Ferie

Efter en længere velfortjent påskeferietur er vi akkurat tilbage igen lige her inden “arbejds-målstregen”. Med en bunke større byggerier ludende truende ind over disse sidste fri-minutter.. For at mindes nogle herligt afslappende dage i det kolde Nordvestjylland på Nina Svanborgs nyetablerede B&B her lige et andet herligt minde. Der strengt taget er fra sidste år (dog fra Thy-kanten, så det ligner da årets udflugtsmål Bøvlingbjerg lidt)), Taget, mens vi ventede uhyre forventningsfuldt (gældende for denne skribent) og mere noget mere behersket-forventningsfuldt (for min skønne frues vedkommende) på et passende benævnt gigant-stjerneskud.

Desværre tillod vejret ikke denne gang billeder af den mod solen-missende model her, men en skøn tur, det var det. Med masser af rideture og obligat læsning (k/m) af den i huset forhåndenværende litteratur. Ingen gamle “Det Bedste`r”, desværre, havde ellers glædet mig meget til gensyn med spændende artikler som “Jeg er Johns nyre” og anden uomgængelig folkeoplysning fra min egen barndom.Og heller ingen dame-blade, værtinden var ellers i den tiltagende dameagtige-alder, meget mærkeligt.

Nå, men der var heldigvis rigeligt meget andet til, at denne skribent slet ikke behøvede læse de ligegyldige udgydelser på diverse fora om Nielsen og konsorters uendelige egne ubegrænsede fortræffeligheder og uanede og uendelige innovative evner. Sådan noget bliver let lidt trættende at høre på, når de blot “planker” andres kreationer med færdigtindkøbte moduler fra vest og nok især øst. Denne skribent fatter nada af al denne opblæsthed omkring egne ubegribeligt uendelige evner. Og ingen har vist nogensinde kunne udtænke et spørgsmål så kompliceret, at Søren Kubik-Nielsen ikke straks  har kunnet svare på det.  ja, oftest længe inden det blev stillet, vi taler om en brilliant ånd her!

“Det ved jeg squ nok ikke noget om” er tydeligvis ikke en del af ordforrådet hos denne ellers uendeligt frit ordflom-flydende fyr. Mens det for denne åbenbart helt anderledes sparsomt intellektuelt udrustede skribent af indlysende nødvendighed er en daglig foreteelse at måtte indrømme egen uformåenhed. Måske det at erkende, at man selv som denne skribent er noget hæmmet af egen realistisk selvopfattelse i virkeligheden er det, som jeg misunder “Nielsen” mest. Der tydeligvis ikke lider af selvsamme kedelige realistiske sans..Endda slet-overhovedet ikke!

Eller måske jeg bare som Doc Holliday i filmer “Tombstone” i sit første møde med overskurken Johnny Ringo (for Docs vedkommende udelukkende bevæbnet med et blikkrus) Der bemærker Holliday også efter at have udvekslet latinske “artigheder” med Ringo, at “Now I really hate him. ..Because he reminds meof ME”  Stort gys!
Nej, der var faktisk noget, der var værre her i påsken. Det var at se min barndoms store helt Hans Henrik beklædt med datidens sikkert mest seriøse bakkenbarter. han lignede squ nærmest den amerikanske nordstatsgeneral Ambrose Burnside, den heldige pamfil her. Ikke underligt, at han havde uendeligt helt med pigerne, en lykke, der var anderledes nøjsomt og sparsommeligt tildelt denne skribent. selv om det jo endda endte såre godt, som dagens billede viser.
Med den ballast, er det så underligt, at mine mindreværdskomplekser overfor tidens største intellektuelle fyrtårn, Søren “Kubik” Nielsen, er så store. Nej, vel?
Og så er Søren vist selv osse bare en slags halvstuderet røver, så vidt vi ved og arbejder i en bank eller er det et forsikringsselskab, husker det ikke helt.
Måske han burde erindre sig dette, når han beklikker fagligheden hos en jurist, der osse roder lidt med eksotisk hifi. Nåh nej, det var jo det med den manglende selverkendelse. Måske ikke fuldstændigt uforståeligt, at Søren Kubik er blevet kostet ud af samtlige de fora, hvor han har været aktiv..

7 meninger om “Ferie”

  1. M.h.t. bakkenbarterne: det var en ren praktisk foranstaltning. Det var skidesvært at barbere sig der på grund af det lange hår. Problemet har fortaget sig siden….

  2. Din blog accepterer jo sjovt nok ikke lange indlæg fra andre end dig selv, så belært af erfaring deler jeg den op i to dele. Her er del 1)
    Åhr, ja, Poul, du er ude med riven efter KvK, som du siger er blevet kostet ud af samtlige fora i DK, skal vi så lige gætte på hvor mange timer der ville gå, fra du kom ind i ethvert hififorum i DK, til du var ude igen? Jeg gætter på tre timer. KvK var derude i mange år og er jo stadig at finde på hifi2you og er både aktiv og et skattet medlem der. Men du har jo hele tiden levet isoleret bag din egen server og blogs udvidede modereringspolitik overfor dine egne udgydelser, nemlig ingen moderering overhovedet. Så er det jo let nok, at grine ad dem, som blev fundet for tunge derude, hvor de virkelige slag kæmpes og man eksisterer som en profil, underlagt den til enhver tid siddende moderators smag og behag, og ikke mindst er denne påvirkelig af måske endda vrede annoncørers mening om, hvilke profiler der skal ud?
    Jeg vil slå et stort slag for Nielsen! Fanme så! Han var den eneste, som i sin tid tog kampen op mod alle de virkeligt slemme drenge, der var derude i hifijunglen for nu mere end 10 år siden. Altså, min Gud, de sælgertyper skrev så meget shit og salgssnak på foraene, at det var til at brække sig over! Der var SÅ meget der skulle ryddes op i, nu hvor de var kommet op af kældrene og ud af demorummene, hvor de bedre, til et langt større publikum, kunne fyre alt deres selvopfundne lort af sig. Uden at blive modsagt af en vaks fyr, der gad undersøge tingene. Sådan en er Søren Nielsen. Han gider godt sætte sig på den store hvide og læse og forstå hvad tingene er bygget af, hvordan de virker og hvad der så kan være op og ned i den historie. Og dermed afvise løgn, salgsgas, voodoo, oilsnake og brochuredata med tankens kraft i hånden, ud i fingerspidserne og ned på tastaturet. Det var pissefint, at han var der og selvfølgelig var der ingen forhandlere og producenter der kunne li ham, for han hang dem ud. Isæt SA, Linn, Naim og Densen og flere jeg ikke kan huske længere, de fortjente alle de stryg de fik, hver i sær, de var så arrogante på hver sin måde, havde hørt sig selv snakke deres bullshit i så mange år, at de faktisk selv troede på det. Men KvK blev jo aldrig værre, end at humoren var også med, det meste blev afleveret på en særlig humoristisk måde og det var faktisk pissesjovt! I et langt stykke tid, var der ligefrem tale om, at SN alias Kurt von Kubik, fedt navn i øvrigt, faktisk styrede de to store foras mere end de ansatte moderatorer gjorde, og han producerede mere læsestof end begge "redaktioner" tilsammen! Og vi var sgu mange som lærte meget af Søren, for han ved faktisk ret meget om pænt meget. Fordi han gider. Jeg er pisse ligeglad med om en jurist der roder med hifi, ikke synes det samme som KvK. I min bog vinder KvK altid, slut finale. Der er ingen tilbage af det oprindelige slæng, som gad give de slemme fupmagere modstand og decideret tørt på. Som for eksempel her for ganske nylig, hvor en monster forstærker til et uhyre voldsomt beløb, var klassificeret som en klasse A forstærker der lige kunne lave 1.500 watt. Øj, og ih og hold da op, og sej så den ud. Det kan den så kun lige til KvK igen sætter sig ned og GIDER regne tallene efter og kan på afstand bevise, at self kan det shit ikke lave så mange W i Klasse A. Ikke engang tilnærmelsesvist. Men alle andre troede på brochuresnakken og var åhr, så benovede og havde nogle af dem penge nok, var de sgu nok hoppet på limpinden.

  3. Del 2): Indtil nettet kom, måtte vi forlade os på, at det agtværdige blad HighFidelity skilte fårene fra bukkene, og det var sgu godt nok ikke hver gang K.S. Møller, Jan Nielsen og de andre store ånder fra Kjøwenhavnstrup ramte plet, eller turde sige deres ærlige mening om et produkt særligt højt. Og menigmand kunne jo ikke alle komme til orde, der var kun plads til 7 læserbreve, så det sagde jo BANG, da nettet åbnede sig for hififorums. Nu kunne menigmand blive til meningsmand og jeg skal da lige love for der skete noget der. Også på salgssiden, det eksploderede jo nærmest! Der dukkede hifibutikker op overalt og der blev solgt meget sært såkaldt hifi. Nå, men værst var det, at alle de her meningsmænd, alle der kunne finde ud af at åbne en profil, skrev på de fora og hold da kæft, hvor kom der meget gylle ud der! Det smukt skrevne High Fidelity blev afløst af rendestensdansk skrevet af folk uden forstand på hverken ohms lov eller det, at kunne lytte. Skrive kunne de heller ikke, men bekrige hinanden det kunne de. Demokratisk adgang og ligemageri har altid sænket kvaliteten anywhere dramatisk! Frække sælgere uden moral og dumme købere uden indsigt i noget som helst, var en farlig cocktail og det var klart, at sælgerne ville vinde i DK, hvis ikke lige det var for ham her Søren, som mit skriv her handler om. Der var også andre, som kæmpede samme kamp, men Søren var den største og den bedste til at klappe til de frække fyre. Jeg tror såmænd, at Søren synes, at det blot er helt rimeligt, som kunde at forlange ”value for money og NO BULLSHIT, please”. Værre er det så heller ikke. Og da ingen kunne lave ”den bedste forstærker til en rimelige penge” så måtte han jo gøre det selv, sammen med ligesindede. Højttalere holder han sig ærbødigt fra, for som han siger, så er de enormt komplekse og han forstår dybest set ikke at konstruere en selv. Så kom ikke og sig han ikke har grænser for egne evner.
    I dag er alle fora i DK i en sørgelig forfatning. Der er kun brugere med banale og nærmest dumme spørgsmål tilbage og ingen gider rigtig svare på dem. De rigtig syge og enormt kværulerende er sendt på pension (Hej AntiSilver!) og kommer aldrig tilbage, tiden er gået og alt har en anden lyd i dag. Så på en måde er det hele vendt tilbage til tiden med High Fidelity, nu blot på netform, sælgerne er mere slebne og køberne ligeså dumme og godtroende som altid og værst af alt er, at Søren og hans lige ikke længere kan skrive dem imod. Game over og branchen vandt, fordi de betalte via annoncekroner til at få smidt ”ballademagerne” ud.
    Set tilbage er det, som om det bare var en boble, hvor der skete en masse i og så sprang den. Forums har ikke den spændstighed og gennemsigtighed som boblen der gav, der er kun bløddyr og platheder tilbage, jeg begræder at det hele er væk i dag.

    Du Poul gør jo (faktisk) selv et næsten lignende stykke arbejde på din blog. Du har jo i al den tid jeg har kendt dig, siden 2006, også taget fat i de dummeste påstande og de frækkeste sælgere af papkasser med lorteenheder i mv. Og hængt dem til tørre i lang tid til stor moro for os, som enten ikke så snyderiet selv eller ikke ville lægge os ud med dem. Så på den måde minder du og Søren en del om hinanden, men det vil I selvfølgelig ikke se, det er klart, I synes jo nok for skidt om hinanden, til at kunne anerkende fligen af sig selv i den anden?
    Så, nu synes jeg at jeg har ryddet op i forsmædelighederne her og har forhåbentlig genoprettet noget af respekten for KvK og så du kan holde alt det ferie du vil, med alle de penge, du tjener så styrtende mange af i noget, som heldigvis ikke er hifibranchen ☺

    God ferie – og husk både at give og tage imod ☺

  4. Hvad mener du med det, Hans Henrik? Er det en reel iagttagelse du har gjort dig, eller skal vi sige, det er det et dårligt forsøg på at være pseudoakademisk morsom?

Skriv et svar til Hans Henrik Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *