Hu hej, vilde dyr!

I dag vil vi indlede med atter et af de utallige udtryk, der er på vej i den store kollektivt-sproglige “Glemmebog” Vores bedste gæt er dog, at der er specielt galt i Danmark for så vidt da det vistnok i den angelsaksiske sprogtradition stadigvæk kun er irlænderne, der ikke korrekt kan skelne mellem adjektiver og adverbier. Nå, men det har de så heller aldrig kunnet, selv om det måske er en noget sølle trøst. Sproget er aldrig så godt, som man til enhver tid  kan håbe på, men til gengæld med statsgaranti bedre, end det er i morgen. I Danmark altså.

Nå, men kan alligevel sommetider på diverse fora finde eksempler på på “spændende” sprog. Enhver må selv forsøge at få mening i følgende citat, en mening, der ganske er undsluppen denne sørgeligt intellektuelt-mindrebemidlede skribent:
Ved “forbuger” (lytter) i din meta-model kunne der være en kontekstuel cirkel ifa. akustik, og så skulle der fra kommunikationsteori være forudsat en såkaldt “performativ attitude” hos forbruger (bla-bla-ord for “alene forståelsesorienteret” uden anden/andre agendaer i lyttehandlingen).
Sig så ikke, at der ikke periodisk færdes store ånder i den allerede hyppigt noget “åndede” hifi-verden. Det må være sådan en slags “neo-skolastisk-teologisk” tilgang til verden med nogenlunde samme reelle forklaringskraft som det der “lean”-pladder. Som oprindeligt gav mægtigt god mening for Toyata, der på den måde kunne tørre alle lageromkostninger af på underleverandørerne, men som for denne skribent er håbløst at “universinalisere”

Nå, men ellers så klikker mails og SMS-er ind i en lind strøm, så de første akutte morgen-leveringer ligger klar. Bunker af kameraer og optagere og trådløse mikrofoner og alskens andet isenkram skal leveres asap, så tiden er noget kort her til morgen. Dog skal vi lige beklage for vores få eventuelle “fans” derude, at vi ikke kom på Supertræf i weekenden. Det så da ellers fornøjeligt ud, selv om det nu osse er beklemmende at se stakkels skikkelige Troels fra Amfora Musik sidde der på mikro-messen  og forsøge at sælge den Hartvig-pladespiller og den BFA-forstærker, som han hjemtog specielt til en sønderjydsk fantast og almindelig narrehat, der så ikke lige levede op til sin del af aftalen. Den med at “slippe skejserne”

Nå, men Troels vil så forfærdeligt gerne af med det de ganske usælgelige og sørgeligt specielt-ukurante sager der, og det kan man forfærdeligt godt forstå. Det er den slags personer som mr. “X” dernede i det sydvest-“jydskeste”, der ene og alene med deres syge fantasteri ganske egenhændigt  kan medføre underskud hos disse små virksomheder. Det kostede som muligvis visse kendt osse Holm Acoustics dyre lærepenge at møde denne mand. Og altså ikke bare afskrivninger, simpelthen TAB på den endelige bundlinie.

Nå, men det mest forstemmende er det vel at se vor gamle ven Troels gøre sit bedste for at slippe af med “lorten” som sikkert er fine ting, der blot er absolut er absolut “minus-efterspørgsel” efter. Først prøver han forgæves at forsøge at sælge sagerne til halv pris, men det går så ikke heller i et noget deprimeret og overfyldt high end hifi-marked. Og så udtrykker vi vist markedssituationen en smule mildt..
Nå, men så kan man jo prøve et halvere prisen igen, og det har han så gjort , og det er vel fornuftigt nok i en klassisk økonomisk “udbuds/efterspørgsels”-model. Og oveni har han så udstillet sagerne på det netop afholdte Supertræf, langt fra hjemmet.
Vi vil da så inderligt håbe, han snart kommer af med dette isenkram, men mon ikke bare han slukøret og tiltagende desillusioneret tog det med hjem til Lemvig igen? Som det vist skrives i Biblen, så er det noget med, at “The meek shall inherit the earth” og udover at vi gerne vil udstille egen sproglig overlegenhed, så aner jeg ikke, hvordan det lyder på dansk. Nå, men altså gode udsigter for Troels og ligesindede på den “lange bane” for fortjent succes selv om det så næppe bliver på denne side af evigheden.
Det er en hård verden for flinke mænd som Troels. Eller rettere, hifi-verdenen er, rigeligt overopfyldt som den jo er af mageløse fjolser.
Og så altså osse den  akademiske udgave af bare almindeligt-mælende, men til gengæld totalt uforståelige fjolser
Nå, kameraerne kalder!

14 meninger om “Hu hej, vilde dyr!”

  1. Det var så åbenbart ikke nået ud til hele hifi-Danmark at der var træf i Viborg… For dem der kun deltager på H4A var det vist forbigået i stilhed fordi Viborg Hifi-Klub ikke måtte "reklamere" for arrangementet, idet admin anså det for at være et kommercielt tiltag der afkræver betaling af reklame-penge… Det kan da godt være at der er forhandlere til stede, men de er jo så indbudt af klubben, og ligefrem at slette tråde der omtaler arrangementet op til datoen vidner da om at man hytter sine reklame-indtægter alt det man kan 🙂

  2. Eftersom et af den nuværende regerings mange påfund for at mindske den optællelige arbejdsløshed, var at sende masser af reelt inkompetente meddanskere, tilbage på skolebænken igen, så er det klart at vi af og til ser de mest fejlanbragte i fuldt dagslys. Jeg mener naturligvis ikke, at man kan være inkompetent i at være dansker, men inkompetent til at gå i skole, men det skal de, da de dermed flyttes fra arbejdsløshedskøen til "under uddannelseskøen". Nå, det er jo bare fiflerier og har ingen reel effekt, og manøvren er ikke ny. Jeg vil tro der i uddannelsessystemet sidder ret mange, som de medstuderende er virkelig trætte af at høre på og som derfor søger andre foraer at lufte deres skingre småvanvid. Vor antihelt Mogens Antisilver er et eksempel på en af dem.
    Æv, at Mikkel Gigafæ ikke forstår, at han saver sin egen gren over, når han ter sig så åndssvagt overfor et arrangement i en hastigt uddøende hobby, som han trods alt mere eller mindre lever af. Enten reelt økonomisk eller bare mentalt. Og synd for rare Troels, som på sin overgode facon, blev narret af en mand, som narrer sig selv og andre hele tiden med sine fantasterier. Det er som om der er en underlig fællesnævner, et fællestræk ved mange af de "fremtrædende" hififolk på foraer; de er mere eller mindre kugleskøre!
    Nok om dem, de fløjter jo bare rundt der i deres eget univers.
    Jeg læste engang det helt rigtige svar, eller modsvar til den bibelske udtale" The meek shall enherit the earht" og det kom fra Frank Zappa, som i vanlig stil vendte det om og sagde at: "The meek shall enherit nothing". Ha, ha, ha, ja netop, for de ydmyge tør jo ikke be om noget vel, og de klager heller ikke, når de ser, at de ingenting får, så de er de perfekte prygelknaber.

  3. Eller som Brians mor i "Life of Brian" muligvis fejlhørte det "The Greek shall inherit the earth"
    En eller anden anden arver vel et eller andet, blot trist, at arven efter så mange hifi-entusiaster er lige til at køre på skralderen, uanset hvilke tweaks der er udført.
    Som en anden kendt audio-personlighed fra bedre tider sagde (Gilbert Briggs): "The customer confused buys nothing" Det er måske i virekligheden det største problem i nutidens syge "tweak-verden", for hvorfor dog købe en forstærker af stakkels Troels hvis nu et nyt kabel er ligeså godt..?
    Syg logik blandt terminalt syge fjolser

  4. Kabel kan betyde noget for lyden, men det har absolut intet med prisen at gøre.
    Dobbeltskærm og gode stik der kan spændes ordentligt til gør meget for lyden, tro det eller ej.
    Kabler til 5 ciffrede beløb er snyd og bedrag længere er den ikke, har kabler for max 2000 kr alt incl i mit system, hvilket er mere end nok til at gengive stort set alt hvad der måtte være at signaler mellem kilde/forstærker/højtaler 😉
    Nu venter jeg bare på at blive høvlet ned at alle dem som ikke deler min holdning.
    Bare skyd 🙂

  5. Bandit, du har ret, kabler gør noget for lyden for uden kabler er der jo ingen lyd.. 🙂

    Du snakker om dem der ikke deler din holdning, men hvorfor er det nu at det med kabler skal handle om holdning når det i stedet kan handle om viden?

    Blindtest dine kabler. Tag bind for øjnene og lad så din kammerat montere enten de tynde sorte signalkabler eller dine normale uden at fortælle dig hvilke. Når du efter en håndfuld gæt på om du lytter til det ene eller det andet har erfaret at du ikke, blindt, kan høre forskel på hvilke kabler der er monteret, så behøver du ikke længere have en holdning til kabler – så har du i stedet viden om dem.

    Det kan selvfølgelig også være du er den første person i verdenshistorien der rent faktisk kan høre forskel på kabler i en blindtest, miraklernes tid er vel ikke forbi – så har du ikke længere holdningen at der er forskel på kabler, men derimod videnen at der er forskel, og så kan du i stedet reservere din holdning til hvilket af kablerne du personligt foretrækker lyden af..

    Når Jakob skriver at hifi er en uddøende hobby så skyldes det i høj grad at viden ikke længere er populært, næh, nu gælder det i stedet om at have holdninger.. 🙂

  6. Kablers opgave er at føre et signal fra punkt A til B om det er lakrids eller en stang af blik eller noget eksotisk hyper-audiokabel, er vel i princippet lige meget, bare der er signal igennem, for det måler og lyder jo stort set ens, kva. blindtest.
    Nu da du har så godt styr på hvad et kabel er og bør være, kunne du jo delagtiggøre andre i hvad der skal til, for at være tilstrækkeligt for at føre et kabel fra punkt A til B uden tab, for det har du jo svaret på, eller ?

  7. Jeg er ikke Poul, skal derfor egentlig nok ikke svare for ham, så nøjes derfor med at spørge Banditcat200, om Poul har skrevet, at et kabel skal kunne overføre et signal uden tab? Det tror jeg ikke han har.

  8. Det har jeg vist ikke skrevet , det tabsfri kabel er ikke opfundet endnu.
    selvom der er nogen kabelfabrikanter der påstår at have et sådant.
    Åbenbart er uforsonligheden også nået til Pouls blog , ligesom alle andre steder på nettet efterhånden.
    Det må jo være tidsånden der slår igennem her, ligesom på landevejen hvor den mindste fejl påkalder sig "roadrage" på et splitsekund.

  9. Hvis udgangsimpedansen er tilstrækkeligt lav (læs. 5-10 ohm) og forstærkertrinnet konstrueret rimeligt kompetent med fornuftig "line drive"-kapabilitet (læs: beregnet til tilslutning af kabel overhovedet-ingen selvfølge i high end apparater men til gengæld i alt pro-udstyr), så er bidraget fra kablet nul og niks i forhold til ulineariteten over blot kort tid i en IC sat i en sokkel eller ét eneste multistik i apparatet.
    Og ved hensigtsmæssigt lav indgangsimpedans kan dette negative bidrag fra kablet yderligere formindskes til det helt ligegyldige. Og da dette ikke er nyt eller revolutionerende opdagelser, så har denne lavimpedante praksis været gældende i pro-audio i de seneste 70 år.
    Højimpedanset signaloverførsel er en helt anden ting, men hvorfor dog bøvle med det, hvis det så let kan undgås ved at købe ordentlig elektronik.
    Og ok jo, jeg kan sagtens kunnet høre forskel på kabler med en absolut træfsikkerhed på lige præcist en ideel statistisk tilfældighed. Og når man nok gange har "taget" denne test (hvor børn og venner foretager ombytningen uden at nogen aner noget sammen med althørende entusiaster kun for efterfølgende at få at vide, at der måtte være et eller andet galt med opstilling eller anlæg, så får man jo lidt ondt af fremtiden for hifibranchen
    Alle kan åbenbart høre alt bare der ikke er nogen der kikker..
    Som Slåbrock Band så rammende udtrykte det (næsten "Nej, (kabler, dem skiér a godt nok på"
    Fordi musikgengivelse i hjemmet har så vanvittigt mange andre reelle problemer af en totalt anderledes størrelsesorden.

  10. @banditcat200: jo, du har faktisk skrevet tidligere her i tråden, at det var tabsfri overførsel du mente. Se selv .." for at være tilstrækkeligt for at føre et kabel fra punkt A til B uden tab, for det har du jo svaret på, eller ?" CITAT slut.

  11. Ok, du har ret, det har jeg skrevet.
    Hvad er problemet med det ?
    Det har ikke kostet mange basseører næsten at have ramt tæt på tabsfri gengivelse i systemet, men ok det findes nok ikke 100%

  12. "Alle kan åbenbart høre alt bare der ikke er nogen der kikker.." – er det ikke diementralt modsatte, at alle kan høre alt bare de får lov at kigge? 🙂

    For øvrigt underholdende at folk sagtens kan høre forskel på kabler på et anlæg indtil førnævnte børn/venner sætter tingene til, så er det pludselig anlægget der er defekt?!?

    Jeg var for øvrigt til vintagetræf i weekenden, stærkt fornøjeligt og en gren af hifi'en der bestemt ikke er ved at uddø.

    En af "disciplinerne" ved træffet var et cd player shootout med en håndfuld af de første afspillere fra firserne. 6 afspillere på en scene bag et forhæng, nummereret tilfældigt af lykkens gudinde og så et panel af 3 dommer (plus resten af os) der lyttede til A, B, C, D, E og F uden at ane hvilke der var hvad og så blev de dårligste stemt hjem indtil en vinder var fundet. Det blev kaldt en blindtest, men ret beset kunne dommerpanelet i princippet bare have overbevist hinanden om at D'eren var dum og så kan man jo sagtens høre det bagefter, ikk? 🙂

    Den virkelige blindtest var det de færreste der gad, men efter panelet havde voteret og erklæret en vinder og en taber, var vi et par stykker der blev tilbage og lod den bedste og den værste spille op mod hinanden, igen uden at vide hvilken der var hvad, og så skulle vi lyttende blindt gætte om vi først hørte den gode og bagefter den dårlige eller om det var lige omvendt?

    Det skæggeste havde selvfølgelig været hvis vi ikke havde kunnet høre forskel på bedst og værst, det ville jo have invalideret hele den tidligere lytteseance, men efter at have gættet korrekt 5 gange i træk blev vi enige om at droppe videre testning fordi det var for nemt at høre forskellen.

    Så en "blindtest" efterfulgt af en blindtest og eftersom den ene lytter til "bedst vs dårligst" blindtesten til sidst rent faktisk var blind var der måske ligefrem tale om en dobbelt blindtest? 😉

  13. Lige til klargøring, så var dette "nogen" ment som "andre" til at kontrollere at man faktisk kunne høre forskelle overhovedet. Som at prale af kunne være mandlig pornostjerne derhjemme bare uden kameraer og andre kedelige vidner.
    Og som du siger, Thomas, så er det da heldigvis mange ting, indeholdenðe bunker af elektronik og masser af mekaniske omskiftere og gammel digitalteknik, som der rent faktisk ER forskel på. Og osse uden at man behøver at opfinde forskellene selv.
    Mht første generationsafspillerne købte jeg selv en Studer midt i firserne givetvis baseret på en CD200 Uanset jeg havðe betalt (og det endda som branchemedlem) over 15000 i rent indkøb kunne jeg altså ikke overbevise mig selv om, at den lød andet end grimt. Så det må den vel have gjort
    Poul via fruens iPad

Skriv et svar til Unknown Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *