Desværre for de audiofile sysler har den lunefulde danske sommer denne morgen aldeles uønsket meldt sin forhåbentligt kortvarige genkomst. For sad man da ikke her i de allerede ikke særligt langvarige pauser mellem de obligate luftninger af vores 3 stk. hunde-kræ og larmede løs? JO, det gjorde denne skribent med uhyre sporadisk deltagelse af fruen, der ikke er nogen særskilt ynder af høj musik udenfor afdøde Prince´s musikalske univers. Så det må vel være et af de tilfælde, hvor Rudyard Kiplings dictum om “..never the twain shall meet” (ganske vist anvendt oprindeligt om noget ganske andet) måske rammer lige i plet. Jeg selv er ikke nogen særskilt ynder af den lille hysterisk hoppende skrighals, så langt fra endda.
Nå, men mon ikke denne solplet på himlen snart fortager sig igen, så kælder-eksperimenterne atter kan pågå i fuldt og fornødent omfang. For denne skribent har da ligegodt aldrig hørt noget lignende lyden fra de netop opstillede Vitavox Thunderbolts. Og det på trods af netop overstået ret rundt jubilæum på 40 års hifiinteresse-tosserier. For der er da godt nok dømt hornlyd her og det på en hidtil aldeles ukendt måde-BASHORN, altså. For med hensyn til øvrige frekvensområder har denne skribent jo forlængst overgivet sig til hornprincippets udprægede grad af optimal kobling til luften i de øvrige frekvensområder ifølge den gode gamle givende analogi med evnerne og træk/-slagkraften i en slæbebåd med en stor skrue med ordentlig kobling til vandmasserne i forhold til en lille skrue med opskruet rotationshastighed.
For selv på trods af utallige lydoplevelser over alle årtierne indenfor det bredest mulige spektrum fra rent affald til sublime oplevelser, så kan ingen, hverken denne skribent eller næppe nogen andre,der ikke har oplevet et stort frontladet bashorn som Thunderbolten , være forberedt på lyden. For selv om det store Vitavox-skrummel jo endda overhovedet ikke er et tilstrækkeligt stort horn til gengivelse af meget under 50 hz i enkeltstående form (brugt parvis er det en anden sag på grund af gensidig bas-kobling), så er lyden vanvittigt -VEDKOMMENDE! Der er simpelthen en ubesværethed over hele de dybeste par oktaver, som jeg aldrig nogensinde har hørt før.
At den allerdybeste oktav så i praksis mangler helt er blot yderligere en teoretisk bonus her i vores kælder-laboratorium, da room-gain er i overkanten til at vi kan have særlig fornøjelse af vores kælderdybe og fryser-store JBL 5628 subwoofer med fuldt niveau til godt under 25 hz. Så lige det eksperiment har vi prøvet med forventeligt tvivlsomt positivt resultat. Nå, men det andet eksperiment med at parallelkoble et sæt mere med bassektionen af vores 5 sæt Thunderbolts er desværre ikke umiddelbart forestående, dertil er pladsen i kælderen trods alt lige det mindste, det kunne ellers have været forskrækkeligt sjovt.
Nå, men i mellemtiden pågår presserende eksperimenter med at afstemme bashornet med toppen. Vitavox S3 driveren gør det fint i sit obligate horn ned til 500 Hz med det indbyggede passive 12 dB/oktav delefilter (det muliges kunst ved denne frekvens snarere end det teknisk ideelle), men mon ikke en stejlere deling via en Lake LM 26 controller ville kunne løfte niveauet et hak eller 2? Og at man så samtidigt kunne fifle lidt med måske at lave systemet om til et rigtigt 3-vejs med en ordentlig tweeter over 10-12 kHz, hvor den anvendte S3 “landmine” falder noget bagud af dansen er vel næppe heller spor usandsynligt. For nok har denne driver mere diskant end en tilsvarende 2-tommers model med 4-tommers membran fra JBL, som vi kender så såre godt alle andre steder i vores system, men helt til Himlene rækker frekvensområdet ikke. Og da ihverfald ikke uden de obligate opbrydninger over det såkaldte “mass-break point”
Nå, men alt ialt er der gemytlighed og optimisme til stede, omend der venter en del forventeligt arbejde inden honningkrukken for enden af Vitavox-regnbuen kan være vores.
men på den anden side: Hvis alting var simpelt, hvordan kunne i almindeligt omdømme forhåbentligt relativt fornuftige skribenter som denne skribent være hifientusiast på nu 5. årti?
Svaret blæser i vinden og det alternative svar med, at det nok bare fordi denne skribent og en hel del andre tosser var og er uendeligt kedsommelige personager uden nogen sans eller evner for andet end analt navlepilleri er jo efterhånden en ubehageligt nærliggende og påtrængende mulighed..
PS Nu er denne skribent ellers sædvanligvis succesfuldt afvænnet fra hifi-fora kikkeri, men alligevel skal denne formidable formulering fra det mangeårige analoge båt-tågeanmelderhorn Jan Nielsen da lige med fra en kabelanmeldelse på Nerds om et USB til blot 8800,-:
Kablet leveres i en fornem trækasse med skydelåg. Ifølge Dyrholm ligger timers udvikling og afprøvning bag kablet.
Jeg vil undlade at kommentere på dine kældersysler, for jeg har forlængst opgivet at mene det har bare det mindste med rigtig hifi at gøre. Det er jo PA og de rene drengestreger i vanvittigt overdrev der foregår dernede. Langt mere hifi-agtigt er det med USB-kabeltesten, som du linker til, og desværre på den trælse og grimme måde. Igen sidder jeg bare og ryster på hovedet over de åndssvage kreationer, som de frækkeste sælgere i branchen kan finde på at lave og de uhyrlige kommentarer de sender med deres såkaldte produkter. For er det et produkt, eller er det bare en løgn? Værst er Anzus, no surprise, med deres typiske sælgerbavl, da de skal forsvare der ikke er en fin trææske med: "…hellere bruge pengene på indholdet". Det er så her jeg får det rigtig træls, for jeg vil replicere; "heller ikke på indholdet". I tillæg til, at der ikke er en trækasse med, er der heller ikke en (pseudo)forklaring med, til at åbenbare hvordan de har skabt et så fantastisk vellydende USB-kabel, for de tager jo en slags hensyn til de "kloge kunder": "de vil ikke overloade publikum med alt for meget high-tech vrøvl om mystiske materialer mm. I stedet skal produktet selv bevise sit værd". Se, læg mærke til det der greb; det er salgsteknik på højt plan og det er nok det, som Anzus er bedst til. Jeg tror i al beskedenhed at jeg også kunne lave to USB-kabler som lød pænt forskelligt og jeg kunne sikkert også købe Jan Nielsen til at anmelde dem og skrive, at de lyder ret forskelligt plus en masse hifi-fraser om gennemsigtighed og dybde, bas og fokus på stemmer og bla, bla, bla. Og nogle vil give ham ret, måske også jeg selv, fordi selvfølgelig lyder to forskellige kabler forskelligt og jeg nægter at tro, at der findes bare eet dårligt lydende USB-kabel. Verden er blevet endnu mere fantastisk med lanceringen af sådanne crazyprodukter, eller rettere produkter i den prisklasse for et (skide) USB-stik/ledning. Jeg tror som Jan Nielsen, at der er gået meget lang tid med produktudviklingen, især fordi udviklerne nok flere gange har været indlagt på privatklink for behandling af latterkrampe, over udsigten til at kunne tjene vilde summer på et produkt, som nok koster pænt under 500,- kr at fremstille. Med trækasse 🙂
Men ligefrem "–timers udvikling og afprøvning..", det lyder da godt nok af meget, så helt fup kan det vel ikke være? Og udvikleren Dyrholm er jo en aldeles ikke blot det allermindste faguddannet person i sit lille enkeltmandsfirma derude på gården
Åh jo, man skal jo da finde en kinesisk gaveæske-leverandør, det er vel det, timerne er gået med.
And the Search is over…or has it just begun? Det er jo fint med et par enheder, som kan spille bas (til et vist niveau) og diskant (til et vist niveau), men hvordan vurderer du helheden? Er dette "the second coming"? Jeg interesserer mig ikke frygteligt for den dybe bas eller høje diskant, men mere om "troværdigheden" (forfærdeligt begreb i denne sammenhæng igen, men i mangel på bedre). Eller kan en ren hi-fi tosse nøje sig med en fantastisk gengivelse i et vist frekvensområde. Jeg tror det desværre….
Det kan ihvertfald være problematisk i selv et ganske stort og ditto veldæmpet rum at rumme bassen fra en JBL 5628 subwoofer-ikke at dæmpningen jo lige omfatter den dybeste oktav eller de næste for den sags skyld.
En "game changer" er det dog i et vist omfang med de her monstre, men jeg tror først de kommer til at realisere det sande potentiale helt med digital processering. Så kan man osse bedre fifle med bassen hehe. Derudover er et passivt 12 db filter som det monterede er lige det mindste for det anvendte horns evner ved delefrekvensen på 500 Hz.
Der er indlysende kompromisser men for Satan, hvor de dog spiller godt allerede nu!
Lyder som om, at jeg en dag, skal afprøve om min tinitus stadig er tilstede.
Tro mig, det er den, gamle ven!
Du har helt sikkert ret, men prøves det skal det.
Vi ses
Det kan være at et af de anmeldte USB-kabler kan få styr på 5628 bumlekasserne. Samtidig kan du få et indblik i krympeflexens forunderlige verden.
Inden man i øvrigt afskriver den lille hysterisk hoppende skrighals totalt (han er heller ikke lige min kop te), bør man for en god ordens skyld lige checke hans guitarspil på "While My Guitar Gently Weeps". For de utålmodige starter det ca. 3:25 inde i videoen.
https://www.youtube.com/watch?v=6SFNW5F8K9Y
Jeg er helt og aldeles totalt enig med Hans Henrik (hvis Henrik?) og tilføjer, at jeg i 90 erne ofte var ude hos den lokale pladepusher for at købe bootlegs med Prince. Disse optagelser var fra de mange ekstrakoncerter han gav, når han var færdig med sit standardrepertoire på de store stadions, og han og bandet smuttede ned på et lokalt dansested og der fik de intetanende gæster sig en oplevelse for livet. The Purple Man kunne jo i den grad spille slow jazz og meget tung funk med de vildeste og ret indfølte guitarsoloer, som intet havde til fælles med de kendte Princesange. Isæt husker jeg en særlig skøn optagelse i et dobbeltalbum, som var dels så godt musikalsk set og optagemæssigt ditto, at det via en ven, blev brugt og købt af Naim til brug ved hifi-demoer. Prince kunne mange ting og var enormt produktiv, helt vildt faktisk og det var nok også denne umættelighed som på sin vis tog livet af ham, han kunne ikke sige stop og "det tager vi i morgen", alt var nu og han troede nok han stadig var 25, da han fyldte 50. Æret være hans minde, jeg glemmer ham aldrig, og popmusikken i dag skylder ham meget – uanset om man så kan li popmusik eller ej. Det er ikke Princes fejl at der i dag er så meget lort i æteren, han lagde barren højt.