Legestue

Nu er det med nogen bæven, at vi i dag bringer et opdateret foto fra vores lille evigt foranderlige hifi-eksperimentarium. Det er nemlig af en noget tvivlsom karakter, for så vidt det viser en livslang interesse i alleryderste fase og konsekvens. For fra nu af kan det kun gå tilbage-til til rådighed værende plads er simpelthen sluppet op.  Her i vores kælderkontor pågår der forsøg  at /øge optimere bassen ved gensidig kobling mellem et fullrange Vitavox Thunderbolt-system suppleret med en ekstra bund af samme slags og den slags fylder jo selvsagt en del. Ja faktisk så meget, at der nærmest ikke er plads til noget andet, arbejde og daglig dont ikke undtaget.

I stuen eksperimenteres der så osse med at supplere den noget bas-svage Black Night med en ekstra Thunderbolt-bund, som iøvrigt er den autoriserede løsning fra Vitavox for at løse dette penible problem. Der jo i al sin enkelhed består i, at en kolossalt stor højttaler alligevel ikke formår at dække området under 50 hz-overhovedet! Den slags er så bare ren grundfysik, for hvis man ønsker at maksimere mellembassen, så ryger dybbassen sig en tur. og i den henseende er de her Black Night ikke spor anderledes end de samtidige Meyer Sound MSL-3 og Turbosounds ditto TMS-3.

Alligevel ser det altså som en uundgåelig konsekvens af de enkelte “akustiske byggeklodsers” betydelige størrelse ganske intimiderende ud også i vores ellers ganske store og rummelige stue. Men ikke ganske uventet udfra et kursorisk studium af gældende naturlove, så opnår man det forventede uhyre positive resultat. At både bas-mængden og dennes definition og yderligt forbedrede kobling til luften sætter ny målestok her i huset for realistisk basgengivelse. Og at der under 40 hz praktisk talt intet  får blot realismen til yderligere at øges i det område, hvor der ER bas. Atter et gammelkendt problem: For det tjener absolut intet nyttigt  formål i et beboelsesrum at udstrække frekvensområdet til 30 eller 20 Hz. Den slags giver til gengæld kolossale afledte følge-problemer.

Til gengæld giver de store horns yderligt forbedrede kobling til rummets luftmasse en akustisk lydoplevelse af de mere fysisk betonede. Ja, faktisk nu i en så nærmest overdrevet grad, at det bliver tale om en betydelig tilvænning-simpelthen som at sidde med hovedet i en tuba under de de mest energiske “båt-lyde” under en opførelse af Vaughan Williams`fabelagtige tuba-koncert. Om det er ultimativ hifi er muligvis tvivlsomt, men at der er tale om en akustisk fartoplevelse af de helt sjældne er til gengæld ganske uomtvisteligt. Og vanedannende i urimeligt svær grad, nok nærmest så svært, at en tilbagevenden til den ellers ikke uefne lyd fra et sæt Tannoy Gold 15  i Lockwood Major-boxe nu er blevet rent “no-go”-dertil lyder alting på den kolossalt forstørrede baggrund positivt miniaturiseret.

Lyden er udover den rent nyligt tilføjede nærmest overdrevent fysiske dimension tillige blevet mikro-analytisk i en nærmest distraherende grad. Det er særligt mellembassen, der har fået en nærmest forstærkende virkning på alle de ellers hidtil skjulte mikrodetaljer. Både de musikalske og de støjmæssigt distraherende. Der er tydeligvis visse uomtvistelige fordele ved hornladning af enheder, der entydigt er designet til brug i horn. Det vil her sige, at slaglængden er uhyre beskeden og selv en 15-tommers membran blot vejer omkring 50 gram. åh jo, og så er svingspolen jo nødvendigvis osse lille og let. Ellers normalt ikke ønskelige parametre, men her rykker det..
Og rykker VILDT!
Vi bringer for balancens skyld osse lige et billede fra fruens farm, hvor denne skribent osse hver uge lægger lidt fæstebonde-arbejde. Ikke alt er således rent tosseri for de enkelte, som måtte være bekymrede herfor.

2 meninger om “Legestue”

  1. "Der jo i al sin enkelhed består i, at en kolossalt stor højttaler alligevel ikke formår at dække området under 50 hz-overhovedet! Den slags er så bare ren grundfysik, for hvis man ønsker at maksimere mellembassen, så ryger dybbassen sig en tur."

    Hvis vi kan acceptere at definere dyb og mellem bas som værende mellem 25-120 hz, fandt den kære Rob Mogale fra Void Acoustics og Speakerplans for nogle år tilbage en løsning endda uden at gå på kompromis med ydeevnen!

    https://forum.speakerplans.com/rubic-horn_topic14904_page1.html

    Om man så måske syntes mindre måske kunne gøre det vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme:)

    Super forum i øvrigt hvis man gerne vil have noget af den tekniske viden på plads omkring lyd. Også selvom fokus er på pro-verdenen. Eller måske netop derfor?

  2. Takker for de pæne ord. Har i en del år lyttet til Void-demoerne på Frankfurt Musikmesse, hvor de efter min mening stabilt har ligget lunt i midterfeltet. Den ubetinget bedste bas, jeg nogensinde har hørt der, og altså næsten ligeså god som den herhjemme, er fra de største RCF-hornladede 21-tommere i dagens program At så bunden var enormt meget bedre end resten af toneområdet var så blot ærgerligt. Buksenbens-blafrende bas, DET var der squ. Derudover er Thunderbolterne jo blot anvendt grundfysik, hvor kravet til rimeligt homogent output opefter begrænser de interne horn-foldning fikfakserier ganske meget. Der er tale om et simpelt frontladet design med en altafgørende fase-plug for gengivelsen opefter

Skriv et svar til Unknown Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *