Virker “appeasement” på dødskulte?

Intet er vel så afskyeligt for de sande rettroende indenfor enhver trosretning, når én i menigheden mister troen. Hvad det så er, man tror på, navy-blå frimærker med marine-motiver, hvide italienere, eller angorakaniner eller Muhammed, er fuldstændigt ligegyldigt, det menneskelige reaktionsmønster er altid det samme: Siger DU med din afskyelige, sekteriske og dybt afvigende  adfærd, at VI ikke er gode nok?? Ja, det er vel det, man gør, ved at melde sig “ud” af et fællesskab uanset hvor sygt det så er Og det er så osse det, som den kætterske lokale hifi-entusiast Pierre Roland nu for anden gang prøver på.

For ikke så forskrækkeligt længe siden satte han sit hifi-anlæg til adskillige  hundredetusindlapper til salg til stor rædsel for de få “hifi-frelste” For tænk dog indirekte  at påstå, at man ikke behøver fylde den lille lejlighed med skrammel for at kunne høre de samme få skiver, der bedst flatterer lyden. For det GØR man jo, GØR, GØR GØR!!! Uha, jeg kommer ligefrem selv lidt i tvivl her. Nå, heldigvis ligger Jens Memphis´mesterværk fra 1975, “Bolværksmatrosen”, på SME-pladespilleren hernede, og der må man vel med rette kunne sige, at kvaliteten af musikken er noget bedre end datidens noget beskedne tekniske formåen i det nordjydske Quali Sound-studie. Det får jo ligesom fokus til at falde på plads på det eneste rigtigt vigtige, som er, at denne plade blev afspillet dengang, denne skribent havde besøg af den undeskønne frøken Dahl Olsen. Altså for allerførste gang, endelig ikke noget med at HUN var skøn DENGANG, det er hun naturligvis stadigvæk-som musikken!

Nå, nu er markedet for brugt “show off” bralder-hifi heldigvis noget begrænset, så i første forsøg lykkedes det kun for Pierre at slippe lidt af med lidt af sagerne. Det har givetvis ikke været et hit hos konen at skulle forklare, at man havde fyldt et rum op med dyrtkøbt isenkram, der så blot nu ikke kunne spille, da der nu rent faktisk manglede noget. Derfor gik stakkels samspilsramte Pierre så atter ombord i den veritable “slave-galej”, som high end hifi alt for ofte er. hvor man må arbejde for at købe ting, som man allerede inden de ankommer er i tvivl om nu er acceptable for menigheden. For blot et par måneder siden brugte vores mand her så 100 k-plus kroner for at forsøge at genvinde den sande tro OG naturligvis osse respekten i den tiltagende fåtallige gode hifi-menighed. Det var dengang ingen grænser for, hvor godt det lød og hvor godt alting var, men det var så tydeligvis dengang.

Nu, blot et par måneder senere, er der så atter en ny (eller ihvertfald et behjertet FORSØG) på “renselse” på vej fra stakkels rådvilde  Pierre, Det er jo umiddelbart ganske trist menneskeligt set, men fører givetvis til en større erkendelse af, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Det eneste triste er vel i virkeligheden, at samme Pierre skulle gennem så mange iterationer af diverse “Se min nye papkasse”-tråde, inden han fadt det sande lys udenfor hifi-tossernes kreds. Og for hver gang han således bekræftede sig selv og andre i den eneste sande tro på “high end hifi”, så gjorde han det naturligvis samtidigt sværere og mindst mere ydmygende for sig selv og skulle sige stop.

Nå, det har han så (igen) gjort nu, og man må vel formode, at der denne gang ingen retræte-muligheder er. Heldigvis venter det klare forårslys derude for enden af tunnelen poå Norsminde-kanten, Pierre! Problemet bliver så måske bare at komme af med sagerne, for i hifi-krisetider som disse er der forfærdeligt få ting, som folk virkeligt ønsker. Og jo værre krisen og tvivlen og usikkerheden, jo større er tendensen til at søge det sikre. Tag for eksempel McIntosh, som vi selv altid har haft et “blødt punkt” for. Eller hvad det nu er der er “blødt”, hifi og sex har jo adskilligt flere  fællestræk indenfor begrebet “auto-erotik” end det måske lige er komfortabelt at erindre.

I dag som normalt er der intet McIntosh til salg i Den Blå Avis. Til gengæld er der en del, der forsøger at “tørre” deres forskellige fejl-køb af på nuværende ejere af McIntosh, da der er MASSER af annoncer om BYTTE. TIL McIntosh, forstås. Det er sjovt nok aldrig den anden vej rundt.Hm, dejligt at vide, at man selv er med i den helt rette eksklusive “hifi-tro”, der tydeligvis ikke rigtigt optager nye medlemmer Æv-bæv alle I stupide hifi-hedninger derude, der tror på det falske evangelium om de “tykke forplader”, HA! VI har den uantastede og sande tro. McIntosh-kulten har sejret-alt andet er ynkeligt og vederstyggeligt kætteri!

Nu har vi mange gange på det skarpeste advaret mod det indlysende selvmorderisk/ødelæggende i at efterstræbe noget (hifi eller anden tro) med alt for overdreven ildhu. Sådan noget ender altid med et brag, om det så er hjulpet på vej af et bombebælte eller blot gevaldige doser af selv-forblindelse om at den sande “hifi-lykke” lige ligger på den anden side af den næste nyanskaffelse. Der er desværre altid LIGE en hifi-bakke til som man bare lige skal over  som dem langs den irske vestkyst og det varer så lige til man uforvarende kører ud over kanten ved “The Cliffs of Moher” hvor landet desværre slipper op og Atlanterhavet begynder  og som Pierre falder ned i afgrunden.  Alt, alt for meget “gas på” alt, alt for længe ender galt! Sand selvmords-dødskørsel.

Man kan blot her fra sidelinien med vemod betragte tingenes galskab.High end-hifi er bestemt ingen spøg  og er som anoreksi: Vanskeligt at behandle  og når man så tror, at det er ovre, så begynder det bare som med Pierre igen indtil det så går over helt engang. Man kan acceptere det eller behandle, det gør blot ikke den store forskel blot usikkerheden og den psykiske ustabilitet er tilstrækkelig.
I den henseende ligner interessen for high end hifi andre halv- og helreligiøse “dødskulte” Det er først godt, når det er helt forbi. Turen derhen er intet, målet er alt. Og det er altså IKKE musikken, vi taler om, det er den endegyldige illosoriske respekt fra de ANDRE rettroende.
Det er vel sådan lidt den ideelle recept på et gennemført spildt liv eller hvad? Som når kvinder og børn som det mest dagligdags i verden ifører sig det sidste rummelige og givetvist gennemført tækkelige klædningsstykke over bombebæltet?

At forstå sådan noget er svært for denne skribent. For burde hifi ikke være en behagelig fritidssyssel med muligt løfte om et (lidt) bedre musik-liv? I stedetfor den alt for hyppige tvangsmæssige halv-religiøse og selvmorderiske adfærd, hvor der aldrig er plads til den mindste tvivl?
Hold dog en pause fra den frenetiske skribent-aktivitet,derude og spil en plade!
Ellers ender I altså som Pierre, “hifi-dødskultens” seneste offer! Hvis han altså som tilsvarende frihedshungrende frafaldne fra Jehovahs Vidner kan modstå de lokkende toner om han ikke godt lige vil prøve igen…Sommetider er det nemmere at være kætter som ofte med Islam, hvor der aldrig er nogen vej hverken tilbage eller frem for den sags skyld.

PS Iøvrigt er vi blevet klogere mht “proveniensen” (orv, vi er vist lidt søgt sprænglærde i dag) af et af de “debat-frø”, der indgik i en nylig debat om Mads Buchardts fine små højttaler-æsker.
Uden at han overhovedet gav sig til kende som sådan, så viser det sig lidt tilfældigt for denne uvidende skribent, at debattøren “balbrech” er identisk med salgs-og marketingdirektøren for selveste SB Acoustics, Bo Albrechtsen. i den sammenhæng kunne det jo være sjovt at vide, hvilke graverende fejl der var i de indrømmet blot “kvalificerede gætterier”, som denne skribent fornyligt begav sig ud i. Øjensynligt ikke nok til at korrektion var påkrævet.:

11 meninger om “Virker “appeasement” på dødskulte?”

  1. Knivskarpt mandagsindlæg 😉
    Nu starter fiskesæsonen heldigvis snart, altså en tid helt uden lyd og musik, derimod en masse frisk luft og med lidt held og kunnen et par gode fisk fra å og sø 🙂

  2. Hej banditcat200:
    Jeg kom til at tænke på: inden for fiskeri må der vel også være et væld af udokumenterede, såkaldte sandheder: der er jo et hjul, en stang og en snøre..og vigtigst af alt: en madding! Er der uigendrivelige beviser for, at en given madding (undskyld ordet) virker bedre sammen med et givet hjul? Eller stang/snøre for den sags skyld. eller er det hvordan man lige har det?

  3. Som et pudsigt addendum til Pouls oprindelige indlæg vil Pierre have 125000 kr for sine Wilson Sasha II og 74000 kr for sin Pass XA100.5! Han forsøger da at begrænse sine tab. Hvis nogen skulle være interesserede, er annoncerne på Hifi4all.
    MVH

  4. Det er mindst lige så nørdet som Hifi, for at give et kort svar på spørgsmålet.
    Det er et spørgsmål om den rette agn på det rette tidspunkt, hvis man vil have en god fisk med hjem.
    Udstyret til fiskeri er belemret med samme problem som hifi, dyrt er lig bedre, altså snob-udstyr til astronomiske priser.
    Har set veludstyrede fiskere med det helt rigtige trendy(ekstremt dyre) udstyr (fluefiske udstyr) bruge den første ½ time på at ramme det fiskevand, hvor de i dyre domme havde betalt for et dagkort.
    Er der et eller andet der lyder bekendt fra hifi ?

  5. Ok nej, der er blot lidt rigeligt travlt her inden ferien, og så har vores lille firma netop fra Californien modtaget 8 stk JBL 2392 horn, der skal samles og klargøres. Det kan heldigvs ske til musikledsagelse fra vore demoanlæg

  6. Til forebyggelse af evt. misforståelser, så snupper jeg sommetider selv fruens ipad (som i går), og det giver jo lidt støj på linien, da hun osse skriver engang imellem selv.
    Min kone har perfekte prioriteringer, siden hun er her endnu selv, om det forbindelse med hornene mest indskrænker sig til at ryste lidt på hovedet og smile overbærende.
    Tror jeg da nok

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *