En formummet skælm.

I dag vil vi indlede med en forbrugeroplysning. Det drejer sig om et stort og kendt firma, som vi tidligere har spildt en del tid på at forsøge at handle med. Det er således ikke kun en oplysning om samme firmas håbløsheder, det er desværre osse en indrømmelse af egen dårskab. For hvordan kunne vi dog finde på det?
Jamen det kunne vi, fordi firmaet siden vores sidste handel for efterhånden adskillige år siden burde have ændret struktur. Således var den dengang afgjort mest håbløse af de nu 2 fusionerede virksomheder inden fusionen på fallittens rand og det var bestemt ingen tilfældighed. Mage til inkompetence har vi da godt nok aldrig oplevet i Eplehuset, som det hed dengang på Clemens Torv i Århus. Simpelthen INTET kunne de finde ud af, ikke engang korrekt at aktivere et iTunes-gavekort. Der dengang for ganske få år siden  var noget vanskeligere at finde end nu.Og så skal vi slet ikke forsøge at fortælle om håbløse fejl i firmaets ikke-eksisterende interne procedurer i forbindelse med vores hurtigt kuldsejlende forsøg på køb af en MacBook med noget så eksotisk som lidt ekstra RAM..

Trods mange dages forsøg lykkedes det aldrig for Eplehuset at levere det ellers uhyre simple produkt, som vel og mærke VAR på lager i deres eget baghus. Måske det ikke lykkedes at finde skruetrækkeren, så simpel er operationen jo. Nå, men Eplehuset gik fortjent formelt på røven og blev opkøbt af Humac for forhåbentligt ingenting, givetvis en korrekt estimeret værdi af firmaets akkumulerede og omhyggeligt kultiverede (negative) goodwill.

Nu var Humac allerede dengang blot et myrekussehår bedre end Eplehuset, men dog bedre. De kunne til eksempel både finde OG aktivere et iTunes gavekort. Derfor var det jo med nogen spænding, at vi i freedags begav os ombord atter engang i den nye fælles-skude af Humac og Eplehuset, da vi ret presserende skulle bruge en noget speciel iPad Pro. Og HURRAH, om ikke det så ud til, at netop denne attråede dims var på lager der i det gamle Eplehus på Clemens Torv.

Nå, men denne skribent kommer som bekendt fra landet og besidder en vis ballast af skepsis derude fra. hvor muldjorden går op til langt over livet. Derfor ville jeg gerne lige sikre mig, at skidtet rent faktisk både FANDTES og kunne FINDES dernede på lokaliteten. Og så startede tosserierne for alvor. For ikke nok med, at man overhovedet ikke kan ringe til den enkelte butik i det store impotente (skulle det vise sig)  Humac-imperium. Næh, man kunne hellr ikke trods et kvarters venten komme igennem til hovednummeret trods talrige varsler om, at samtalen kunne blive optaget til videreuddannelse af medarbejdere. Hvilke medarbejdere kunne det lige være nu der ingen var eller nogensinde kom..?

Nå ja, der var osse en mulighed heldigvis for mail-forbindelse, så den tog jeg så naturligvis i den gode lange tid, hvor jeg ventede på absolut overhovedet ingenting. Og fik straks svar, selv om måske ikke lige var det, jeg havde forventet. Det var nemlig bare et automatsvar med meddelelse om, at min “sag” ville blive besvaret indenfor 4 timer. Og med eminent sans for dødssyg timing ville det blive mandag omend jeg endnu ingenting har hørt derfra.

Det er nu heller ikke aktuelt længere, belært af atter en håbløs forsøgsmæssig købs-oplevelse (og denne gang med garanti den aller-allersidste)dernede, Vi har forlængst shoppet andetsteds og varen er faktisk allerede blevet leveret her nu til morgen. Hurtigt, nemmere og billigere.
Nå, men vi kan da glæde os over, at Humacs regnskaber er akkurat ligeså latterligt ringe som deres ikke-eksisterende service, nogen retfærdighed er der tilsyneladende endnu i denne mærkelige verden. Og hvis der er en virksomhed, som vi i ganske særlig grad ønsker må gå “på røven”, så er det da Humac.
Og mens dette skrives, så er der kommet svar fra Humac. Trods tidligere oplysning om, at den forkætrede iPad Pro VAR på lager, så viste den sig måske forventeligt nok IKKE at være det. Nu håber jeg så bare endnu mere, at Humac får lønsomhed som fortjent…!

Ellers er denne skribent som tidligere nævnt aktiv på et par avisers debat-fora. Og som osse engang bemærket, så er der en alarmerende tendens under hurtig udvikling, en udvikling, som hvis den føres til sin yderste konklusion, vil dræbe enhver ægte politisk debat.
For når for eksempel en politiker/minister angiveligt skriver noget, så er der en flok total anonymiserede embedsmænd og pressemedarbejdere, der fra deres totalt tomme Facebook-profiler døgnet rundt dækker det  skrevne af på en endda meget iøjnefaldende måde. Man kan absolut INTET finde på deres Facebook -profiler, når “Morten Nielsen” og efterhånden alt for mange andre som trolde af æsker springer ud med deres gabende forudsigelige forklaringer omkring det tit ofte typiske totale nonsens, som deres egne kolleger har udgivet som den aktuelle politikers udsagn.

Nå¨, men denne skribent ser det som sin kedelige borgerpligt at forsøge i bedste islandske saga-stil at “ryge” de mest brodne spin-doktor-“kar” ud af debatten. Endnu har ingen dog på trods af talrige opfordringer fra denne skribent indrømmet blot det allermindste, men det er jo osse svært for formummede agenter at gøre uden at miste jobbet.
Nå, men indtil der forhåbentligt engang kommer positive identifikatioskrav om navn og adresse som i avisernes læserbrevsspalter i gamle dage, så vil jeg forsøge at “tikke” som alle småfuglene, mens katten lusker rundt.
De formummede offentligt ansatte skælme er skammeligt lette at spotte, de er trods mangeårig cand. polit-uddannelse ikke andet end amatør-agenter i sproglig henseende, idet de ALDRIG gør andet end at fortolke det  oprindelige  indlæg. Aldrig nogensinde et kritisk ord om det oprindelige oplæg, kun enerverende angreb på enhver kritisk og såre berettiget tvivl hos andre debattører.
Og det mest komiske er vel, at for tiden er disse statsansatte skribent-skælme mest travle med at beklikke enhver folkelig tvivl om Rusland nu lige er det største onde dyr i Åbenbaringen.
Og det sker så med metoder, der mest ligner situationen I SOVJETUNIONEN inden Murens fald. Jeg ved godt, hvem jeg synes er farligst her og det er IKKE Rusland!
For intet er farligere end den fjende, som du ikke kan se! Simpelthen  totalt skruppelløse  intellektuelle lejesvende til leje..