Travlheden efter ferien..

..udsætter desværre teksten i dag. Der er lige et par akut-opgaver at klare, som ikke lige stod i aftalekalenderen.
Dem vil vi ufortøvet give os i kast med, og så ser vi lige, hvordan det går.
I mellemtiden kan man så eventuelt forlyste sig med tråden på Nerds om “respekt” Et ganske skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når en formel akademisk uddannelse forenes med en total mangel på konsekvens, dømmekraft og almindelig fornuft. Ingen bliver ifølge min bedste vurdering klogere eller visere af nogen formel uddannelse, men SÅ galt  troede jeg da ligegodt ikke, at det kunne gå! Måske ikke den socialvidenskabeligt-psykologisk-dekonstruktivistisk-retoriske metodes største øjeblik. eller hvad nu DJakob har læst eller læser, tydeligvis uden at have fordøjet noget af det. Eklatant tidsspilde at læse er det ihvertfald.
DJakob rules! Desværre nok kun indtil videre…

27 meninger om “Travlheden efter ferien..”

  1. Åh jo, ikke ligefrem uenig, veritable "spild-mennesker" i den tråd med alt for forfærdeligt god tid til at delagtiggøre den sagesløse omverden i deres totale mangel på perspektiv og fornuftige tanker, iklædt ligegyldige akademiske klæder . Rent "sofisteri" for at blive i jargonen.
    Tråden burde næsten kunne blive pligt-læsning på Absurdologisk Institut på uni.

  2. Kære Poul.

    Hvis det har været så eklatant et tidsspilde for dig at læse tråden, så forstår jeg slet ikke at du gider at beskæftige dig med den nu, særligt når du har så travlt! måske fordi den provokerer nogle grundlæggende elementer ved din egen kommunikationsform? Og helt rigtigt, alt hvad jeg skriver er læst litteratur! Det er fordøjet som du kalder det (dannet grundlag for refleksion) og omsat til praksis i arbejdet med virkelige mennesker, og det virker!

    Du må gerne komme med konkrete eksempler på hvornår jeg i mine indlæg totalt mangler konsekvens, dømmekraft og almindelig fornuft, for jeg vil med glæde uddybe dette for dig.

    Og i øvrigt, du som sidder inde med det overordnede perspektiv og fornuftige tanker (hvilket du må besidde, eftersom du kan påstå at vi andre mangler det), kan du ikke lige delagtigøre os andre "spild-mennesker" om disse?

    Og nej, Zig er ikke et gigantisk fjols.

    Mvh. DJakob

  3. Hej Dennis
    Og nej, jeg er ikke nogen "kære" for fremmede som dig og angler ikke særskilt efter forståelse og allermindst fra "patroniserende fremmede" Og nej, jeg er ikke et forsømt barn, der kan helbredes med lidt psykologisk rekonstruerende "marketing new-speak "Derudover iøvrigt da respekt for, at du præsenterer dig ved eget navn.
    Det bliver tydeligvis en opgave af de lidt større at få dig til at indse, at man ikke behøver respektere det sygelige eller acceptere det uacceptable eller forstå det uforståelige.
    En totalt-inkluderende verdensopfattelse som din behøver naturligvis ikke stå i vejen for en fremragende karriere i den "snakkende klasse", måske er det ligefrem en nødvendig forudsætning for samme.Til gengæld står du og dine "automat-reflekterende" kolleger så i vejen for enhver afvisning af de mest stupide hifi-tweaks (for nu at tage nødvendigt udgangspunkt i dit virke på Nerds) Hvor intet kan være så dumt, at det ikke skal forstås på bedste "inkluderende vis og det så uanset om det er svindel fra EntreQ eller bondefangerei i form af små poser med metalfilspåner til tusindvis af kroner koblet til apparaternes jordpunkt.

    Der har været folk som dig og Zig i verden altid: I Athen hed de sofister, i den kristne Middelalder teologer, i 1980-erne var det disciple af Time Manager og i dag hedder de HR-medarbejdere og undervisere i "lean" Det er blot pudsigt, at verden ikke er blevet bedre af det åndelighed.
    Jeg skal nok uddybe det her i et kommende emne, men indtil da vil jeg mene, at en diskussion med dig har ca. samme chance for succes som som en inklusion af de mest dovne og dumme og støjende elever i den umulige skoleklasse, som Nerds længe har været.
    Men dejligt at høre at din "lære" virker i praksis i "arbejdet med virkelige mennesker" Jeg gætter på, at dit virke ikke er i Mjølnerparken? Der er ellers vældig brug for din slags der..

    Had afskaffes ikke ved at straffe "hate-speech".ligeså lidt som fornuft fremmes. Vi kan så bare i hifi-verdenen vente på, at én vil hævde, at et bestemt stykke musik eller en meditation vil ændre folks hørelse og muliggøre opfattelsen af et større frekvensområde.
    Ja, DET må vi sandelig osse kunne forstå.

  4. Og så lige svar til Zig (hvad hedder du iøvrigt, vi er jo åbenbart bysbørn og dialog fremmes vel allerbedst af "fjæser"?
    Jeg er ikke ude på at gøre nogen ondt, mit ærinde er blot at få folk som bl. a. dig til at fatte, hvor umådelig stor skade I gør hifi- og musikinteressen. For tænk dog blot, hvis nogen uforvarende hifi-begynder forvildede sig ind på Nerds. gys!

    Og til dit gode gamle krigs-citat "Loose lips sink ships" Hifi-skibet er vist desværre forlængst sunket og det skyldes vel nok mere dig og dine "ord-skvalderier" end mine ydmyge ytringer her i mit eget lille fallerede akademiker-reservat..
    Blot en tanke…

  5. Hej Poul.
    Hvem har talt om at respektere det sygelige, acceptere det uacceptale eller forstå det uforståelige? Hvad har du oplevet på Nerds, der giver dig anledning til at tro at det er det jeg mener at vi alle skal?

    Hvordan kan jeg stå i vejen for afvisningen af de mest stupide hifi-tweaks, bare fordi at jeg opfordrer folk til at kommunikere med respekt og bruge et sprog der bygger bro fremfor at brænde dem af?

    Du afslutter med at skrive at had ikke afskaffes ved at straffe "hate-speech". Det tror jeg du har helt ret i, hvilket jeg ej heller har påstået, jeg tror at had afskaffes ved at udvise respekt, særligt på tidspunkter hvor den er aller mest krævende og uventet.

    Kan du ikke argumentere, istedet for at dømme? Indtil videre har du kun fortalt omverdenen hvor dumme vi andre er, uden at du forholder dig konkret til den aktuelle diskussion. Med din høje uddannelse og dit meget brede ordforråd, må du kunne levere mere end det? Kom ned til os andre, og argumenter fremfor at agere den dømmende magt, som afsiger domme uden at redegøre for grundlaget for disse.

    Og jo, jeg arbejder i et hård socialt belastet område med anbragte børn og unge, og bruger min teori i praksis, jeg tilhører den "snakkende klasse", hvis eneste værktøj er kommunikationen.

    Mvh. DJakob

  6. Lgg3, når jeg læser nogen af dine kommentar her på Pouls blog både gamle og nye så virker du på mig som et gigantisk fjols, eller en mand med meget lavt selvtillid som skjuler sig bagved Pouls sine meninger, ingen respekt herfra.
    "Just saying"

    Poul hvorfor ikke at deltage på Nerds hvor du kan så formindske den skaden som andre gør efter din mening? Den argument at du er branchemedlem og ikke kan den holder ikke. Bliv en rigtig mand og kom ind i ringen med os andre på Nerds. Måske du kan forbedre siden og gør det mere tilgængeligt for de uforvarende hifi-begyndere som forvilder sig ind på Nerds. Men helt ærligt så tror jeg at mange vil ha stor glæde at ha dig med på siden.

  7. Hej Kristian
    Nerds er desværre allerede så håbløst marginaliseret af de thalidomidhånd-talte hyperaktive landsbytosser og ganske bruger-forladt, at det vist er ligemeget. Udover det så ser jeg jo hifi som hygge, og du er da et af de få mennesker derovre, som det ville glæde mig usigeligt meget at møde. Du har helt tydeligt den rette holdning til musikken.
    Det kommer jeg tit i tvivl om, om jeg nu selv har..

  8. Og lige til Dennis: Jeg skal nok forsøge at komme "op" til jer andre, jeg skal bare lige dechifrere den dybere mening i dit "skriv" her først, som jeg har tilladt mig at citere:
    "Jeg mener at man har et ansvar overfor sig selv, ved at man gør sig tanker om hvem der har skrevet teksten, og hvem er den rettet mod og hvordan forholdet er imellem dem. Dertil se på indholdet, og gøre sig tanker om hvilke intentioner der ligger bag teksten." cit. Dennis Jakobsen

    Det er muligt det giver mening, har blot ikke kunnet se den endnu..

  9. Hej Poul, jeg vil med glæde forsøge at skabe mening i mit indlæg.

    Når der bliver skrevet en tekst, så har teksten en afsender/forfatter. Hvem er tekstens afsender? er han forhandler, er han et respekteret medlem af en given gruppe, er han er helt nyt medlem ect.

    Hvem er teksten rettet mod (læseren), er den skrevet til medlemmer, potentielle kunder, administratorer eller kollegaer.

    Når man har afdækket dette, kan man nemmere forsøge at analysere hvad den egentlige intention er med teksten, vil personen hjælpe mig? sælge mig noget? skabe opmærksomhed omkring sig selv ect?

    Der er mange tekster i hverdagen hvor det giver mening at stoppe op og gøre sig ligende overvejelser, og på den måde forsøge at afdække intentionerne bag. Man skal dog være yderst påpasselig med at anfægte andres intentioner, for man kunne tage grueligt fejl og skabe unødig konflikt. Hvis man er i tvivl om intentionerne, kan man passende spørge ind til disse på en respektfuld måde.

  10. Tåbelighederne kender snart ingen grænser mere.
    Først er det Nerds der skal begraves i lommefilosofiske betragtninger og formaninger, nu bliver Pouls blog også invaderet af selvsamme personer, får det da aldrig ende.
    Kan man virkelig blive så meget Djøf´er, at man kan ikke se ud over de støvede bind man sidder begravet i, med spindelvæv op over ørerne,og helt og totalt virkelighedsfjern.

  11. Hej Dennis
    Jeg vil forsøge at forstå din forklaring i min daglige praksis. Jeg er dog ikke fuldstændigt overtydet om, at din er den bedste strategi overfor morderiske mandspersoner med automatvåben eller folk som Peter Steffensen.
    Den praktiske anvendelse af sympatisk filosofi led så vidt jeg husker det sit første skibbrud med den oldgræske feltherre Alkibiades, der vist ellers havde været manuduceret af selveste Sokrates.
    Beklager "ordskvalderet" den slags smitter tydeligvis og jeg kan vist ikke sige mig ganske fri for en vis modtagelighed..

  12. Hej alle,
    Da jeg startede med at læse Poul's meninger om alt og alle for et par år siden, må jeg indrømme, at det var rimeligt forfriskende og i enkelte tilfælde direkte genialt. Jeg er dog lidt farvet af (en alt for kort) fælles fortid, men alligevel. Det som karakteriserede disse indlæg var, at de stod uimodsagte, mere som en slags kommentar, hvilket netop var deres direkte charme. Man kunne være enig eller uenig, men det var ikke det der var pointen: blot kommentarer og uendelige mængder af detaljeret information om alt fra forstærkere, afspillere, WW2 bombefly, alt muligt.
    Dybt underholdende!
    Denne uges side repræsenterer så måske (i al sin gru) det, der er sket:
    Fra at være en kommentar, er det nu blevet et åbent forum, som udover at tilsidesætte enhver god tone i en åben debat, tilsyneladende heller ikke har nogensomhelst ambition om at kommunikere, med mindre en-vejs er godt nok.
    Der er ingen, der er fredede her:
    Poul, du er en fantastisk formidler af relevant information, men det virker ikke, som om du rent faktisk bryder dig om at blive imødegået. Heller ikke at du anvender de rigtige værktøjer. Det er mere nedgørelse og putten ord i munden. Netop derfor bør denne side komme tilbage til sin oprindelse:
    Poul Unlimited!
    Hvis vi når dertil, vil jeg begynde at læse den igen.

  13. Hej Poul.

    Som jeg skrev inde på tråden på Nerds, så bevæger vi os hver dag ind og ud af mange forskellige verdener, familien er en verden, arbejdet en anden, et forum som Nerds en tredje og der er et utal af flere endnu.

    Jeg har hele tiden fastholdt, at det er den verden vi kalder Nerds, som jeg har forholdt mig til i min tråd, ellers bliver diskussionen for uoverskuelig og uden fokus. At bringe weekendens terrorrist ind i debatten, er intet mindre end useriøst og ude af proportioner, men også et billigt trick for at få ret. Og så forstår jeg ikke at du hænger et bestemt medlem ud ved navns nævnelse, det er vores diskussion, ikke hans, så det er ikke fair.

    Første gang jeg læste dit indlæg om min tråd på Nerds, og ikke mindst din forhånende og nedladende beskrivelse af denne, må jeg indrømme at jeg blev provokeret. Jeg blev provokeret af sprogbruget, som godt nok rummede mange fremmedord sammensat i flot formulerede sætninger, men selve niveauet var helt lavpraktisk, det handlede om at nedgøre og det rummede en masse akkumuleret vrede.

    Jeg har efterfølgende flere gange spurgt ind til hvor jeg helt konkret i tråden skriver noget du kan være uenig i, og komme med konkrete argumenter for dette?

    Desværre, og jeg mener desværre, for jeg var blevet nysgerrig på hvordan en tydeligt belæst og velfomuleret ældre herrer ville kunne nuancere mit syn på tingene, men der kom intet fra dig. Det fortsatte som du hidtil har gjort, med at komme med nye vurderinger, og afsige nye domme, helt uden argumentation.

    Jeg er ikke længere provokeret af dit indlæg, for jeg har opdaget at der ikke følger argumentation med, og så kan vi alle sige hvad vi vil, men vi ændrer ikke på noget, fordi troværdigheden skal følge med.

    Så medmindre at der er nyt under solen i form af saglig argumentation (det må man kunne forvente af en Cand.Mag som udtaler sig om andres faglige niveau og manglende refleksions-evne) så tjekker jeg ud af denne debat, for jeg har totalt mistet energien på den.

  14. Poul, ved ikke om jeg har den rette holdning, eller hvad er ret i denne forstand. Men enig at hygge er et nøkkel ord hvis det skal ha interesse. Ble lidt irriteret her igår, beklager hvis jeg brugte utilpasende ord her på siden din. Ellers er jeg meget uenig med din beskrivelse af Zig som er en af mine favoriter på Nerds. Synes han har forfriskende tilgang til sagene og tør at udfordre andre lidt med en god humor. Små sjælene kan ikke altid tage den. Men det er kun hifi vi snakker om og uden stor betydning. Ellers fin ord fra Hans Henrik.
    Jeg giver lyd næste gang jeg er i Århus.
    Hygge

  15. Til Hans Henrik (der iøvrigt IKKE er Dynamax-heldigvis, da!)
    Det var som sikkert mange bekendt den sovjetiske komponisk Sjostakovitj, der skrev en symfoni "som svar på berettiget kritik" uden at vi vist helt behøver gå ind på samtlige enkeltheder desangående. Lidt relevant er udtalelsen vel for denne skribent i dag.

    Alligevel er det da en meget tankevækkende betragtning, som jeg nok nødsaget må tage noget til følge. NEJ, jeg har i virkeligheden nok rigeligt at gøre med kommunikation af enhver art i mit daglige virke, og der er da ingen tvivl om, at jeg igennem længere tid har ladet mig stække og "profanisere" lidt rigeligt af den triste danske hifi-virkelighed.Uden at det har medført andet end spild af tid for alle.

    Mit forkølede forsvar må være, at det er en livslang lidenskab for mig, som det forekommer som et "svigt" af mig at overlade til den generelt noget triste flok af udøvere på de danske fora, men det får vel være. Endnu værre er det vel, at denne udvikling osse gælder engelske pinkfishmedia m. fl. derude, hvor alt for få mennesker har alt for forfærdeligt god tid til at kommentere alting. uanset indsigt, forståelse eller rimelig relevans. Og denne skribent desværre heller ikke undtaget. At den adfærd skræmmer alle nytilkommende over i alle mulige andre hobbyer turde vel sige selv, selv om jeg da i min almindelige hverdag får indfanget et par stykker i ny og næ. men det er vist osse det eneste positive, der er at sige.

    Fremover vil jeg forsøge at flyve lidt højere som tidligere i almindelig abstraktion, for som du siger, så gider jeg overhovedet ikke diskutere hifi med dem, der nu og formentlig i al fremtid huserer på de danske fora. Det er faktisk en hårdere erkendelse at skulle efterlade "hifi-arven" i hænderne på nutidens lidt sølle kuratorer, men det får så være sådan.
    Fremover flyver vi højere herfra, og selv om kommentarer altid er velkomne, så vil jeg forbeholde mig ret til at lade dem stå ukommenterede.

  16. Til Kristian:
    Måske jeg fortryder mine hårde ord om Zig lidt, for han er da uden tvivl et af få mennesker på Nerds, som jeg mægtigt gerne ville møde: Et herligt skævt og ganske uforudsigeligt mega-fjols måske i virkeligheden lidt mere i retning af mig selv, end jeg måske holder af.
    Ikke desto mindre vil jeg nu godt fastholde, at hans hoved- og haleløse muntre skriverier passer helt ubeskriveligt dårligt i andet end musik-tråde (ingen teknik for Zig uden ordflom og selv-sving)
    Måske lidt ligesom mine egne indlæg i denne her tråd, så burde fokus ligge på et mere abstrakt plan for mærkelige skæve Zig!
    Nå, men nu har jeg så droppet div. fora, og så er han blot en meget kuriøs, som vi gerne kunne møde sammen, når vi engang ser dig hernede.

  17. Og til Dennis: Takker for dine skriv, og jeg har vel i små bidder forsøgt at forsvare min aggressivitet i svarene ovenfor. Fordi hifi og respekten for hifi og almindelig anstændighed i omgang med hifi-teknik og et minimum af videnskabelighed (som den, der er brugt til fremstille apparaterne med) altid har betydet noget for mig.
    Hele denne "hifi-anstændighed" er bare skredet så uafvendeligt forfærdeligt meget i de senere år, at ingen tilbagevenden til almindelig fornuft vel længere er mulig.
    Og det er vel i det lys, at at jeg så selv eksploderer lidt rigeligt, når du kommer ind og fremfører, at man sandelig skal anvende den respekt, der naturligvis er indlysende i både og din og min almindelige verden på Nerds
    Gud skal man da ej, ikke længere, aldrig mere! Mar har indtil for nyligt skullet, men ikke længere, de "gale hunde" derovre har fortjent fortrængt de fredelige hunde med de hyggelige hængeører.

    Fordi der ingen rimelighed længere er blandt de (heldigvis få) fremførte synspunkter, så skal man i anstændighedens navn lukke og slukke. Med fare for at misbruge en anden tragisk nyklig begivenhed, så skal man HELLER IKKE respektere de blomster, der ligger på gerningsmandens dødssted.
    Min vrede skyldes en livslang kærlighed til hifi OG et den deraf følgende fornemmelse af hjælpeløshed over, at du f. eks fremfører krav om respekt (der alle andre steder ville være rimelige nok) bare ikke længere overfor de idioter, der har gjort, at man ikke længere nærmest tør sige, at man interesserer sig for hifi.
    Respekt for forskellighed, jo bestemt, min egen kommercielle og private verden er væsentligt mere varieret end nok de flestes, men respekt, ikke overalt og for enhver pris.
    Derudover tvivler jeg ikke på, at du er et anstændigt og ordentligt menneske.Du har bare ikke opdaget, at du indenfor hifi bevæger dig ned i et område (desværre ) befolket af rabiate personer og det i ordets allermest bogstavelige betydning: Som bekendt kan rabies i udbrud ikke helbredes og det er dem, der er tilbage
    Du fortjener en bedre sag.

  18. Til Kristian:
    Måske jeg fortryder mine hårde ord om Zig lidt, for han er da uden tvivl et af få mennesker på Nerds, som jeg mægtigt gerne ville møde: Et herligt skævt og ganske uforudsigeligt mega-fjols måske i virkeligheden lidt mere i retning af mig selv, end jeg måske holder af.
    Ikke desto mindre vil jeg nu godt fastholde, at hans hoved- og haleløse muntre skriverier passer helt ubeskriveligt dårligt i andet end musik-tråde (ingen teknik for Zig uden ordflom og selv-sving)
    Måske lidt ligesom mine egne indlæg i denne her tråd, så burde fokus ligge på et mere abstrakt plan for mærkelige skæve Zig!
    Nå, men nu har jeg så droppet div. fora, og så er han blot en meget kuriøs, som vi gerne kunne møde sammen, når vi engang ser dig hernede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *