Når racisme ikke rækker.

I dag og i morgen er der lidt umiddelbar sommerferiepanik i vores lille butik, og vi racer rundt som åndssvage for at nå alting inden “ferie-vinduet” lukker. Der er således ikke megen tid til dybere tanker, selv om tiden unægteligt efter brexit skriger på sådanne mere end nogensinde før. For i alverden er det dog der og hvad i alverden er det dog de danske  “snakkende klasser” bilder sig ind?

Ja, hvis man ikke havde oplevet denne uheldige forhåbentligt specialt danske følge af globaliseringen, så ville man jo have troet, at det var løgn. For se bare, hvad de nærmest landsforræderisk- (sådan ville det da bestemt have heddet i forgangne tider, hvis man ubetinget støttede det fremmede mod sine egne politiske repræsentanter)  EU-følgagtige  klasser mener!
For ikke nok med, at de der dumme englændere overhovedet ikke har fattet en skid, næh-nej, de har osse trampet på os globaliserede og internationaliserede danskere. Vist mest bare ved at være sig selv..

Nå, denne gang kan man dårligt trække racismekortet og det man så osse fra de snakkende klasser spillet lidt rigeligt ud i de senere tider, så det næppe længere har nogen særlig trump-effekt. Næ, nej, det nye “sort” her er ordet “populisme”, som vistnok betegner nogen primitivt og uforståeligt, ihverfald når man har de altid forudsigelige korrekte meninger. Og det har de danske meningsdannnere og medier jo næsten i totalt samlet flok. Man skal jo osse som journalist være ubeskriveligt dum for for evigt at fraskrive sig et muligt senere uendeligt lukrativt EU-job.

Faktisk er ordet “populisme” nu blevet alt det, som alle de snakkende klasser hader allermest. Nemlig den der skide folkelighed og usikkerhed og tvivl, der engang kendetegnede de sande intellektuelle i samfundet. Dem, der skabte den sande kunst ved at være outsidere blandt de konforme. Den konformitet, der desværre i tiden udelukkende kendetegner det danske mere eller mindre intellektuelle parnas. Mærkeligt, men naturligvis ikke uventet, at en formel højere uddannelse ingensomhelst forskel gør på den iboende menneskelige stupiditet. Det skulle da lige være, at de danske intellektuelle i stort tal fuldtstændigt desavouerer enhver ytring udenfor deres egen stamme. De ved naturligvis som alle absolutistiske regimer i verdenshistorien bedst, ja faktisk er de de eneste, der overhovedet VED noget.

Tja, det danske menings-maskineri er unægteligt sørgeligt en-taktet og ensrettet og man behøver slet ikke at spørge nogen af dem om noget længere. Fordi de alligevel mener fuldstændigt det samme som alle de andre de kender og omgås. Og da ikke mindst om hvad der er både det bedste og derudover DET ENESTE for alle de uenige anderledes tænkende. Dem, de altså foragteligt benævner populister uden iøvrigt at registrere, at de i deres egen bedreviden og automatreaktioner blot selv  er blevet “intellektuelle populister”

Det værste her er så bare, at historien med al ønskelig tydelighed viser, at når intellektuelle hader, så hader de så langt mere end arbejdere og bønder gør. Historisk over de sidste par årtusinder er der muligvis en enkelt begavet psykopat iblandt de værste folkemordere , men ellers er det de uddannede, der har myrdet løs. Og inden nogen måtte være uenig og sige, at det meste skete i religionens navn (for det gjorde det jo), så må det jo med, at de sande troende jo tillige var tidens eneste formelt intellektuelle. En præsteuddannelse har altid været god til at aktivere den uhæmmede indre svinehund og det er jo heller ikke meget anderledes i dag i de danske snakkende klasser. Gud nåde os dog for at de nogensinde måtte får magt som de har snak! Og jo, det kan blive meget værre!

Tag for eksempel aktuelle kommentarer til resultatet af det britiske valg. For hvor sygt er det lige at sige, at når ældre englændere generelt er mere EU-skeptiske end yngre, så er det vist bare noget med, at de ældre jo har FÆRRE ÅR tilbage og dermed faktisk burde diskvalificeres i sammenligning med de yngre tilhængere og deres større støtte til dette syge overstatslige tyranniske EU-projekt. Måske man bare skulle give en stemme for hvert årti man havde tilbage at leve i, det ville åbenbart være mere demokratisk mener  disse herligt demokratisk-sindede danskere åbenbart og det ville jo osse fjerne den sidste tvivl om elitens elitære selvrealisations-projekt. For når man intet ved, så ved man jo ikke bedre.

Ja, den “demokratiske fernis” er ganske sparsomt påført mange steder, men ingensteder dog tyndere end indenfor de snakkende klasser , hvor alle altid mener det samme uden helt at vide hvorfor.
For dem er retten til at have den rigtige mening blevet både så indlysende og totalt-ekskluderende, at ingen udenfor det gode selskab kan påvirke dem. Heldigvis for dem er de selv det gode og selvsupplerende selskab.
Nå, vi andre er her vel osse lidt endnu. Og lad os give de der “intellektuelle populister” lidt modstand!