måske endda så langt fra, som man vist næsten overhovedet kan komme. 

Den slags erkendelser gør hos denne skribent næsten ligeså ondt, som dengang jeg opdagede, at min barndomshelt, flyverhelten wing  commander “Battler” Briton, var en fiktiv figur. Man havde ellers fra forfatternes side omhyggeligt og ihvertfald for mig selv som dreng aldeles overbevisende omhyggeligt koreograferet en biografiske illusion om, at “Battler” var en ægte figur. Det viste han sig så desværre ikke at være. Nok helt, altså, blot ikke virkelig.
Matros Karl Mathiasen, derimod, viste sig at være det diametralt modsatte. Virkelig, DET var han, men en HELT, DET var han godt nok ikke. Og hvordan han efter det efterfølgende søforhør undgik hjul og stejle eller kølhaling er vanskeligt at fatte.
Men lad os starte fra begyndelsen. Min nære forfader Karl Mathiasen var matros ombord på skibet “Norge”, der sejlede emigranter til Nordamerika i 1904. Og i en absolut tour de force af håbløs navigation lykkedes det kaptajnen at sejle skibet på de eneste skær, der overhovedet findes vest for Irland, det lillebitte Rockall. Og det skal lige med, at enhver vidste positionen af skæret, da det havde været med på samtlige søkort siden middelalderen.
“Norge” fik straks slagside og begyndte at synke. Og det var afgjort “bad news” for alle de ombordværende, da skibet kun medbragte redningsbåde til under halvdelen af de godt 750 ombord. Hvoraf iøvrigt godt en 1/3 var børn og do. mænd og kvinder ca. lige mange. Besætningen på 62 var næsten  kun mænd.
Man begyndte straks at sætte både i vandet, og i den allerførste, der kom i vandet, hoppede matros Mathiasen. Han havde tydeligvis ikke på Endelave Skole hørt meget om “kvinder og bør først”. Redningsbåden fik en læk, men dog ikke større, end at der kunne øses. Vores tvivlsomme helt Mathiasen stødte og roede straks båden væk fra det synkende “Norge”, dog åbenbart uden på allermindste måde at tænke på at “toppe” båden op med kvinder og børn. Der var plads i båden til 48, men vores “helt” Mathiasens rummede blot 28. Og at der var plads til flere i redningsbåden  viste en anden , der indeholdt hele 71 personer ved den senere redning. Sikke dog et veritabelt kujonagtigt møgsvin, Mathiasen!
Nå, møgsvin havde der tydeligvis været nok af ombord blandt besætningen, selv om ingen vel helt nåede Mathiasens format. Det er jo osse kun muligt at sejle væk som den allerførste i en blot halvfuld redningsbåd vel vidende, at der selv ideelt langtfra er plads til alle. 
Nå, men ifølge de konventionelle beretninger fortsatte Mathiasen sine heltegerninger med at medvirke til at øse båden. selv om det jo principielt er noget vanskeligt at kunne være nogen helt, når man er med i båden og vel ret beset blot forsøger at redde livet. Sit helt eget, altså, som Mathiasen jo så skammeligt allerede havde bevist var hans absolutte første og eneste prioritet. 
Allerede den næste blikstille morgen dér midt i Golfstrømmen blev Mathiasens redningsbåd spottet af en oceangående fiskerbåd og alle blev reddede. Men altså kun dem i i den halvtomme redningsbåd. I det store billede omkom over 600 mennesker i det, der stadigvæk er danmarkshistoriens største skibskatastrofe.  Og kort tid senere fik den heltemodige matros Mathiasen så audiens hos kongen, der ville hilse på denne noget skurvede helt. Der jo på forunderligste vis aldrig blev udsat for alle de ellers indlysende spørgsmål om totalt svigt af kvinder og børn og passagererne i det hele taget fra besætningens side.
Og det var der måske en rigtigt god grund til. For mens knapt halvdelen af besætningen overlevede, så var tallene for børn under 1/8 og for kvindernes vedkommende ikke voldsomt imponerende  1/15. Sådan en statistik siger jo desværre, at matros Mathiasen ikke var det eneste svin ombord, men at statistikken for “Titanic” få år efter skulle vise sig anderledes gunstig i fordelingen af overlevende uden dog akkurat at imponere, er dog tankevækkende. Så nej, nogle ting har bedst af at blive fejet ind under gulvtæppet.
Alle vil gerne have helte  uanset om der så tydeligvis ingen var. Og matros Mathiasens sande manglende format illustereres vel osse af, at da han blev spurgt, hvad han ville bruge alle pengene fra den danske konge til, svarede han “buffet!” Selv om det nok ville have været mere nærliggende for svinehunden her at give dem til nogle af alle ofrene for eget kujoneri. Og selv om han altså tydeligvis ikke var den eneste, så var han altså den eneste, som jeg var i nær familie med.
Det var så den nyredigerede og sande version af Mathiasens helte-historie.
PS Og med hensyn til, hvad X antal kroner svarer til i dag. Det er i ganske kort i historisk perspektiv en svær grænsende til umulig opgave. Tag for eksempel et DR-program omhandlende Landbrugsbankens fallit i 1920-erne, hvor selv økonomiprofessorer enten gættede åndssvagt forkert eller blot gisnede. Banken gik under med et underskud på et par hundrede millioner, der i programmet blev “omregnet” til “flere milliarder” selv om beløbet dengang var ved at vælte både statens budget og det samlede bankvæsen. Så nej, det svarede IKKE til  et par milliarder. det svarede nærmere til en billion kroner, altså 1000 mia. og noget nær det samlede årlige statsbudget.Og det var jo det, der gjorde det kritisk truende for hele samfundet.
For ,man kan altså ikke bare tage prisudviklingen som eneste måler for historiske kriser og udviklinger. Ligeså lidt som man altså skal tro på selv de bedste familie-ammstuehistorier om mathiasensk heltemod. Eller man kan kan bruge prisindekset alene for at se, hvad det ville svare til i dag  at købe en JBL Paragon for 43.385,- i 1975…

8 meninger om “Den uhyre tvivlsomme helt Mathiasen..”

  1. Et eller andet sted er det da imponerende at der er 2 personer på de forskellige fora som mener at alle andre er fuldstændig forkert på den, her vinder flertallet aldrig.
    Lydjørgen og Kvk mener jo at stort set al elektronik til hifi/high end er lavet fuldstændig forkert, men det tager dem nok et lille stykke tid at vende alle folk til deres hifi.

    Personligt er jeg enormt træt af at høre om personer der mener at alt hvad de ikke selv ejer er 101% forkert og at de kan høre en blyant i en basrefleksport eller at et kabel bliver forlænget med et bedre.
    Pudsigt nok er de 2 personer overhovedet ikke enige om noget som helst mht hifi andet end alle andre er nogle idioter 🙂
    og så er de lige gode til at blive dybt fornærmet hvis man ikke lige deler deres mening 🙂
    Men lidt sjovt og hyggelig læsning er det da 🙂

  2. Jeg ved ikke Thomas. Efterhånden begynder det at blive pinligt synes jeg. Det ødelægger også enhver form for snak om hifi. Alt skal pensles ud med et debatniveau, som er lavt. Så holder de pause, så er de med igen, så er de sure, så er de belærende og så er de teenagepiger igen…….Hvad der driver dem aner jeg ikke og det finder jeg heller aldrig ud af.

  3. En tommelfingerregel er, at hvis tråden breder sig over tre sider , er der ikke noget værd at komme efter.

    Angående Lydjørgen så passer han i kategorien 'gamma han':
    "The introspective, the unusual, the unattractive, and all too often the bitter. Gammas are often intelligent, usually unsuccessful with women, and not uncommonly all but invisible to them…"
    Typen som passivt aggressivt sidder i (lyd)hjørnet af lokalet og mumler i fadøllen. Han er naturligvis den fødte leder, men er blevet snydt! og nu sidder en anden mand på hans trone, æv. Bittert når nu man er 'The Secret King'.
    Disse mænd ses oftest på internet foraer, hvor de kan leve deres indre drama ud med store armbevægelser – anonymt selvfølgelig – uden at opleve den sociale konsekvens af udskejelserne.

  4. Der er så dem der er endnu værre og det er dem der skriver fordi de ikke har andet at foretage sig og det hele bliver til det rene ævl og modsigelser. En person der i hovedet har en forestilling om at hans setup faktisk er bedre end virkeligheden og den eneste det ikke er gået op for at den er helt gal, er ham selv. Om så den ene højttaler blev stillet på hovedet ville han stadig mene det var noget af det bedste han havde hørt.
    Sådan en person man allerhelst så slet ikke var på nogle fora overhovedet 😉

  5. Fordelen ved at læse og deltage på flere fora er, at man lærer om menneskers adfærd og tankegange. Det er ofte mere værd end emnerne man skriver om. Det er rart at se bekræftet.

  6. De indblik, der gives i menneskelig adfærd og tankegange igennem de tråde, som du og Jørgen deltager i, er nu ikke nødvendigvis særligt rar eller inspirerende læsning for andre..

  7. Ganske enig, Jørgen. derudover er det da sjovt at påberåbe sig 6 års elektronik-uddannelse som "Lydjørgen", når nu selv civilingeniøruddannelsen blot er normeret til 5 år, samme tid som jeg selv tilbragte på AU for at få hovedfag/bifag.
    Sjovt som formelle uddannelser ikke ændrer folk bare det allermindste: Fjols ind, fjols ud!

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *