Med passende bulder og brag..

..indleder vi denne festlige uge, hvor det om få dage er præcist 10 år siden, denne skribent blev kæreste med den underskønne Pia Dahl Olsen. Det praktiske af hensyn til senere præcis kronologisering var det jo ose, at både det første kys og romantisk spisen ude og sex altsammen var indeholdt i dette første intense døgn. Sådan noget er ganske praktisk i bagklogskabens klare lys, for så er alting så meget lettere at huske. Og vel intet lettere end det uforglemmelige..

Nå, men for passende at fejre festdagen på torsdag, så har denne skribent rodet med den nye JBL 5628-subwoofer her i weekenden, så nu kan den faktisk spille! Eller spille og spille er måske så meget sagt, brumme lidt er vel nærmere sandheden. Megen lyd kommer der ikke fra den skrumlede 500 liters box med de 2 stk. 18-tommere, men høre den, DET kan man. Heldigvis meget sjældent, da den med en LP-delefrekvens på 41 Hz med en filterstejlhed på 24 dB/oktav Linkwitz/Reilly bestemt heller ikke særligt ofte BURDE sige noget, da i virkeligheden forbløffende lidt musik indeholder egentlige sub-frekvenser. Ret tit altså. Og det gør den så: Spiller ikke ret meget og ikke ret tit, men når bas er der-BAANGG!. Succes! Men ellers alt i alt  meget godt.

Nu er der i vores dedikerede subwoofer-speakermanagementsystem ganske mange muligheder for at tilpasse både delay og fase og amplitude på de 2 separate subwooferkanaler og med fornuftig brug af disse er det da kommet til at lyde ganske fint. Noget tvivlsomt og noget kompromitteret teknisk, som al musikgengivelse i små, lukkede rum altid er  Mon ikke vi kan opnå en frekvensgang på plus/minus 10 dB her i sweet spot, det vil jeg tro uden helt at have mod til at måle efter. Måske lidt værre eller noget bedre Altså mellem 20 og 50 Hz, opefter er det trods alt noget bedre. Altså noget langt fra vor ven Morten, der publicerede en  fantasikurve på noget, der lignede plus/minus 1 dB mellem 20 og 100 Hz. Lad os forsigtigt sige, at i alt andet end fri luft er sådanne kurver blot luftige drømme.  En højttalerkasse uanset kvalitet i et rum uanset mængden af dæmpning OG uanset placering OG antal af subwoofere (der ellers hjælper noget (læs:LIDT) op til ca. 4 stk (og derefter marginalt). ER et uløseligt og håbløst  kompromis.Altså hvis man ønsker en jævn frekvensgang i sub-oktaverne. Og det ganske uanset den ingeniørmæssige kunnen.

Nå, man kan rimeligt fjerne de værste “peaks” i udvalgte fysiske punkter (hvis man så ellers kan få placeret begge sine ører i et punkt samtidigt) og man kan osse tilsvarende (jo, Otto,, det kan man, altså mindske udfasninger hold du nu bøtte når du ikke er tynget af nogensomhelst matematisk indsigt) fjerne de værste “dyk” i frekvensgangen. Det er nemlig fuldstændigt samme matematiske proces. Og hvis man ikke lige magter at indse det, så hører man fint til på Nerds.dk!
Til gengæld er det ganske let at formindske problemerne med stående bølger og refleksioner  og anden skinbarlig subfrekvent ulineær ondskab. Det hedder den “adaptive væg”og er så nyt et koncept, at den slet ikke er opfundet endnu. Så vidt jeg ved, da, jeg ligr har fundet på det selv.

Matematikken er ganske forførende simpel: Hvis man først HAR en refleksion fra en væg, så har man et uløseligt problem i rummet. Og hvis man har FLERE REFLEKSIONER samtidigt, så bliver det allerede uløseligt blot endnu sværere at løse. Der er lidt parallel til “Jurassic Park” her, hvor man godt kan “udruge” en ny dinosaur på basis af intakt DNA, mens det straks er noget vanskeligere at starte med en omelet af dinosaur-æg, hvor alle proteiner forlængst er denaturerede og DNA-splittet i tilfældige bestanddele uden nogen senere mulighed for samling.

Den eneste effektive løsning er at lade væggen fungere som aktiv “udfaser” af de lydbølger, der rammer den. det kræver naturligvis noget hurtig DSP,og man skal nok heller ikke regne med videre stabilt at kunne hænge billedet af gamle mor op på denne “adaptive væg” uden at det skvatter ned.
Men hjælpe, DET vil det, altså på frekvensgangen i et rum i sub-oktaverne. Og intet andet kan helt gøre det. Og heller ikke dit lidt lamme forsøg, Lennart Grau på nerds. med det modfasespillende setup på bagvæggen, hvad med lofter, gulve og sidevægge og den anden bagvæg? Og ikke mindst interaktionen mellem lyden i fase/og modfase OG refleksionerne af begge ?  Noget dødfødt ide, ellers sædvanligvist fornuftige ingeniør Lennart! Come again!
Og osse lige til de andre  heldigvis få flittige deltagere i denne uendelige og uendeligt ligegyldige tråd om “Aktiv sub rumkorrektion” skal der lyde en behjertet opfordring: “Hold nu kæft og spil en plade!” Eller alternativt flyt UDENFOR, hvor alt dette er så meget mere muligt. Eller bare MULIGT. Det var iøvrigt på en stor parkeringsplads med et hul gravet i midten, at alle klassiske store 1970/80-er professionelle JBL blev testet og målt, så denne ide er ikke engang original.

Nå, men vi vil så til obligat frekvens-og fase-uliniær musikledsagelse gå i gang med dagens dont. Og glæde os, til det bliver torsdag.
Med bulder og brag og falbelader!