Vitavox CN191

Så er der atter fuld turbo på det gamle skrog her igen og det er atter engang blevet tid til at fortsætte den efterhånden næsten uendelige (og ikke mindst for adskillige sikkert uendeligt KEDSOMMELIGE) føljeton mod det Vitavox`ske audio-Nirvana. Hvor vi endnu lidt små-slukørede må konstatere, at det bedste er det ellers godes værste fjende.

For godt nok har vores monsterstore Thunderbolts taget et gevaldigt spring opefter på den åbne Poul`ske kvalitetsskala efter den nylige “aktivering”, men det er bare endnu ikke lykkedes at finde en eneste lytter, der foretrækker dem frem for vores residerende primære kældersystem, de imposante og ligeledes fuldt aktiverede og DSP-drevne Black Nights. At de ingen reel dybbas med deres diminutive  frontladede hornkan spille gør så tilsyneladende ingenting og jeg er bestemt ikke uenig.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg er uhyre glad for begge systemer og det er vel osse svært at være utilfreds med en særdeles fremragende lyd  bare fordi der nu tilfældigvis lige i nærheden står noget, der på afgørende parametre er bedre. Det ligner efterhånden det lettere logistisk-mareridstsagtige scenario, at der BÅDE skal være plads til Thunderbolts og Black Nights tillige med de igennem allerede 2 årtier fast residerende ATC SCM 300A-ere. Der i denne sammenligning er kommet til at se uvant klejne ud.

Det er i den sammenhæng vist godt, at fruen er i sit vendsysselske heste-paradis en betragtelig del af den forudsigelige fremtid, for et eller andet sted er det en smule umandigt at mosle rundt med store kasser med hjul under, mens man opmuntrende for at selv-retfærdiggøre disse småsyge projekter hvisker opmuntrende fynd-ord til sig selv. Og at det så foregår på denne lyse og optimistiske årstid, at disse skumle vinter-sysler kulminerer, er vel heller ikke noget, der vinder videre respekt i de mere østrogene kredse..Og det er vel måske heller ikke ganske urimeligt.

Nå, men så lige et par billeder, der måske lidt mere sigende viser størrelsesforhold og den endnu lettere kaotiske kabelbunke, der p.t. besmykker vores ellers normalt ganske nydelige sildebensparket-stue. Læg især mærke til den omhyggelige “dressning” af kablerne og den konsekvente adskillelse af signal- og strøm-kabler.

PS Iøvrigt er overskriften i dag modelbetegnelsen for Vitavox`allerdyreste højttalersystem, der i dag koster omkring en halv. mill. Betegnelsen dækker over den passende praktiske og prosaiske “catalogue number 191” og højttaleren har været produceret praktisk talt  identisk form siden 1950. Det sjoveste er så næsten, at der i manualene nærmest allerede FRA STARTEN for 50 år siden blev nævnt de indlysende fordele ved aktiv drift og det ganske PÅ TRODS AF, at Vitavox ikke selv fremstillede den nødvendige elektronik. Og det var der dengang iøvrigt heller ingen andre, der gjorde, tal om en ingeniør-drevet virksomhed uden videre økonomisk rationalitet!

Problemet ved passive fullrangehorn-systemer med lav delefrekvens er jo den ganske simple, at 12 dB pr. oktav simpelthen ikke er stejlt nok til at undgå kedelige artifakter fra hornene. Der er således både uundgåelige bidrag fra drivere og højttalerenheder og drivere udenfor deres “komfort-zone” OG der er kedelige ladningsproblemer oveni fra hornene. I virkeligheden måske det, der allermest af alt har givet horn et dårligt renomme? Og både fortjent og unødvendigt.
Og derfor selvfølgelig så meget mindre overraskende, at forbedringer ved fuld aktiv drift igennem en af vores dbx 4800-controllere gav en så kolossal lydmæssig forbedring. Det have Vitavox jo lovet allerede i 1950-erne..
Så mangler vi blot det allersidste “nøk” for at overbevise frue og den almene offentlighed om at Thunderbolt virkeligt er bedre end Black Night

8 meninger om “Vitavox CN191”

  1. Ja, der kan man se, hvad der sker, når ældre – og handlekraftige – mænd lades alene for bare en kort stund. Jeg kan sagtens forstå du keder dig i eget selskab, ha, ha, det lyder som en lodret fornærmelse, med hentydning til du er smådum, men det var nu slet ikke meningen! Man kommer bare let til at kede sig, især, når man som du, har det halve af kælderen fyldt op med spændende "Legoklodser" udi audio-universet. Det var så den side af sagen som handler om at det er synd for Poul. Nu kommer vi til den anden side af sagen: der er mange måder at fordrive tid og fordele sin nergi på! At du så lige helt forudsigeligt vælger bruge den på at overplastre hele huset, stor set, med ekstremt grimme og sindssygt store højttalere, det er spektakulært. Og lidt sært, vel? Nej, vil du sige, for fanden mand, jeg (Poul) har jo sgu da lige købt en (heste)røvfuld af de kæmpe og megasjældne fede højttalere for en slik, og så skulle jeg ikke lege med dem? Hallo? Jo, jovist skal man da lege, men det er ligesom hvis du var i en cykleklub, hvor alle har racercykler af forskellige mærker, men de er af samme læst, så at sige. 28 tommer hjul, standardmål på stel og så videre – du ville komme anstigende med en cykel med et enorm forhjul, et sært stel og måske en skjult motor? Jeg prøver at sige, at dit "hifi" kan vi andre ikke se, er hifi. Imens vi prøver at hustle os til ting, som KAN indgå i en pæn og almindelig stue, så køber du nogle som ville passe bedre ind på Roskilde Festival. Det er det, som gør for mig, at læsset tilter. Jeg tvivler endda på jeg kunne sidde og nyde lyden, når nu udseendet er så forfærdeligt. Hvad – siger du jeg er blevet bøsset og for hårdt tæmmet af diverse fruentimmere og jeg ikke længere tør købe hvad (fanden) jeg vil af højttalere? Måske. Et er i hvert fald sikkert, en af os er ude på en vippe. Det er skidefint vi ikke vil det samme, det er godt at få en på fordommene, det er pissesundt at høre noget som sætter spørgsmålstegn ved ens eget shit, det kommer vi allesammen videre af. Men tror du, at det du har sat op nu, tager nogetsomhelst videre? Jeg tænker du skal på en slags afvænning, en slags Audioklinik for audioholikere, eller du skal i 3 uger gå og lytte KUN til de små – i dine øjne – rædsler jeg købte hos Sillesens Nebengesjæft "Hifi-Freaks" for 1.800,- kr. for et sæt. De kan ikke ret meget, men det de kan, gør de godt. De er sjovt nok ikke freakede og man glemmer dem hurtigt, men jeg tror de kan fungere, som en overgangsting for dig, på vej ind i frelsen efter lang tids ophold i PA/Hifi-verdenens overdrev. I håb om en lang sommer og et par kolde øl på din lille terrasse en dag – og husk, det er kun for sjov!

  2. Ja, hifi-verdenen er en forunderlig ting. Kraftige forstærkere er nu altid godt, men de ret sølle 125 watt fra vores adskillige Lab C10: 8 gør det nu ganske fint på drivere med følsomhed på 109 dB plus

  3. Og ganske enig, Jakob:Hifi er kun for sjov! At det så som langt hovedreglen reglen glemmes gør det vel egentligt kun mere sjovt..

  4. Hej Poul.
    Det var noget jeg "lærte" af en hifi"guru" som ikke selv kører aktiv deling og hver gang snakken gik på aktiv deling var svaret: Det skal være nogle stærke amps 🙂
    Det er åbenbart meget sværere for forstærkere at drive enheder direkte end gennem et passivt filter :-O
    Jeg har nu altid oplevet det modsatte, altså at forstærkerne fik et nemmere liv og lød bedre

  5. Ja, verden er mærkelig i denne herlige hobby, hvor det simpleste er det allermest komplicerede og kontroversielle. Fordi entusiasterne generelt fatter så lidt af det mere komplicerede..

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *