Så er denne skribent atter stjernefrisk,

og vi beklager naturligvis den seneste tids alvorlige brister på denne side i almindelig troværdighed. Eller mangel på samme. Sådan var det desværre denne gang, hvor den særligt slemme mande-influenza ramte denne sagesløse gamle mand med svære følgevirkninger. Det værste symptom var og er desværre lidt endnu en afgjort nedsat hørelse på grund af diverse eustachiske tilstopninger fint suppleret med lidt andre slimhinde-irritationer i det høretekniske apparat. Det er heldigvis ved at blive bedre, men det foregår så osse fra et ganske lavt bund-niveau. Nu er jeg således i nogen grad i stand til at reagere på fruens lettere irriterede bjæffende ordrer. Der jo naturligvis ikke bliver mindre irriterede af at skulle gentages uden nogen reaktion alligevel.

Nå, det er heldigvis ved at være nyere historie, efterhånden som det gamle skrog får bekæmpet alle skrøbelighederne. Og på et tidspunkt vil det vel ligefrem lykkes at gennemføre den længe bebudede lytte-test af vores seneste lille ny-anskaffelse af antikt hifi, et sæt Klipsch Belle-et uhyre kvalificeret bud på verdens absolut smukkeste højttaler. Som sådan en jo også nødvendigvis MÅ være, når den er opkaldt efter designerens, Paul Wilbur Klipsch` kone. Omend den nydelige højttaler i forhold til vores egne Klipschorn er noget lavstammet og lidt bred i det, men sådan så statelige sydstatsfruer i Arkansas tydeligvis ud dengang i 1971, hvor produktionen startede. Der er ihvertfald så vidt registreret ingen, der har grinet af højttalerens udseende. Muligvis af dens lyd, for trods sin betydelige størrelse er en Klipsch Belle naturnødvendigt ret begrænset i sin dybbas-formåen, den overholder strengt taget ikke engang datidens nye og dengang revolutionerende såkaldte “DIN-norm” baseret på hornladninger, som den jo er. det gjorde vist ellers lige akkurat denne skribents allerførste højttaler fra 1972, en Beovox 1001..Og i en verden af små buldrende prut-højttalere er en ekstremt transientsvillig bas, som den her hornladning leverer,  mest en slags dinosaur. Som den iøvrigt jo så osse allerede var i 1972..Selv om selv denne gamle kasse sandsynligvis med en komfortabel margin kommer nærmere dynamikken i den akustiske begivenhed end 98% af nutidens produkter. Altså idet vi antager, at højttaleren overhovedet virker, det er således endnu ikke bekræftet.

Nå, men det skal nok gå altsammen. Vi har trods alt haft et sæt Klipsch la Scala tidligere, der elektrisk/akustisk er ret identisk og et seriøst bud på en højttaler med ultimativt hjemmelavet finish. Hvis det ikke havde været fordi samlekvaliteten af de iøvrigt rå og totalt ubehandlede  krydsfinersplader i la Scala havde været så høj, ville den have været grinagtig. Det var den jo så iøvrigt osse alene derved, at modellen i omkring 40 år KUN kunne leveres i rå krydsfiner. Ingen muligheder for forhandlinger med madammen derhjemme om tilpasning til dekor m.m. Mænd bestemte vist bare mere dengang end nutidens tilsvarende (artsmæssigt, altså) “bløddyr”

Nå, selv ellers uendeligt stejle Klipsch gik altså alligevel en smule på kompromis og designede den anderledes hjemligt-acceptable model Belle. Der jo er direkte smuk hvis altså ellers dens kommende herskabelige hjem var fyldt godt op med lavstammede dækketøjsskabe. Og at vores nye Klipsch Belle har haft et godt og harmonisk heterosektuelt hjem bevises vel bedst af, at der på den ene er det ultimative mærke efter datidens traditionelle indretning. Nemlig den obligatoriske og ufjernelige ring efter en potteplante, der fortæller om en højttaler, der ikke blot er købt af en ligegyldig hifitosse, men af en rigtigt levende person, der har hørt rigtig musik på dem.

Se, DEN slags gør denne skribents ejerglæde ganske meget større-lidt på samme måde som den video fra Klipsch-fabrikken i Hope, Arkansas, som vi linkede til i sidste uge. Rigtigt levende mennesker, der lavere rigtige højttalere, helt rigtige og på den HELT rigtige måde. Og så lyder højttalerne naturligvis osse så meget bedre. Og det iøvrigt ganske uanset, hvordan de lyder.

Det er altså noget mærkeligt noget at blive gammel, snart 61, i denne historieløse verden, hvor selv et permanent kældermenneske som  Troels Gravesen selv i vintagehifi-kredse  kan blive  respekteret for at ØDELÆGGE enhver ejerglæde og anden autenticitet i sine uendeligt ligegyldige “modifikationer” af alskens højttaler-klassikere.. At gøre sådan noget for sig selv er bare trist, at gøre det for for andre er rent hærværk. Og trist nok for Klipsch-arven findes der endda et firma, der er næsten værre endnu end Gravesen er i så mange andre henseender: Det hedder ALK Engineering, og er en veritabel vildtvoksende kræft-svulst på Klipsch-hornklassikerne.
Al Klappenberger, som denne fæle mand hedder, tilbyder mod behørig betaling totalt at ødelægge dine Klipsch-højttalerer. For så vidt som altså installation  akustisk ganske anderledes delefiltre, højttalerenheder af helt andre fabrikater og horn ditto i en irreversibel hærværks-rus, altså næsten gør denne skribent fysisk syg. Et besøg på mandens side svarer næsten til et tilsvarende hos Troels Gravesen i rent kvalmende ubehag.
Nå, på den anden side: Hvis man skulle lide af et særligt traumatiserende angreb af “hi-fidelitis”, så ved man da, hvor man skal gå hen for at miste enhver interesse og respekt for hifiens udøvere. Gravesen og ALK er kun et klik væk. Heldigvis er jeg så selv ikke helt så akut behandlings-krævende endnu, at jeg behøver så radikal og små-skurvet behandling.  jeg vil i stedet vælge at glæde mig over mærket efter potteplanten på Belle`n.
Og naturligvis osse TIL at kunne høre højttaleren i al sin lettere antikverede vælde!

15 meninger om “Så er denne skribent atter stjernefrisk,”

  1. Jakob Levesen
    14.37 (for 14 minutter siden)

    til Poul
    Her har jeg siddet og skrevet side op og ned til din blog og når jeg lægger det ind, forsvinder det bare. HVad ff…..

    Sæt den lige ind selv så..

    Sådan laver og sælger man højttalere anno 2017 – i Roskilde.
    Der er rigtignok langt fra gamle dages craftmanship til dagens marketingship indenfor hifi. I dag kom der på Facebook, endnu et opslag fra den måske mest marketingdrevne hifi-fabrikant i Danmark, nemlig SA. ”Kom til plademesse på højttalerfabrikken den 11. Marts” med undertitlen ”Spread the love”. Og så kører det ellers frem med moderne dansk talesprog; ..en dag i musikkens tegn, du finder det du altid har savnet, masser af gode tilbud, et sjældent syn…”, og så videre i den plaprende juhu-stil.
    Så man kan altså komme ud og rode i nogle kasser med brugte LP er i og de står så lige i en højttalerfabrik i Roskilde. I samme fabrik eller bygning, må man hellere sige, er der tilfældigvis også indrettet demolokaler og her står der knagme flere eksperter klar, til at forklare de sandsynligvis intet anende folk om hifiens fantastiske univers. Eller om SA s forståelse af hifi vil jeg tro. Så hifi skal altså forklares og forstås og når man så har begge dele indenbords, så kan man jo dels gå lige ud og købe et sæt SA og når man kommer hjem så ved man, det lyder godt. Det har man jo lige fået forklaret. Så det passer og så skal man ikke tænke mere på det. Sådan har SA altid gjort, vist tegninger af hvordan en højttalerenhed er opbygget, gået i detaljer med tingene. Også selvom de ikke fabrikerer en eneste af tingene, men køber det hele ude i byen. Både enheder og kabinetter og delefiltre. Har endda hørt at nogle af deres højttalere ankommer til Roskilde helt færdigsamlede.

    Der er i det perspektiv så langt der overhovedet kan være fra et besøg hos ATC og Klipsch. Vildt. Så her gælder det så ikke om at sælge højttalere, men om at sælge oplevelser. Feel good oplevelser. Højttalere tilpasset det moderne hjem, højttalere man kan sende musik til fra sin mobil. På messen her, kan man jo bl.a. lære om hvordan man får bedre lyd fra sin mobil, jo jo…

    Et udpluk fra dagens aktiviteter:

    Kl. 10.00 Dørene åbnes … til tusindvis af vinylplader

    Kl. 10.30 Forstå magien i gode højttalere, v/ Ole Witthøft
    Varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 11.00 Kom godt i gang med vinyl. v/ ekspert Klaus Reibke
    varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 11.30 Få bedre lyd, når du hører musik fra mobiltelefonen v/ ekspert Henrik Høxbro.
    varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 12.15 Forfatter Jan Poulsen fortæller levende og lærerigt om punken, der har 40 år jubilæum
    Bøger signeres og sælges til messepris. Afholdes i showroom og billet er ikke nødvendig

    Kl. 13.30 Minikoncert med pladeaktuelle Julie Ellinor

    Kl. 14.30 Få bedre lyd, når du hører musik fra mobiltelefonen v/ ekspert Henrik Høxbro.
    varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 15.00 Kom godt i gang med vinyl. v/ ekspert Klaus Reibke
    varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 15.30 Forstå magien i gode højttalere, v/ Ole Witthøft
    Varighed på ca. 30 minutter. Billetter hentes ved lytterummet

    Kl. 16.00 Plademessen lukker

  2. og Jakob Levesen fortsætter:
    Da der er tænkt på alt, skal jeg huske at nævne, at der er gratis P-pladser, gratis entré og såmænd også en (rullende) café, hvor man selvfølgelig ikke kan købe almindelige ting, næ, det er ting som . …” (lækker) økologisk kaffe, (skønne) sandwiches, (hjemmelavede) P-tærter og hindbærsnitter, (frisktappet) fadøl og mange andre (magiske) delikatesser. Jeg har fremhævet tilllægsordene ved at sætte dem i parantes.

    Så alt er skønt og lækkert og friskt og dejligt og sikkert også fantastisk. Der er hyggeligt i cafeen og god tid til det hele. Sikke en dejlig dag man kan få dér i Roskilde, hva?

    Kigger man lidt rundt på SAs webside, kan man til sin store forbavselse se en lille, og igen sjovt formuleret tekst, om at en rundkørsel da har meget tilfælles med en SA-højttaler. Man kommer godt nok rundt omkring, må man sige…

    Man kan også læse den (utrolige) historie om SA Pandion, som var et såkaldt crowd sourcing projekt, hvor 92 (kræsne) entusiaster deltog i udviklingen. Pandion er i øvrigt det latinske navn på en (prægtig) fiskeørn, så der er lagt en pæn overligger der, uanset jeg ikke lige kan se relevansen sådan konkret. Heldigvis får jeg igen hjælp fra SA: Den (ørnen, min fremhævelse) finder sin føde over et stort område, på samme måde som højttaleren er skabt med inspiration fra mange forskellige retninger. Så fik vi det på plads.
    Tillægsordene i pararanterne er SA s, jeg har blot sat dem i parantes, for at vise hvor meget de ændrer en tekst fra det oplysende til det sælgende. At det ret tidligt i forløbet blev fastlagt af SA hvilke enheder og producent som skulle ind i højttaleren står der ikke noget om, og visse andre parametre som størrelse og at det skulle være en to-vejs HT, blev også fastlagt af SA, så et frit projekt vil jeg ikke kalde det.

    Det er åbenlyst for enhver, som kigger ind på SAs webside, at her ser man på yderkanten af innovation og kundeorientering, i hvert fald det sidste. Jeg kan selvfølelig ikke her copy-paste det hele, men kan plukke af de mange tillægsord der er plantet overalt i den jubelgalde tekst: ..” vellykket, befriende, stor lyd, vi har flyttet grænserne, vi er stolte af, mest ambitiøse højttaler, musikalsk tryllekunstner, magisk musikformidler, lyden er altid overraskende, vildt, spændende, sjovt, lærerigt projekt, omhyggeligt håndarbejde, eksklusiv finish, grænseoverskridende oplevelse af alle musikformer, forbered dig på en overvældende og enorm musikoplevelse.

    Man kan heldigvis sige at papir og en webside er taknemmeligt. Der er i hvert fald uhyggeligt langt fra Pouls fortællinger om en tid med fabrikation i kælderen og fremstilling af højttalere, som kunne noget. Jeg vil tro at SA næste år oveni tilbyder børnepasning og hundeluftning til de besøgende, så er det vel snart helt på linie med en tur i Zoo?

    Det de gamle højttalere kunne, handlede om den musik de skulle spille, ikke om de passede ind i stuen og om de var fantastiske og lavet sammen med 92 amatører. Og de havde ikke vundet priser på ligegyldige hifiwebsider og kunne ikke fås i farven hvid.

    Poul, du kan sikkert ikke høre en skid i disse tider eftervirkningerne af hård influenza og fremskreden alder og hvis du kunne, ville du alligevel foretrække Klipsch og JBL og ATC anytime over de små prut-højttalere som firmaer som SA får lavet. Jeg er knapt så miljøskadet af old time sound, så jeg finder mest behag i at lytte på Gamut, som IMO laver bedst lyd.

    Husk det, enhver er mest hjemme i sin egen lykke, uanset hvor dum andre synes den måtte se ud.

  3. Måske det bare er måden at sælge hifi på i dag, til den der ikke konstant sidder på lokummet og læser skønlitteratur om pladespillere og højttalere, men som i stedet tørrer støv af de fine lysestager i stuen 🙂

    Nu prøvede jeg lige at gå ind på hjemmesiden, og ville så forfærdeligt gerne putte et sæt Pandion i min indkøbskurv… Det lader dog til at jeg ikke er den primære målgruppe, idet sitet har valgt ikke at give mig en "put-i-kurv" knap at trykke på. Hvor ærgeligt…

  4. Nu blev Klipschorn jo nævnt…og jeg skal være den første til at indrømme, at min viden om Hi-Fi ligger på linie med min viden om dansk udenrigspolitik imellem 1910 og 1914, men alligevel..

    Alle anbefaler, at de skal placeres HELT oppe i et hjørne af rummet, hvilket jo betyder:
    1) de spiller 45 grader ud i rummet, altså:
    2) rummet skal være ganske bredt
    3) væggen, eller kompositionen af væggen, må spille ind
    ¨ eller er den nogle helt andre faktorer, der spiller ind her?

    Hvordan virker dette? Uden overhovedet at nævne kabler, forstærkere eller luftfugtighed

  5. Jamen de virker ganske glimrende. Byggede for en 10 år siden nogle kloner og jeg skal da love for at de satte gang i min "hang" til hornladning. Hjørneplaceringen udnyttes i konstruktionen ved det at hornmundingen kan gøres 8x mindre i forhold til kravet, hvis en given nedre frekvens ønskes!!!

    Så dem jeg havde rendte ned til 40Hz og med en K145 som styrmand var det ren guf. Forladning osv giver en ganske fornuftig transient response. Rigtigt, bredden er lidt svær at håndtere så jeg valgte at kunne dreje min top (mellemtone/diskant).

    Om væggene spillede med? Sikkert, bor i et bjælkehus, så mine vægge er osb plader men lyden af den bas!! Ikke noget "prut" der! Desværre afhændede jeg dem før jeg gik aktivt med delefilter -> og afledede rum korrektion…

  6. Og til HH: Yep, Klipschorn skal stå i et tredimensionelt hjørne (eller til nød i et kunstigt "snyde-hjørne) med fast diagonal udstrålings-akse. Det var vist bare dengang man indrettede sit hjem efter herren i husets lydanlæg. Og så var madammens bidrag potteplanterne.-det må have været en skøn tid.

  7. OK. Jeg vil så konkludere, at sammensætningen af væggen vil have en væsentlig indflydelse på lydgengivelsen. Dette må (i den yderste konsekvens) betyde en ombygning af huset for opnåelse af den ultimative oplevelse.
    Derefter kan man diskutere kabler m.v.
    Så vidt jeg ved, er 'Reductio ad absurbum' en anerkendt metode til gendrivelse af påstande.
    …men jeg gentager vist mig selv

  8. …en ombygning af huset er vist ikke engang absurd nok: jeg besøgte engang én, som havde muret højttalerne ind i væggen….men han havde også en hund, der hed Kevin. Keep up the good spirit!

  9. Hvad med den gode gamle artikel i High Fidelity om det svenske træhus i skoven, hvor kælderen husede et par 18" var det vist, i et beton-horn der mundede ud i stuen… Det var da konsekvent.

  10. Ja, ja, der er lavet mange vilde ting med hifi gennem tiderne, men jeg mener at kunne læse, at ideen her i bloggen for denne gang, handler om "tidens lyd"? Der er jo kæmpe forskel på lyden af en HT fra 1975 og en fra 2010. Poul nævner det forfærdelige i, at folk som Gravesen laver nye og formentlig "bedre" delefiltre til JBL L100 for eksempel, for så kan de jo pludselig spille med perspektiv og hvad ved jeg. Yes, det kan de nok, men så lyder de sgu heller ikke som en L100 længere! Den skal lyde sådan tør og flad og der er nul perspektiv i den, det kommer bare ud sådan, bang! De højttalere vi har idag, spiller over en kam ret anderledes end dem vi havde for 30 år siden. Der er mere finspil over dem, perspektivering, instrumentplacering, mv. jo teknologiens fremskridt kan høres og det er jo godt. Altså dengang var kildematerialet godt nok også af en anden kvalitet end i dag, husk det. Båndoptagere der afspillede med kraftig susen tilsat, kom der Dolby på, så røg diskanten også, grammofoner der var betydeligt ringere end de er idag, plader indspillet ringere og så videre. Og alt for mange dårlige højttalerenheder, tænk bare på alt det lort Audioscan hældte ud i de tidlige 80 ere! Og der kom hårdtlydende forstærkere fra Japan (Nikko,yrk!) og Akai og JVC og SONY og en lang lang række af rædsler, som vi jo også lige skulle finde ud af om de kunne bruges. Men generelt lød et anlæg fra dengang ringere end et af i dag. Også selvom det var noget af det fine, som B&W og Quad og Linn og Accuphase og så videre.
    Mange af os drenge fra dengang, havde de store recievere, store var de og superflotte med deres blå lys i den store skala og masser af knapper! Og igen, lytter du til sådan en sag med nutiden ØRER, så lyder den a la et sæt JBL L100. Grovkornet, flad og volumiøs på samme tid, har ikke mange watt og er bedst ved lave niveauer. Nå, tiden går go det er godt, jeg må hellere tænde for mit fin-spille-anlæg og høre Mads & Monopolet 🙂

  11. Kære Poul,

    Som der står af dig:

    "Det er altså noget mærkeligt noget at blive gammel, snart 61, i denne historieløse verden, hvor selv et permanent kældermenneske som  Troels Gravesen selv i vintagehifi-kredse  kan blive  respekteret for at ØDELÆGGE enhver ejerglæde og anden autenticitet i sine uendeligt ligegyldige "modifikationer" af alskens højttaler-klassikere.. At gøre sådan noget for sig selv er bare trist, at gøre det for for andre er rent hærværk. Og trist nok for Klipsch-arven findes der endda et firma, der er næsten værre endnu end Gravesen er i så mange andre henseender: Det hedder ALK Engineering, og er en veritabel vildtvoksende kræft-svulst på Klipsch-hornklassikerne.
    Al Klappenberger, som denne fæle mand hedder, tilbyder mod behørig betaling totalt at ødelægge dine Klipsch-højttalerer. For så vidt som altså installation  akustisk ganske anderledes delefiltre, højttalerenheder af helt andre fabrikater og horn ditto i en irreversibel hærværks-rus, altså næsten gør denne skribent fysisk syg. Et besøg på mandens side svarer næsten til et tilsvarende hos Troels Gravesen i rent kvalmende ubehag.
    Nå, på den anden side: Hvis man skulle lide af et særligt traumatiserende angreb af "hi-fidelitis", så ved man da, hvor man skal gå hen for at miste enhver interesse og respekt for hifiens udøvere. Gravesen og ALK er kun et klik væk. Heldigvis er jeg så selv ikke helt så akut behandlings-krævende endnu, at jeg behøver så radikal og små-skurvet behandling.  jeg vil i stedet vælge at glæde mig over mærket efter potteplanten på Belle`n.
    Og naturligvis osse TIL at kunne høre højttaleren i al sin lettere antikverede vælde!"

    Nu er det jeg er fristet til, at smide besindigheds-handsken, og hævde, at din alder (som noget der ikke vinder gunst ved tid på vinhylden) vist er det mest fremtrædende i ovenstående citat. Stunden er dog ret sen, så derfor blot denne "teaser" inden en mere udførlig opfølgning i morgen…

  12. (fortsat)

    Kære Poul,

    Jeg tror du ville være mere mildt indstillet overfor foretagenet igennem Bob Crites, der slår sig på, at levere så-originale-som-mulige reservedele til Klipsch's Heritage serie. Han fører dog også et (Gud forbyde det) "ukurant" varesortiment af f.eks. enheder fra Selenium og Faital til nogle DIY konstruktioner der er afledede af Klipsch dittoer:

    http://www.critesspeakers.com/

    Bob lader til at være en spade-for-en-spade type, og forfalder sandsynligvis ikke til det du omtaler som "hi-fidelitis," så der er ikke meget "snakeoil" over ham. Ja, jeg formoder du ved hvem han er, og hvad han står for, og det er sikkert også derfor han ikke er omtalt i din skrivelse ovenfor (det ville vist være lidt kedeligt, hvis ikke han stod til en overhaling for udpræget autencitets-forvanskning).

    Jeg mener faktisk du er decideret useriøs når du i din gammelmands-galde sviner ALK Engineering og andre DIY'ere til, som giver sig i kast med (igen, Gud forbyde det), at modificere på de i dine øjne næsten religiøst ophævede og ældre Klipsch modeller (og da allerhelst med en variation af brugsmærker). Hvis vi nu for nemhedens skyld (og relevansen for mit eget vedkommende) holder os til Al Klappenberger, så kunne jeg godt tænke mig at vide, om du har lyttet til en eller flere af de ALK-modificerede Klipsch højttalere der er i omløb? Er det ikke helt væsentlig for, at der skal være reel vægt, baggrund og erfaring bag din udtalelse? Hvis dit svar er nej, så er vi henne ved det jeg nok mistænker dig mest for (dvs. det er egentlig ret åbenlyst), nemlig denne "original über alles" (læs: nostalgi) mentalitet der ikke med nøgternt og forholdsvis objeltivt overblik kan tilgodese det andet der har kvalitet, men som desværre har begået den synd enten at være modificeret eller afledt af et (i dette tilfælde) originalt Klipsch Heritage produkt. Nu er alt den gode gamle PWK satte sig for næppe uangribeligt, men hvis det eneste benchmark der gælder er originalitet og kun originalitet, så taler det jo klart for døve ører, at komme med indvendinger.

    Måske vi skulle lave en aftale: jeg besøger dig på matriklen et sted i østjylland(?) for at lægge et ører til dine tidligere potteplante-bærende og originale(!) Belle Klipsch'ere (og gerne andet af det du har stående), og så inviterer jeg dig til Odense hvor du kan høre mine ALK-tilsmudsede (og yderligere modificerede fra ALK-stand) Belle look-a-likes, nemlig Simon Mears Audio Uccello's. De ligner Belle'n ret meget, men har desværre forbrudt sig på originaliteten på flere områder. Hvad siger eder?

Skriv et svar til Mikael Møller Sønnichsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *