“Silent Spring”

Så er der heldigvis dømt en vis årtidsbestemt ro her i vores lille virksomhed i forbindelse med skolernes vinterferie, og den er i år endnu mere velkommen end ellers. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at den presserende og skæbnesvangre dag allerede i næste måned spiller ind her, idet denne aldrende skribent den 18. marts fejrer sin 60-års fødselsdag. For lidt hårde har de foregående måneder da nu været, men heldigvis mest arbejdsmæssigt. Ja, vist egentligt KUN?

Nå, men her går man så den obligatoriske morgentur med vores 2 hunde og oplever ingenting. Det må vist være en obligatorisk del af “hundelufter-terapien” at opleve absolut ingenting. Og lige netop på denne årstid har begrebet “ingenting” en helt særlig betydning, for der er nærmest heller ikke en eneste lyd derude i den frostklare morgenluft. Denne heldigvis forhåbentligt kortvarige tid er nærmest klinisk renset for lyde og især da for fuglesang, da selv den dummeste og mest vovemodige solsortehan tydeligvis godt kan indse, at det lige er det tidligste at spilde al for megen morgensang for at hævde et territorium, der lige skal være frostfrit først for at have mening. Vi kan så håbe, at dette snart sker, der er squ lidt for stille derude..

Det må være derfor, at man nærmest obligatorisk mindes den første litterære “øko-gyser”, Rachel Carsons “Silent Spring” fra 1960 om pesticidernes sejr over fuglesangen. Der er altid noget særligt uhyggeligt over en støt fremskridende proces, sommetider så støt, at man nærmest ikke bemærker den, , der så lige pludseligt viser sig at være katastrofal. Som altså Carsons “fuglesangs-frie forår”.

Et eller andet er der da åbenbart galt derude. Tag nu for eksempel den forløbne uges info om, at vores “pride and joy” hernede i vores firma-lydstudie, de kolossale JBL 5674, nu er blevet “nyere historie” efter knapt 20 år som den bedste og dyreste biografhøjttaler fra dette engang så hæderkronede amerikanske firma. Ordet “engang” skal ses i flere betydninger her, da det efterhånden er en del år siden, at JBL producerede nogetsomhelst i USA og nu kun en kort tid endnu  laver enkelte professionelle produkter i Mexico. Nok kun fordi “regnedrengene” ikke har kunnet se nogen mening i at flytte denne sidste ubetydelige lille del af produktionen til Kina endnu, men det skal nok komme. Og nok snarere snart end senere.

Nu var døden for dette produkt ikke akkurat uventet og har da også været ganske langstrakt. Først udgik diskanthornet, så mellemtonehornet og så endeligt mellemtonedriveren af JBL-sortimentet, så mon ikke bare de sidste 5674 har stået og gloet på lageret uden synderligt lovende salgs-udsigter..Og det skyldtes jo ikke kun størrelsen eller prisen, selv om begge dele i disse Atmos-tider jo heller ikke ligefrem har fremmet salget.  Nej, de største problemer har helt sikkert været den TID, der har skullet til for at SAMLE højttaleren (der kom som et forvokset “Meccano-byggesæt) på stedet forenet med den krævede store DYBDE i installationen. Den dybde, som kan give plads til en ekstra stolerække for kunden uanset den degraderede lydkvalitet.

En epoke er således forbi, den afdøde JBL-designer John Eargles absolutte mesterværk er forsvundet med ham i den kommercielle virkelighed og lever nu kun her blandt semi-senile tosser i den pudsige verden af anachrofil hifi, som denne skribent står som et ganske vist tvivlsomt GODT eksempel på. Altså således ikke i sig selv GOD, eksemplet er blot godt..
Nå, men helt stille er JBL´s biograf-division så ikke blevet endnu. Der findes stadig store systemer, ihvertfald en tid endnu, vi får se hvor længe. De er blot tilpasset på særdeles teknisk-kompromitteret vis til et heldigvis uvidende marked, der ikke kan se eller høre nogetsomhelst. For hvorfor dog bøvle med kostbare kompressionsdrivere når man kan slippe afsted med at sætte en tragt foran en billig membran-højttaler. For folk er åbenbart ligeglade og så giver den slags såre god mening.

Faktisk giver det god mening på ganske samme måde som de nylige domme i dansk retsvæsen i forbindelse med en afbrænding af en Koran og en dom for åbenbart racistiske udtalelser. Det var nærmest osse bare noget, som man sad og ventede på ville ske. OG uhyre skræmmende, at man som dommere og jurister ikke kan se, hvad det er man gør, for når man anskuer dommen rent juridisk, er der givetvis ingen tvivl om, at dommen sagtens kan forsvares. For ingen danske love er vel i virkeligheden så ubetinget håbløse som netop disse! For enhver idiot kan sagtens se, at den eneste grund til, at de stadigvæk eksisterer selvfølgelig er, at de nærmest aldrig anvendes. Således har blasfemiparagraffen vist ikke været anvendt de seneste omkring 60 år, selv om den da har været forsøgt anvendt i Agner Mykle-sagen uden videre held. Og godt det samme. For hvem kunne dog for et par år siden forestille sig bøder for at brænde en Koran af? Selv har jeg engang smidt en Bibel i en genbrugscontainer uden helt at fatte de drakoniske sanktionsmuligheder fra myndighederne. det var bestemt ikke mod, snarere dyb uvidenhed overfor en heldigvis dengang aldrig håndhævet lov.

Nej, som med vores andre “tavse forårsbebudere” i dag, så er det altid mest uhyggeligt, når faren fremkommer fra os selv i den verden og den lovgivning, vi selv har skabt. Lige pludselig forstummer fuglesangen og den højeste kvalitet af biograflyd og som Hitlers formelle magtovertagelse var der heller ikke dengang noget konstitutionelt eller juridisk forkert  at komme efter i den nylige danske Koran-afbrændingsdom. Fordi loven indlysende kan bruges på alt, alt ALT!.
Pludseligt en dag var totalitarismen og tavsheden der bare og det var os selv, der havde skabt den. Fordi vi længe har haft en lov, som ingen i anstændighedens navn ville bruge på samme måde som at ingen i Weimar-republikkens “design-fase” havde forestillet sig Hitler blot formelt at lade sig blive præsident efter Hindenburg og afskaffe embedet og den ellers ganske glimrende parlamentariske kontrol..
Rammerne for tavshed har vi allerede, nu skal vi så blot se at få dem fjernet inden foråret forbliver tavst.. Og nej, blasfemi-og racismeparagrafferne er IKKE juridiske problemer, det er de alt, alt for truende alvorlige til således at kunne begrænses.

10 meninger om ““Silent Spring””

  1. Så vidt jeg kan forstå er Atmos-princippet at man simpelthen tapetserer med højttalere overalt og så lader en processor rette op på den lyd der nu kommer ud. Så slipper vi nok aldrig fra overproduktionen af små pruthøjttalere.

  2. Hvis Atmos højttalerne skal hænge over hovedet på lytterne vil man nok inden filmstart sætte pris på et sikkerhedscheck for den type højttalere Poul foretrækker 🙂

    Men man kan vist også bare anbringe en højttaler "oven på" fronthøjttalerne, og så lade dem pege op mod det punkt på loftet hvor man normalt ville montere et sæt Atmos højttalere. Efter sigende skulle dette virke lige så godt, nogle mener endda bedre. Om der så er noget korrektion i det aner jeg ikke, men princippet virker nok kun ifm. et nogenlunde udæmpet loft.

  3. Dejligt ikke, at skulle fylde min villa med JBL. De har ALDRIG været kønne. Jeg ville ikke opdage hvis de ikke overlevede i denne branche. Hurra for prut firmaer som Rega, det taler til mit musiker hjerte. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får lyst til en drink og en cigerat hver gang de kedelige debatter raser her eller på andre forum.

  4. Hail to the Unknown! Ha, ha, så godt sagt. Det ER jo bare sådan, at JBL ikke er for alle. Slet ikke faktisk. Og ej heller ATC (All That Crap). Vi er så dejligt forskellige uden fælles sandhed for ret meget. Nye folk, nye tider, nye produkter og løsninger på samme behov. De gamle firmaer som ikke formår at omforme sig eller deres produktsortiment, de dør simpelthen. Det er ikke noget nyt og sådan skal det være. Mange af de gamle kæmper eller spillere – Linn, Naim, Tannoy, Marantz, B&W og 25 andre mærker jeg allerede har glemt eksisterede – har alle som een ændret produktportefølge og det gælder især nedad i de billigere lag. Mange af de såkaldt store har måttet æde en del af deres stolthed i sig og laver idag streamingprodukter hvor indmaden er købt ude i byen, fremfor i de gode gamle dage, hvor kun det man selv lavede var verdens bedste. Og til absurde priser. Nå, summa sumarum er, at idag er der så mange udbydere på markedet, at folks (reelle) behov, lille eller stort, kan blive dækket for ret få penge sammenlignet med dengang way back. Og det lyder ikke nær så slemt som det billige dengang gjorde. Derfor sælges der så lidt overprissat hifi/PA! Forskellen på det rimeligt prissatte produkt og de dyre produkters kunnen er mindre end før – det kan selv forbrugerne høre 🙂 Det er nok også derfor der er så meget voodoo i hifi, reelt er der jo ikke megen forskel i lyden. Hver mand sin lykke.

  5. Ahem….at referere til en Atmos højttaler vil vel svare til at referere til en 'Stereo højttaler', siden begrebet ikke findes per se. Atmos er et lydfordelingssystem, som anvender et stort antal enheder for retningsbestemthed. Det kunne sagtens (om end ikke praktisk) involvere 200 kg JBL kasser, men eftersom selvsamme retningsbestemthed kun defineres over et vist antal Hz, er det ikke rigtigt nødvendigt. I anlægget indgår også et antal substantielle gulvenheder (som igen sagtens kunne være JBL).
    Jeg ved ikke, om nogle af de kære debattører rent faktisk har hørt en Atmos installation, men hvad pokker:
    Fakta og mangel på indsigt og erfaring har vel aldrig forhindret nogen i at have en mening. Især hvad angår Hi-Fi.
    Keep up the spirit!

  6. Til kære unknown:
    Nu er der vel ingen grund til at stoppe nedgraderingen ved Rega, man kan vel ligeså godt gå hele vejen til det, som er nok for de fleste musikere i vores kundekreds, nemlig et sæt små aktive computerhøjttalere. Det respekterer jeg da fuldstændigt men som Jakob, hvorfor dog tosse rundt med noget, der er meget dyrere uden at være ret meget bedre? Som mellemhifi er og længe har været: Store tomme kasser med meget lidt i og da allermindst lydkvalitet.
    Derudover er mellemmarkedet, hvor Rega engang var en vis spiller, fuldstændigt udraderet, (og dermed Regas modeller i dette segment) og det har jo også ført Regas topmodeller op i priser, der vel i forhold til firmaets dokumenterede dyder for økonomisk omgang med råvarerne gennem mange årtier forekommer en smule begrebsmæssigt udfordrende..

  7. Kære Poul, Måske skulle jeg nedgradere til aktive ht,hvis det giver lydmæssig gevinst og mere komfort. Lidt sjov skal der dog være. Valg af riaa etc? Rega er prismæssigt stadig midfi. Ja de har lavet også mere bekostelige ting de sidste år, men over halvdelen af deres program er vil jeg mene er midfi, prismæssigt. Jeg ved ikke hvor meget fyld der er i JBL højttalere, der gør at de skal være så dyre? Skal der være meget i da? Helst ikke tror jeg. Hvor mange sæt JBL højttalere bliver der solgt herhjemme? Hvis der forekommer sådan et salg, så tror jeg det er til evigt dømte single fyre som Kim Olsen eller? Det er outdatet end of story. Det er lige galt at rode med de kasser, som så meget andet i denne spøjse verden. Men vi kan lide det og jeg ville elske at høre dit system Poul. Vh Jens Elkjær

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *