Respekt

Nu er respekt normalt noget, som denne skribent administrerer i ganske bittesmå doser, reserveret til de særligt udvalgte. Det er i egen beskeden selvforståelse ikke fordi jeg ikke gerne vil respektere, der er blot så forfærdeligt lidt at respektere. Og desværre typisk allermindst der, hvor så mange ellers sikkert udmærkede mennesker mener, at de gør noget indlysende godt. Tag for eksempel, den nyligt etablerede mod-kampagne på diverse såkaldte “sociale medier” mod den danske flygtningepolitik, som også adskillige større danske virksomheder mundtligt har udtrykt sympati for. Det sidste nu nok mest fordi deres egene ansatte informationsmedarbejdere lige vil score et par billige point, der måske senere kan “veksles” til lidt goodwill omkring alle de arbejdspladser, disse selvfede danske virksomheder forlængst selv har “udflaget” til lande med lavere lønninger og endnu lavere arbejderbeskyttelse. For man skal vel ikke naturligt forestille sig, at der ligefrem er analfabetiske børnerige flygningefamilier fra Afrika Mellemøsten, der på nogen rimelig sigt kommer til at skulle stå forrest blandt job-ansøgerne til f. eks Grundfos? Et bedre gæt vil vel være, at det nødvendige yderligere pres på statsfinanserne som følge af større optag af flygtninge nok snarere vil accelerere udflagningen af arbejdspladser YDERLIGERE p.g a. en stigning i selskabsskatten. Alle må vel formodes at skulle bidrage til den almene godheds-industri, vikunne da især godt unde et par af de højtråbende virksomheder her et ordentligt “hak” opefter i deres skattebetaling.

Nå, men der skal jo osse nogen til at betale for, at Apple tilsyneladende ganske fornuftsstridigt har placeret deres store supportcenter ved Viborg når nu Apple helt tydeligt ikke selv har villet. For hvis de havde skullet betale prisen, så ville ingen fornuftig virksomhed naturligvis nogensinde have lagt sig der, vel bedst demonstreret af, at der ikke ER andre og iøvrigt heller nogensinde har VÆRET lignende virksomheder deroppe. Sådan er der så meget, når noget er tilstrækkeligt usandsynligt grænsende til det umulige, så er det altid fordi nødvendige bagvedliggende økonomiske incitamenter. Så tillykke Viborg, og tak, fordi vi allesammen måtte være med til at betale og endda helt uden at blive spurgt..

Tilbage til dagens respekt, som i dag har en ganske uventet pris-tager, herom mere lige om lidt-vi skal lige slå en “krølle” på den pudsige modkampagne mod ændringerne i den danske flygtningepolitik. Man kan med rette beklage, at statsmidler beregnet til flygninge anvendes til måske i virkeligheden sikkert ganske harmløse oplysningskampagner kampagner om vel i virkeligheden “tingenes rette tilstand” for flygtninge i Danmark. I forhold til Australiens anderledes firkantede oplysningspolitik i samme hen-retning bliver de danske tiltag givetvis ikke andet end små pip.
Nej, det sjoveste ved denne her pudsige pøbel-kultur, som de “asociale medier” med deres letantændelighed og kollektive mangel på både viden og efterfølgende hukommelse er, at man i sin selvgodhed giver sine penge til REKLAMEINDUSTRIEN i stedet for flygningene selv. Der er ellers nok af de sidste, men de får så slet ingenting i dette store latterlige selvfede spil for galleriet. Ikke andet end den snakkende klasses bekræftelse i egen selvforståelse af egen suveræn humanisme. Mens pengene vel i stedet for til de trængende så formentligt bare går til en ny bådebro til en reklamemands palæ i Ordrup-hvis de eksklusive beboere deroppe altså overhovedet kan FÅ en for  sande liebhavere tilfredsstilende bådebro for sådanne småpenge! Tjah, men nogle har vel fået det bedre, blot ikke de trængende, sådan er livet vist bare.

Så meget for tidens kollektive fornuft  Og SÅ er vi endeligt tilbage til en ting, der GANSKE UBETINGET kræver respekt. Og så er vi tilbage i den evindeligt tilbagevendende hifi-verden, dette forunderlige mikrokosmos af den virkelige Verden. Denne såkaldte “virkelige Verden ” er blot så forfærdeligt kompleks og stor og derfor VIRKELIGT VIRKELIGT svær at beskrive fyldestgørende.
Nå, men tosserierne kan osse sagtens findes i det “ganske små” og i god samklang med samfundets “falden fra hinanden” til grupperinger, der mener ganske det samme som man selv gør (lad det være om fæleste og fuleste ting som DF , intet kan vel være værre). Her i hifiens mikrokosmos er der som bekendt folk, der mener, at et lillebitte stykke kabel i en serie af tilfældigt korroderede kabler på tusindvis af kilometer kan gøre en kolossal lydmæssig forskel. Ja, vi er vel ligefrem i den seneste og sygeste udvikling af hifien ved at være kommet dertil, at det ligefrem ier blevet en decideret diskvalificerende faktor at nogen ingeniør har været indblandet. Få hifientusiaster respekterer længere en god professionel ingeniørmæssig praksis, ikke underligt, at branchen plages af flere og flere totale plattenslagere

Og så er der alligevel visse små erkendelsemæssige lyspunkter, hvor absurditeten erkendes, og “kejserens nye klæder” viser sig som det, de er-INGENTING. Vi er nemlig faldet over et epokegørende referat af et klubmøde i Københavns Hifiklub, hvor man sammenlignede kabler. Naturligvis under strengt kontrollerede forhold (og det vil for rigtige hifi-interesserede naturligvis sige HVERKEN “enkelt-blindt” eller “dobbeltblindt”, det vil sige alle vidste naturligvis, hvad de lyttede på.Sådan det jo sig og bør, da man jo ellers ikke ved, hvad man skal høre efter
Eller rettere, det troede de, læs lige denne kostelige skrivelse fra referenten, iøvrigt en ordentlig og skikkelig fyr:
http://kbh-hifi.dk/wordpress/wp-content/uploads/2015/02/140208-Klubm%C3%B8de-Kabler.pdf
Vi er naturligvis ikke naive nok til at tro, at de her folk nødvendigvis har afsværget deres “kabel-tro”, men RESPEKT, se DET har vi for dem, der fortjener det!
Tak, Peter, for dette sjældent sobre  glimt ind i “hifi-galskabens eksperimentarium”
PS Vi har med vilje overhovedet ikke nævnt, hvad eksperimentet på vores link resulterer i. Hvis vi havde refereret det, havde folk alligevel ikke troet på os..
Det her svarer næsten til at bede “ordentlige” folks mening om noget, som Dansk Folkeparti har sagt. Altså altså uden at angive kilden og dermed pr. automatik folks reaktion..
Sådan noget er simpelthen så fundamentalt farligt, at ingen naturligvis nogensinde kunne finde på det. For tænk dog blot, hvis man som  kabeltesten bare svarede, hvad man TROEDE man skulle mene.