..er hermed officielt den nye blog-dag på denne side. Der er ganske enkelt ved at udvikle sig en cyklisk tilbagevendende logistikpukkel her mandag morgen, som kræver ufortøvet handling.
Men ellers vil vi blandt andet i morgen forsøge yderligere at bidrage til den forhåbentligt allerede temmeligt hysteriske forventning til den kommende weekends store eksklusive hifi-udstilling her i byen. Jeg husker ikke, at der udover tåbelige hifi-tilstedeværelser på endnu mere tåbelige livsstilsmesser har været en siden de glorværdige dage i 1980-erne i Kongreshuset.
Vi kan så håbe, at arrangøren Bülow Trading får sine penge ind fra udstillerne, det ville jeg nok ikke selv spille 100% på. trods alt er denne mere specielle del af branchen ikke akkurat eller ligefrem på nogen måde nødvendigvis præget af normale pengestrømme. Selv den mest kursoriske finansielle analyse på det reneste og skæreste amatørplan af mange af udstillernes regnskaber vil selv for det mest ukritiske øje udstille forretningsmodeller, der umuligt kan eksistere. Og for nogen af dem endda i ganske mange årtier.
Men prøv for sjovs skyld at skrive et par af udstillernes navne med “proff” bagefter, så kommer regnskaberne frem for så vidt de overhovedet er offentlige. Og når man ser dem, så kan man måske bedre forstå, at en hel del af de øvrige udstilleres regnskaber IKKE er offentlige. det er tydeligvis en hård branche, som vi heldigvis ikke selv er i. hvor tydeligvis ingen har noget at lade hinanden høre.Vi er vist bare tilbage i den klassiske økonomiske problematik med, at “falske penge på markedet øjeblikkeligt fortrænger de ægte”, som det vel kan omskrives til.
Nå, der er der jo ikke noget nyt i, man har alligevel i mange, mange år kunnet se masser af high end produkter (vel nok i virkeligheden de fleste) være til salg i importørens/forretningens nærområde med detaljeret angivelse af alder på produktet og uvægerligt original emballage men pudsigt nok oftest uden kvittering. Om det så skyldes særligt gunstige købspriser er selvfølgelig en mulighed, men der er naturligvis osse andre. Eller nærmere, der er vel kun EN anden mulighed. Det var vist bare den igen om “follow the money”..
Imens der ventes kunne man måske passende overveje dette herlige luksusprodukt fra Lauritz.com. Hvordan dette håbløse produkt fra et for over 30 år siden krakket firma kan have en “deLuxe”-status eller nogen syg hønsehjerne kan vurdere dem til er langt hinsides min fattevne
Men måske kategorien “storskrald” bare ikke findes hos Lauritz..?
http://www.lauritz.com/da/auktion/acoustat-david-hafler-par-store-elektrostathoejttalere-mod/i4908986/
Auktionen på de Hafler elektrostater skulle ellers være endt i går aftes, men nu er den startet på ny. Sidste bud jeg så i går eftermiddag var vist 6.000 kr., så de har skønnet at de vil tættere på vurderingsprisen på 40.000 kr. Storskraldscontaineren må vente lidt endnu 🙂
Om vurderingsprisen er rimelig eller ej kan jeg ikke bedømme, jeg mindes at have set dem i en Hifi&Elektronik årbog e.l. for laaaang tid siden, men jeg husker ikke prisen. Umiddelbart lyder prisen dog lidt optimistisk.
Dine kommentarer om nogle af hififirmaernes ringe indtjening og måde at drive forretning på, fik mig til at se lidt på nogle af dem, som stiller op på udstillingen. Og det er ganske rigtigt, der er mange, som er svære at se tal for, af forskellige grund. På den anden side blev jeg overrasket over at se, hvor mange penge de gode gamle hififirmaer har. Vi snakker Dali, Dynaudio og Dantax på producentsiden og ser også at en gammel traver på butikssiden, som Audio Consult, stadig har noget på kistebunden. Men mange af de nytilkomne har ikke en bøjet femøre og får det nok heller ikke. Højdespringeren i det med at tjene mange penge, er solide Dali. De har knagme en egenkapital på 61 mio kr. og laver i snit 15 mio i overskud hvert år. Så dem som tror, at Dali er de almindelige danskeres hifi-ven, som laver topprodukter til bundpriser, fordi de selv er moderate i deres fortjenstkrav, tager grumme fejl. De tjener boksen i Nørager. Næstbedst går det Dynaudio, eller skal jeg sige, at det har gået godt og nu ser regnskaberne relativt mystiske ud? Der er nok en god forklaring på det hele, som ikke er indlysende ved læsning på proff-databasen, så derfor må Dynaudio have mig undskyldt, når jeg undrer mig over, at man går fra at have overskud på mellem 5 og 16 mio til at have underksud på mellem 35 og 67 mio kr. Man investerer godt nok heavy i anlægsaktiver og i bygninger, men også omsætningsaktiverne har fået et gevaldigt løft; fra 150 mio til 258 mio kr. Det er altså lige godt 100 mio ! Og gælden er eksploderet, nå men der er sikkert en ok forklaring, jeg kender den bare ikke. Dantax, som for lidt siden købte Gamut for en slik, forlød det i pressen, laver pæne overskud og har små 20 mio på egenkapitalen, det er flot. Og minsanten om ikke også to selskaber, eller er det et, Aavik/Raidho også laver penge? De to små selskaber har Dantax jo aktier i. De små tjener da et par millioner og har det dobbelte på kistebunden, så deeeet…Der er ikke just en fællesnævner mellem Dali og Raidho, så gad vide hvad de nyere firmaer kan, som de gamle har kunnet længe? Et er dog sikkert, producenterne klarer sig enten skidegodt eller slet ikke. Gamut måtte eksempelvis lukke helt. Gato er sådan lige over nul og med små overskud. Jeg ser på de allerede frigivne foto indefra messen, at på Raidhos stand, ser man R-højttaler og Gamut som forstærkerdelen. Ikke en eneste Gamut-højttaler, så det fortæller mig noget om fremtiden for G i det selskab. Jeg har besluttet mig for ikke at tage derind. Jeg gider simpelthen ikke se de "usual suspects", og se de nu endnu ældre sælgertyper for de gamle mærker. Undrer mig dog lidt over at Densen og Audiovector ikke gider stille op også selvom Densen nærmest har sin egen udstilling via sit udstillingsselskab, der årligt afholder messe i Copenhagen. Jeg vil hellere sidde og høre musik fra radio og streaming over mit i grunden ret billige anlæg, som jeg synes spiller superfint. God messe!