Denne skribent ligger efter et par tiltrængte ferie-dage på sin gamle føde-ø Endelave desværre noget underdrejet i dag. Måske min skønne kone havde mere ret end først antaget i at beordre mig af sted med sin karakteristisk “bjæffen”, for måske jeg i virkeligheden har arbejdet lidt rigeligt denne sommer? Noget kunne jo tyde på det, men heldigvis tog Endelave kærligt imod denne vildmands-turist med swag og den lange budcykel. Faktisk var det ganske vidunderligt vejr hele tiden derovre med havblik og højt solskin trods anderledes skumle vejrudsigter, så måske øen osse har fornemmet øjeblikkets storhed og laden Nådens miskundhed stråle..
Der var således god grund til at lufte det iu sandhed noget blege skind og tage en svømmetur ud til min barndoms reference for enden af den kendte verden, færgens såkaldte “5 minutters-kost” Ikke underligt, at plirrende sæløjne hele vejen nysgerrigt nær-studerede denne ikke ellers ikke fuldstændigt uefne svømmer, for hvad var dog det? En vildfaren søelefant måske? Nogen lighed er der retteligt til stede for det utrænede øje.
Udover de obligatoriske besøg hos de få¨gamle skolekammerater, der blev ladt tilbage derude på det yderste næs på den yderste ø, så havde jeg stor fornøjelse af at sidde og glo på gamle billeder på det lokale museum. Min familie inklusive denne skribent har inden mobiltelefonens tid aldrig ejet et kamera, så der er uhyre få billeder i min besiddelse af fortidens bedrifter. Nå, det gør nu normalt ikke så meget, bedrifterne bliver jo bare så meget større når der nu ingen andre vidnesbyrd er til at afkræfte dem.
Alligevel er der altid en lille orm, der gnaver efter at se, hvordan tingene dengang var i barndommens drømmeland. Og det var så det, som denne skribent osse brugte timevis til deroppe på museet, hvor min forlængst afdøde far og lille Poul på 7 år og alle de andre kom til live igen i deres velmagtsdage. Det var dengang, alting var i gloriøs sort-hvid og derudover utroligt spændende at opleve alle de forskellige billeder fra talrige lokale bidragydere, der fortalt alle de mange forskellige inter-agerende historier fra barndommens land, som selv nok så mange af ens egne billeder aldrig helt formår. Skønne billeder af en forlængst forsvunden nutid fra dengang somre varede evigt og ventetiden efter legekammerater efter sommerferien indtil jul varede langt længere.
Ikke underligt man blev en smule mærkelig af det. Ikke SÅ galt, men heller ikke helt godt..
Nå, men nu vil jeg give mig til at kikke lidt på et af de mest fremragende apparater, som jeg nogensinde har oplevet gennem hele min mangeårige “karriere” (i mangel af bedre ord forstås) Foran mig står en perfekt velholdt Australian Monitor AM 1600 mega-effektforstærker i en byggekvalitet, som vist aldrig er set siden. Det er ligefrem en værdig konkurrent (og nok i virkeligheden den ENESTE) til vores egne McIntosh MC2600-ere og DET siger altså noget. Ganske enkelt et formidabelt velkonstrueret produkt, som det må have kostet en formue at producere.
Og det GJORDE det øvrigt osse. Da firmaet nogle år og et par tusind forstærkere senere gjorde konkurs-boet op viste det sig måske ikke fuldstændigt overraskende, at man havde sendt tæt ved 5000,- med hver eneste forstærker, som man nogensinde havde solgt. I den økonomiske historie kan man vist kun finde tilsvarende manglende økonomisk visdom i prissætningen af den originale Morris/Austin Mini (ved godt den havde andre navne osse, der dog ikke udviste helt samme økonomiske dårskab) Og åh ja, jo osse engang for længe siden et lokalt midtby-firma i vores egen branche, det forlængst kuldsejlede Dansk Audio Teknik, som den gamle ejer vist stadigvæk betaler af på boet efter. En ærefuld ende på et ellers håbløst projekt som altså osse eventyret om Australian Monitor. Penge ud af lommen hver eneste dag,
Ja, ja: At have et par tusindlapper med på arbejde hver dag i årevis kan forekomme dumt og ER det naturligvis osse. I det ene tilfælde medførte det blot en kolossal bankgæld, mens det andet epos om Australian Monitor dog trods alt efterlod et blivende minde i børstet overdimensioneret metal. Et formidabelt vidnesbyrd om nogen, der ikke kunne regne. På trods af, at enhver anden end de involverede burde have kunnet se det. Jeg selv kunne da og vi var længe firmaets danske importør og solgte længe dette forrygende produkt, der var så langt bedre end konkurrenterne. Altså indtil pengene slap op hos producenten.
Så kan man bare håbe på, at man selv har sat lignende varige spor derovre på Endelave. Hm., indtil videre er jeg ikke fuldstændigt sikker…! Selv om ham lille Poul på 7 år derude på havnen nu godt nok ser uhyre intelligent ud på sådan en lettere-nysgerrig “sæl-agtig” måde.
Der er da vist noget, der går “i ring” her.
Måtte lige slå op hvad den Australian Monitor var for en størrelse. 30kg hidsig overdimensionering hele vejen rundt. Fine ord med på vejen for lydkvaliteten. Og så er der en til salg i Odense for 4400kr hvilket lyder som noget af et røverkøb alt taget i betragtning.
Ja, det er squ et flot apparat og så er det osse til salg når jeg er færdig med at savle over det..
Den Australian Monitor amp må jeg erkende, at jeg ikke kender.
Det jeg dog har set på og lyttet lidt til er McIntosh.
Den 2600 du omtaler som noget byggekram, må jeg nok erkende kræver en redifinition af min standard for byggekram.
Stålplader og aluprofiler er IMO ikke byggekram, men det alle bruger i en eller anden forstand.
Bevares en McIntosh vejer en del, fordi de er forsynet med tunge autoformere i udgangen, og det skal jo veje til.
At så selv samme autoformer siden slut 70érne nok er noget af det mest tåbelige, at sætte ind i serie med højtaleren, er en helt anden sag.
Og uden autoformer er der altså ikke meget gods i de McIntosh´er.
Autoformeren er i virkeligheden en foranstaltning til, at beskytte forstærkeren mod grimme belastninger.
Og det kunne faktisk være en god idé for snart mange år siden, idet transistorer dengang var både sarte og dyre, og sikringskredsløb normalt blot bestod af en smeltesikring.
Sidenhen har man fået en del mere styr på den slags, ligesom transistorerne nu om dage kan klare ret voldsomme belastninger, hvis man ellers dimensionerer sine kredsløb ordentligt.
Men McIntosh fastholder sin autoformer i udgangen, selvom det snart er 40 år siden der var behov for den slags.
Det er ikke byggekvalitet, men mangel på fantasi.
Man kunne jo også være så uforsigtig, at spørge sig selv "Hvorfor mon der ikke er andre forstærkerproducenter, der har set lyset, og placeret en autoformer i udgangen på deres forstærkere?"
Svaret er så logisk, at selv mos kan være med.
Det er fordi det er en rigtig skidt idé, hvis man ellers kan bygge en fornuftig forstærker.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Det virker mest af alt til at Hifi Danmark er gået på sommerferie. Der er ingen tvivl om at de tilbageværende mangler emner at debatere, derfor oprettes der på de mange Hifi fora tråde om dødsyge emner hvor ikke mere end 2 til 3 personer deltager i deres iver efter fornyelse og opmærksomhed.
Denne nærmest usædelige tilgang til Hifi debatten leder tankerne hen på Ribbontweeter og Kaj der i bitter strid slås om det skal være i orden at diskutere Dynamik.
Kampen om Dynamik vandt verdensdebatøren Ribbontweeter naturligvis, da Kaj er blevet gjort tavs af den nu forsvundne og feje Mr. Soundclown. Kaj som gerne ville være til hest, berider istedet drømmene om at bygge sin egen forstærker. Noget som dog kræver at der rettes fokus mod alt andet end de erotiske børsnoteringer og riv i lykkeposen som ellers normalt optager hans pensionist tilværelse.
Det bliver spændende at se om andre kan holde fokus og ikke gå på kompromis med kvaliteten af de mange emner som skyder op på dagligt basis. Jeg har dog min tvivl.
Der er vist ingen der har vundet eller tabt noget på diverse fora.
Gige har fået det som han ville.
Kim Olsen render med en halv vind og snakker om ting han intet ved om.
Kaj er heldigvis gone for good og bliver på sin egen side, Hi-Sonny-fi, Martin, FC-sonny, soundcloud og hvad han ellers har kaldt sig, er forhåbentlig på vej samme vej.
Kaj har viden men skal have ros for at deltage og i det hele taget klappes på ryggen konstant og vil ikke debattere med almindeligt vidende personer.
Hi-sonny-fi har vist ikke rigtig noget at byde på mht hifi, måske lidt NAD og Cerwin Vega og så en drømmende underskrift.
Men jeg ville nok også bevæge mig ud i det gode vejr fremfor at sidde på forum.
Kvaliteten på diverse fora skal nok komme når folk som Kaj, Sonny, Allanowich og den slags holder sig væk.
Nyd nu resten af sensommeren, så tager vi hifidebatten i de kolde vinteraftener.