I dag vil vi berige internettet med et billede, der hidtil ikke har eksisteret. Og det siger jo dog noget, forsåvidt det fungerer som en virtuel skraldespand for al verdens bras og ligegyldigheder og Facebook-råbekor om, hvor meget man hader nogen eller noget, blot fordi de ikke synes at mene det selvsamme som én selv. Og jo særligt i kustneriske kredse og andre i egen selvforståelse snakkende/”kreative” kredse hades der altså en del. Sig bare “Liberal Alliance” eller DF, så ryger den nødtørftigt påførte demokratiske fernis fra disse i egen opfattelse åndens ypperste øjeblikkeligt af og de frådende vilddyr inde bagved får skingert mæle. Og den eneste forskel på de mange normalt medie-anvendelige danske debattører og de fascister, der i weekenden marcherede i Polen, er da vist, nå ja jo, ikke rigtigt noget.. Man hader vist bare mere, når man har mere ret og indenfor denne hypotese har ingen tydeligvis mere ret end den danske snakkende klasse..Der er gået lidt mere end rigeligt “Carsten Jensen-syndrom” i alle de allermest helt rigtige..
Ja, ja,, men når man denne frostklare morgen går hundeluftertur i den frostklare luft i årets mulikgvis sidste shorts, så strømmer vitaliteten alligevel igennem kroppen. Så meget som den slags altså kan i et 61-årigt skrog, der jo trods alt ret let kan drømme sig tilbage til gamle dage. Som der jo dagligt bliver flere og flere af, så det er vel naturligt nok.
Tag for eksempel billedet i dag af en netop indkommen Oracle Delphi-pladespiller. Det var en af de tidlige 1980-seres fremmeste kandidater til toppen af datidens pladespillerpop. Den var ihvertfald aldeles urimeligt dyr omend selv med omregning ingenting i forhold til nutidens analoge prissætnings-idioti. Det så dengang.
Dér står den så, den pladespiller, som denne skribent på trods af branche-involvering allerede fra 1983 efter en lidt kursorisk-eksekveret akademisk karriere overhovedet ikke havde råd til. og det er simpelthen første gang i mit liv, jeg har rørt ved en af slagsen. Og hvis man derude skulle få indtryk af, at den ser fin ud, så er det ganske sammenfaldende med denne skribents indtryk. Og i modsætning til andre visuelt ikoniske pladespillere som Transcriptors og Gyrodec, så den faktisk baseret på fine materialer og gedigen tankevirksomhed i designfasen. Sådan lidt “Beogram 8000”, bare uden uden alt pickup-bøvlet-Bestemt et fint apparat, bare ærgerligt, at vi kun har 3 stk ATC SCA2-preamps med MC-RIAA, der allerede er optagede af ligeledes 3 stk SME Serie 30-spillere.
Det andet billede i dag er så som lovet en absolut sensationel verdensnyhed, nemlig et debut-farvebillede af en Vitavox 200 watts forstærker, som vi på denne plads naturligvis præsenterer med den dobbelte stothed, som grunder i, at den er i perfekt stand OG osse vores ganske egen-ene. Det bliver spændende at få lyd igennem dette andet fine gamle firser-apparat.
Nå, men derudover skal denne skribent videre i dagens travle dagsorden, der rummer de sidste detaljer af vores nordenfjordske hus-projekt. Der dog som muligvis/skiftevis håbet/frygtet ingenting betyder for vores virksomheds drift eller virke.
Denne skribent skal nok stålsat forblive på denne plads (ikke mindst fysisk), i den fortsatte og desværre nok uendelige kamp mod alskens åndsforstyrrelser derude i denne den værste af alle verdener, hvor Facebook-råberum for mange er den virkeligste virkelighed.
Facebook grupperne er da fremragende steder hvis man er tilhænger af de 2 til 4 personer der ved alt, har det bedste og ikke synes noget andet i verden er værd at bruge tid på 🙂
Jeg har skam været i nogle af grupperne, men da jeg har en anden mening er jeg ilde set…… Bare se på mit lille forum 🙂
God fornøjelse med det nye sted !
P.S Har selv haft en Oracle Delphi…. flot pladespiller ! Er din i gold ?
Hvor er billederne?
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Du siger selv kursorisk om din akademiske karriere, måske dels fordi der slet ikke var nogen og dels fordi det simpelthen, dengang som nu, var for let at bestå på historie. Det er ikke længe siden jeg i radioen hørte en vaks kvindelig akademiker udtale, at hun fandt eksaminerne latterligt lette på netop historie/humaniora.Hun vidste hvad hun talte om, da hun både var cand. i det ene og det andet og så vidt jeg husker også ingeniør – et eller andet fra de hårdere fag.
Så ikke alle fjer er lige flotte 🙂 Og hvor i alverden bliver de to fotos af du lover i din tekst???
Om man kan slutte, at datidens noget snævrere optag af studerende på AU (under en fjerdedel af nutidens antal studerende da jeg startede) kan sandsynligøre bedre begavelser er på baggrund på denne skribent måske tvivlsomt. Men derudover vel nok overvældende sandsynligt.
Dog var eksaminerne dengang på Historie nu heller ikke akkurat voldsomt krævende, men jeg holder nu vist stadigvæk rekorden deroppe for det hurtigst gennemførte bifag. Det var dengang normeret til 2 1/2 år og jeg gjorde det på 1 år.
Om det så pynter på min fjederham ved jeg så ikke, men det er nu nok ret usandsynligt, at niveauet oppe på universitetsbjerget er stigende ligefremt proportionalt med den procentuelle stigning i optaget af en ungdomsårgang.
Nej, det har intet med antallet at gøre, det handler kun om sværhedsgrad. Og kan man gennemføre på et år, fortæller det da osse noget om netop det…
Med en firdobling af optag af en given årgang er der vel en sandsynlig sammenhæng med opgavernes ultimative sværhed..Eller nok især mangel på samme.