Denne morgen præges endnu af senfølgerne af et længere udfald af vores netforbindelse, der først er blevet retableret for kort tid siden. Til gengæld er forbindelsen så blevet helt usædvanligt lynhurtig, ja, hvem ved, måske i virkeligheden så hurtig som det, vi hele tiden har betalt for. Noget “fodgængeragtig” (som englænderne så farverigt beskriver det) har forbindelsen da været længe, men nu, NU er den bare pingeling. Og desværre så langt hurtigere end denne skribents mere ja, altså, nærmest “pedestrian” tankesæt og almindelige udtryksevne.
Nå, men inden vi ufortøvet vil gå i gang med at skrive regninger, så vil vi lige glæde os over vores nylige supersalg til Auckland, New Zealand af et sæt ATC SCM 100ASL. “Supersalg” skal her ikke forstås blot i betydningen “et stort salg” (selv om det osse er DET!), men langt mere som et super-HYGGELIGT salg. For det var altså ganske specielt at have besøg af denne eksilerede dansker og en af hans gode venner her mellem jul og nytår og opleve den ægte og smittende forventningens glæde over snart at skulle modtage de sidste højttalere i mandens forhåbentligt endnu meget lange liv. Så er der squ noget ved det1 Kom snart igen, Henning og ven!
Men sådan er vi vist bare så forskellige. Her vil vi altid glæde os over salg af sande “varige forbrugsgoder”, som folk bliver glade for på langt sigt. til gengæld gør det så ingenting, at disse tilfredse kunder ikke selv efterfølgende køber noget som helst blot de husker at fortælle andre om deres egen glæde og tilfredshed. Den slags kunder er værd ikke blot at samle på, men osse og nok endda ikke mindst: At være sammen med!
Man kan tydeligvis osse gribe det helt anderledes an som sælger og forsøge sig med kunder, som mere end 100 andre forhandlere har kikset med at tilfredsstille. Tag for eksempel et eksempel med en vis “Casper Hasselgaard”, der anvendes som vitterlighedsvidne (kaldes et “review”, men det må vist være det samme) Han findes på hjemmesiden for det lille og sympatiske firma Buchardt Audio, som tidligere har været omtalt på denne plads. (Og Mads, der kunne STADIGVÆK med stor fordel “pudses op” på på den “dangelske” oversættelse, der da er bedre end tidligere uden på nogen måde at nå egentligt sproglige og grammatiske højder udover folkeskole-pidginengelsk,!)
Tilbage til denne Casper, der må være en helt ubegribeligt kritisk kunde. For på trods af sin tydeligvis ganske unge alder (bedømt ud fra billedet på Buchardt Audios side), så har han allerede angiveligt “haft over 100 sæt højttalere” Se, DET er squ meget, det kunne ligne noget i retning af 1 sæt nye højttalere pr. MÅNED over nærmest et helt årti. Og rigtigt må det vel være, ellers skrev han det vel ikke her på denne ellers ganske pæne side? På DANSK, heldigvis, omend noget syntetisk-floromvundet, for hvor vanvittigt overstrømmende begejstret kan man næsten være over selv et par for prisen velspillende billige små prut-højttalere?
Man kan så spørge sig selv, hvordan i alverden nogen med en sådan kolossal “akustisk ballast” kan ende med blot en sikkert udmærket højttaler til 4000,- stk, men det ville være et ufint spørgsmål. Til gengæld vil måske så kunne spørge sig selv om det muligvis “vovede” i at bruge ham som reference efter alle de utilfredsstillende trængsler og frustrerende lyd-oplevelser, som denne søgende mand tydeligvis må have været igennem. Og altså ignnem efterhånden mange mange år..
Nå, enhver søgen stopper jo på et tidspunkt, som den danske poet Jens Memphis så rammende udtrykte det i omkvædet “slut med at prøve en ny” Der ganske vist i allersidste omkvæd kom til at lyde ” (næsten) slut med at prøv en ny!”
Ja, alting slutter jo en gang ligesom det sluttede for en gammel ven, der var bartender på en midtbycafé. Vennen var berygtet/misundt for sin “kvindekær-hed”, som det hed i romanen “Røde Orm” og prøvede mindst én ny kvindelig cafe-kunde eller -ansat i den fødedygtige alder hver aften. Indtil altså den aften, hvor han ikke prøvede mere, men blot slog sig ned med sin seneste erobring blandt personalet.Det ville vi aldrig have gættet ville holde, men det gjorde det så vidt den slags vides Dog så denne mand efter at have “prøvet” kvinder i hundredevis osse noget TRÆT ud, så måske det bare var årsagen til den pludselige “kyskhed”
Men tillykke med dine sidste højttalere, Casper! Eller måske bare de seneste, der kan vist ikke “oddses” her
PS Pstt, Mads!-Ham der Ole Grønbæk på din “review”side købte da vist slet ikke nogen højttalere, gjorde han?
Nå, nå, Poul, rolig nu, kan godt se ham jubelfyren Casper Hasselgaard er noget oppe at køre i den ungdommelige Facebook-skrivestil, men det gør de unge nu om dage 🙂 Jeg bider mærke i, at så forholdsvis mange fra den professionelle verden – lydstuier mv – taler meget pænt om højttalerne. En enkelt har smidt sine Dynaudioer og JBL ere ud! De må jo kunne noget, ja faktisk en del, for helt døve er de folk jo nok ikke – også selvom de ikke valgte din favoritpølse ATC.
Det er jo det med smag og behag. Det er dog helt sikkert, at mændene bag Sinar Baja enhederne Ulrik Schmidt og Frank Nielsen har gjort deres job til topkarakter. Også Gato Audio bruger dem i deres billigserie og jeg synes de lyder virkelig godt. Lidt a la Sonus Faber, men det er jo ikke nogen skam.
Og vi må lige huske at hylde de få som rent faktisk gør noget ved de sindssyge priser der har været forlangt i hifibranchen i årevis! ALene det gør at Buchart fortjener stor succes.
Jeg ønsker bestemt lille Mads alt godt, måske osse i det mindste en enkelt eller to bedre anbefalere. Det støder mig stadigvæk bare det der med "7-10 gange bedre" i markedsføringen ligeså meget som den latterlige Devialet-markedsføring osse gør. Selv om de vist "opper" prisrammen med 20 for overhovedet at finde konkurrenter. Sygt, sygt, sygt!
Desuden ejer flinke Frede på Buchardts side foruden sine små S300 altså osse et sæt ATC SCM 100…
Ja, ja, så alt er godt hvis folk har noget ATC? Det er da lige enøjet nok som parameter, synes jeg. I den tid jeg havde et sæt ATC 11 var jeg imponeret over bassen og en ok mellemtone, men diskantgengivelsen var langt under middel. En dag formastede jeg mig til at se på selve enheden, jeg ku jo ikke for stå den var så ringe. Som jeg husker det, så løsnede jeg et par skruer og vupti, så stod jeg med membranen med kobbertråden i den ene hånd og resten af enheden i den anden. Det som var negativt overraskende var, at der ikke var en egentlig styring af diskantens dome – den sejlede bare rundt der i sit magnetgab og støttede sig på en måde til en lille kugle af hvidt fåreuldslignende materiale lige under domens kuppelform. Jeg var målløs over hvor let man kunne slippe om ved at lave en diskant og samtidigt helt klar over hvorfor gengivelsen fra den var så dårlig. Det er muligt det lyder godt i nogle ører at ATC selv laver deres enheder, men det er altså ikke lige heldigt lavet det hele! Skal jeg lige slutte af med at sige at jeg idag har MINE vidunder højttalere? I mine ører er der ikke mange andre end Gamut, der kan lave rigtig lyd. (jo der er nok 3 mærker, her i blandt Gato Audio) Og de bruger altså ordentlige enheder, ikke nogle uden styring af membranen, det er fuldstændig udelukket. Jeg lytter i dag på nogle af verdens fineste enheder fra Scan Speak forbundet via et delefilter designet af selveste Goller. Det bliver ikke bedre efter min bog 🙂 Hver sin smag, husker vi det her hifi handler om, blot ikke slemt design og decideret dårligt tilvirkede enheder. Der IMO kun et mærke i DK som aldrig har kunnet lave lyd og som nok heller aldrig kommer til det og det er System Audio. Det lyder rædselsfuldt hver gang og så slemt lyder en ATC dog ikke 🙂
En lille korrektion: ATC brugte dengang en standard diskant fra SEAS/Vifa lidt alternativt, det gør de så ikke længere, og det er da meget godt.
Med dine skal vi sige det "interessante"forretningsmæssige erfaringer med dine danske guder er dit valg af højttalere vel ihvertald delvist paradoksalt, men sådan drager mennesket tydeligvis forskellige konklusioner af at brænde nallerne.
For de ikke særskilt indforståede, og dem er der jo flest af: Meningen med sidste sætning skulle være: Nogen bliver åbenbart ikke så forfærdeligt meget klogere
Ha, ha, ja det kan du sige, men jeg blander ikke business og lyd sammen. Goller er fabelagtig dygtig til at lave delefiltre og få højttalere til at lyde supergodt, men knapt så dygtig til at drive en forretning og slet ikke god til at være fair, når "the shit hits the fan". Sket er sket, gjort er gjort, og et sæt Gamut L3 spiller stadig det meste i den klasse sønder og sammen. Du er så overbærende overfor den absolut svage diskantenhed i ATC 11, som jeg skrev om. Det ville klæde dig at være tilsvarende hård ved den, som du er overfor andet grej der (heller) ikke er hjelt i orden. 🙂
Det med ikke at blande tingene sammen er jeg så overhovedet ikke enig i. Etisk anstændig adfærd fra designer og firma hænger for mig ganske uløseligt sammen med produktet, jeg gad aldrig eje et hysterisk godt produkt fra en virksomhed uden moral, om jeg så fik det gratis.
Ligeledes bærer et andet sikkert udmærket semi-lokalt audioprodukt rundt på en pædofil fortid med mindst et selvmord i periferien af ringen plus det løse. Det gider jeg sjovt nok heller ikke beskæftige mig med