Endelig er vores lille ydmyge virksomhed kommet så nogenlunde med i afviklingen af ordrebunkerne. Dette betyder ikke, at de ER afviklede, blot at der er nogenlunde overblik over HVORNÅR og HVORDAN, dette skal ske. Der er jo heldigvis altid en slags udfordring i det, som man aldrig nogensinde tidligere har rodet med, for eksempel intercom-anlæg for kameraer. Og forkablingen af disse er jo også en slags (forhåbentligt hurtigt overstået) læreproces, ikke mindst nu når man ikke kan det i forvejen. Multipolede stik med alskens forskellige kontaktfunktioner kræver en vis koncentration for så vidt muligt at undgå potentielt katastrofale krydsede forbindelser af forsyningsspændinger, signaler og switches og sager. Nå, der er dog de største forhåbninger om et tilfredsstillende resultat. Loddekolben er varm og ånden er ikke fuldt så affældig, som den helt givet bliver engang. Mest sådan som en høst i det tidligere Sovjetunionen, altid gennemsnitlig: Lidt værre end sidste års men til gengæld lidt bedre end næste års..!
Nå, men det gode er så, at vi allerede har leveret langt hovedparten af den ganske betydelige bunke ATC, der “stallede” sidste uges tekst. Vi er derfor allerede noget bagefter osse HER igen-igen. Æv, nu var jeg allerede ved at blive så glad fordi jeg syntes, at der var ved at være begyndende styr på sagerne igen.. Det var der så alligevel ikke. Helt. Det får så lige ligge lidt sammen med de 2 skole-festsale og den kirke-lydmontering, vi heller ikke helt er på forkant med.
Og så lige den lovede “krølle” på den i sidste uge lovede historie om den tilsyneladende nødvendige anonymitet blandt tidligere danske hifibranche-medlemmer. Man skulle jo ellers nok tro, at hvis man i mange år ikke havde haft nogen tilknytning til et produkt eller et firma (typisk jo fordi foretagenet forlængst er gået den vej, som “katten skrawer”, så kunne man da i det mindste få en smule fred. Ikke for de forsmåede krediterer, men da vel for stupide kunder? Men nej, nej NEJ! Og så bliver det for alvor komisk.
For efterhånden er den gængse (totalt manglende) “net-etikette” sådan, at enhver totalt anonym idiot, der har købt noget gammelt skrammel fra et forlængst forgået firma, mener sig i sin fuldeste ret til på diverse fora at eftersøge de stakler, der som ellers rimeligt ærbare koner med en enkelt uheldig ungdoms-pornofilmsvipser bag sig siden har forsøgt at glemme og gemme sig. Fra film og hifi henholdsvist. For bare man engang har været i hifibranchen er det vel ikke fuldstændigt rimeligt, at man skal stå til rådighed 24/7 i al evighed. For ANONYME mennesker? Det er da for helvede derfor, de kun træffes gennem hemmelige taletidskort, disse forlængst kuldsejlede hifi-ekstistenser, der ellers aldrig får fred. Det fortjener de da lidt, da de vel trods alt har udholdt evindeligt frustrerede hifi-entusiaster i så lang tid, disse ofre for post hifi-traumer. Og hifi ER jo krig.
Dette sidste kan man da overbevise sig om ved at læse lidt med på en nylig tråd på Nerds, der vist ikke er fuldstændigt fri for at .”steppe” lidt over grænsen af markedsføringsloven. Hvor er du henne, lille Kim Olsen, der kalder dig selv jurist? Måske til stavekursus, hvem ved, det kunne du squ bruge et par timer i, lille fyr! Den tråd burde I nu nok se at få slettet i en forfærdelig fart, men modsat: Hvis I gør det, så sker der jo så SLET INGEN TING på jeres side. Der efterhånden er befolket udelukkende af de få stadigt fritgående landsbytosser og en enkelt storby-ditto. Hver uge lidt mere ynkelig.
Og så er det, man går på besøg på hifiklubbernes hjemmesider, for at se, om verden VIRKELIGT er så meget af lave, som man kan få indtryk af ved ganske vist nødtvungent at se sig selv i spejlet. JA, det er den! Tag for eksempel den engang så aktive og blomstrende Viborg Hifi-klub med flere af mine venner valfartende fra Århus til dette hifiens midtjydste kraftcenter. Det var så tydeligvis dengang.. Billederne fra klubbens efterhånden fåtallige hjemmebesøg taler deres alt, alt for tydelige sprog om en alderspyramide fuldstændigt uden fundament. Sikke dog nogle mere end trekvart-gamle tossehoveder, der sidder dér, og forgæves forsøger at holde en pause i deres mimren, mens billedet bliver taget.
Det skal så med, at Hvidovre Hifiklub er LIDT bedre , men der er tale om små marginaler uden synderlig statistisk signifikans.
Og denne skribent i spejlet er vel heller ikke det fremmeste eksempel på en hobby på fremmarch..
Måske derfor jeg dyrker den denne syge hobby nu på snart 44. år. Fordi jeg tydeligvis er for dum til andet.
Det er zapper kulturen der har overtaget alt hvad der har med lyd og billede at gøre.
Fordybelse i musik, film , bøger , kan måles i splitsekunder i nutidens forbrugerkultur.
Tilbage bliver bare et par særlinge incl. undertegnede som gerne afsætter en aften eller eftermiddag i weekenden til at fordybe mig i musikkens univers, ja man bliver sgu sær når man bliver ældre
Vi skulle måske osse lade være med at sidde og rode med anlægget med røven i vejret og tweake kabler og spikes og voodoopis og papir.I den retning lader rigtige entusiaster vel i virkeligheden ikke zapper-kulturen noget efter: Altid på vej,et helt, helt andet sted hen, aldrig tid til nogen omtanke og aldrig glæde ved det opnåede..
Lidt ynkeligt faktisk og ikke mindst sølle.
Det var også den konklusion, jeg ville frem til 😉
Musikken er en mindre detalje for " rigtige high-end entusiaster ", det er mere show-off kvaliteten der tæller her, lidt som at tune biler med det sidste nye blingbling tilbehør.