Jo, jo, vi er skam åbne i de kommende dage..

selv om vi da benytter den forøgede fritid til at drive lidt og måske hygge lidt ekstra med de kunder, der måtte forvilde sig forbi. I dag til eksempel kommer vores absolut blot anden kunde kunde fra Oceanien forbi, nemlig Henning fra New Zealand efter sine ATC SCM100A-er. Eller ihvertfald for at klappe dem lidt, de er nok lige det største som baggage. Og så vil tilfældet så osse, at op til flere overlæger i dag afhenter andre (lidt mindre) ATC-højttalere, man drømmer sig næsten tilbage til de tider, hvor hifi var en sober interesse for fornuftige folk. Sådan er det jo så ikke ligefrem længere, dertil er tilbehørs-tosserierne og almindelig idioti kommet alt for forfærdeligt langt væk fra den originale hifiinteresse, der da i det mindste rummede et vist element af musikinteresse.

Den slags distraktioner som fordybelse i musikken og almindelig omtanke  er der naturligvis på grund af nettet ikke tid til længere. Hvor galt det er gået derude er gået op for mig i forbindelse med julen, hvor jeg kortvarigt lod mig lokke til at lade mig invitere ind i en dansk lukket Facebook-hifigruppe. Kortvarigt betyder her en times tid, så meldte jeg mig ud igen med den proviso, at jeg ikke efterfølgende ville kunne meldes ind igen.

Årsagen til indmeldelsen var ellers legitim nok (tak for tanken, John!), for så vidt der i gruppen fandt en til tider noget heftig debat sted om denne ydmyge personages gøren og laden og viden om snart sagt nogetsomhelst. Med mulig undtagelse af baggrunden for hele snakken derovre, nemlig et gammelt uge-emne fra denne skribent om rørforstærkeres lyd, der syntes der mærkeligt nok ingen særlig uenighed at være og det ganske på trods af, at denne skribent ikke ligefrem er nogen elsker af konfektioneret rørlyd.

Nå, det får altsammen være og nu er det jo  tabt for mine øjne alligevel derude i Facebook-gruppernes syge og lukkede ekstremisme. For SYGT, det var det og ikke mindst at opleve administratoren i gruppen indskærpe, at man som troende og ikke mindst fortsat medlem simpelthen som i en bedre IS-klon skulle afsværge al tvivl omkring kabler. Og nej det var fordi det i gruppen ikke længere var legitimt at TVIVLE på, at hifi-kabler kunne gøre og gør en kolossal lydmæssig forskel. Det var tydelig eksklusions-grund spagfærdigt at sige, at nye hugorms-tykke netkabler, der kun måtte have sporadisk fat i bøsningerne i begge ender vist ikke var nogen forbedring, men snarere en intellektuel udfordring. Altså at tage alvorligt!

At det så ganske sammenfaldende over denne jul skete noget ganske tilsvarende i et ellers hidtil relativt hæderkronet engelsk netforum er måske blot et tilfælde, men sikke dog en syg tendens. Dette site, pinkfishmedia, har ganske vist været på samme åbenbart universelle måde været på et intellektuelt skråplan og det her i den betydning, at man konstant har bevæget sig VÆK fra al fornuft og omtanke i den støtte kurs nedad mod nye ventyr indenfor sladder og underlødig godtkøbssnak og gengivelser af “rapporter” om indbildte forbedringer fra ukendte hysteriske tossehoveder. Måske ikke mærkeligt, at der er lidt langt mellem fornuftige hifientusiaster og da bare godt, at vi kan fordrive tiden i dag med nogen af dem..!

Mens vi venter skal vi lige citere den nye “trosbekendelse” fra ejeren og administratoren på pinkfishmedia, Tony L. Vi skal advare om akut fare for kvababbelse og kvalme for almindeligt fornuftige mennesker, der jo nok tænker lidt over, at alle de apparater, som alle kablerne (i det aktuelle tilfælde NET-kabler) forbinder, er lavet af faguddannede naturvidenskabsfolk, mens det tydeligvis er fagligt uhørt at de samme folk skal vide noget om STRØMKABLER til samme apparater. Ja det er direkte DISKVALIFICERENDE for forum-ejer Tony at et par skarpe senior-ingeniører i debatten fremfører indvendinger mod massen af syge hønsehjerners vås.
Tony siger:

“To my mind as someone who has to moderate this stuff the “science” extreme is just as bad and at least as arrogant as the sighted test believer (!!! red.)  People who are clearly not scientists, (et problem, for det ER kritikerne nemlig) have zero scientific training and often lack even the most basic understanding of scientific methodology attempt to shut down all debate in true internet warrior style with a couple of endlessly chanted slogans, usually used with no grasp of empirical testing process or test methodology in general This is religion IMHO; any minor deviation from abarely grasped misinterpretation of their Good Pamphlet of Science invokes the Internet Troll of Thread Death behaviour I am sorry, but it is really that moronic.
PS As a rule of thumb if you find yourself on the polar extreme (Red. er der andre muligheder end at tro eller ikke tro?) of any argument on the internet it is safe to conclude you are wrong or havent reaally understood the question!”


Det her er altså hård kost for denne lettere desillusionerede halvgamle mand. Er det virkeligt kommet så langt ud, at ethvert nok så sygt synspunkt nu er blevet legitimt?
Svaret blæser i vinden.. Det eneste gode er vist, at jeg ikke længere kan blive medlem af den dér danske Facebook-gruppe, der er mindst ligeså ekskluderende-latterlig! Ét blik ned i denne de “fortabte hifi-sjæles skidne cisterne” var mere end rigeligt..
En krig af selv-supplerende og -suggererende  zombier mod de sobre og almindelig rimelighed dernede i det lukkede, vi ved godt, hvem VI holder med!

7 meninger om “Jo, jo, vi er skam åbne i de kommende dage..”

  1. Hej Poul,
    Tak for snakken forleden. Det var spændende at se hulen med Det legendariske biograf anlæg og den imponerende samling af Macintosh grej som vel efterhånden vejer ind i 1000 kg klassen.
    Jeg var nu mere til stueanlægget og glæder mig som et stort barn til at pakke 100ASL'erne ud i Auckland.

    Mvh Henning

  2. Jamen selv mange tak da til jer begge og nej, det er da hørt tidligere, dette mærkværdige synspunkt om den bedre lyd ovenpå. Det siger fruen osse, så der er vel teoretisk en mulighed for, at hun og I har ret.
    Og velkommen i klubben, begge to, af "aktive ATC-ejere af den HELT rigtige kaliber" (model 100 og opefter!)

  3. I ønskes et Godt Nytår Poul og Pia
    Jeg synes iøvrigt at anlægget I kælderen er det mest spændende, selvom det vil være svært at indpasse I en almindelig dansk stue.
    ATC 300 systemet I stuen spiller også rigtig godt, der er ikke noget som et anlæg med power nok 😉

    mvh
    Bjarne
    kolding

  4. Osse tusind tak og ditto til dig og dine, Bjarne! Og osse rart at høre en stemme "for" vores udviklings-projekt her i kælderen. Det hat iøvrigt virkeligt været en læreproces at få noget relativt fornuftigt ud af bio-systemerne, som vi har draget stor nytte af vores professionelle hverdag. Og så er det jo altsammen ikke så galt, men nu altid rart at have den faste reference ovenpå, det kunne vi godt unde alle "tweakerne" og "tilspillerne" og "netkabel-skifterne" Her i huset kan jeg sagtens narre mig selv som alle andre, forskellen er bare, at jeg opdager vildfarelsen, når jeg går ovenpå..

  5. Kabler har gjort en enorm forskel her hos mig.
    Jeg har testet anlægget både med og uden – jeg foretrækker med 😜

    Godt nytår gamle ven

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *