Denne morgen..

..starter med et besøg på en lokal super-højtprofileret statslig virksomhed, hvor denne skribent skal kloge sig på området “elektrisk støj” Eller rettere sagt, naturligvis hvordan man UNDGÅR det morads, man for tiden har arbejdet sig ind i. Og man har åbenbart allerede indkøbt sig (antageligt efter at have rådført sig med diverse fora eller hifi-forhandlere) en eller anden PS Audio-dims til at regenerere den tilførte strøm. Som om der i Danmark var særlige problemer med hverken spænding eller AC-frekvens og som om almindeligt “sner” kunne løses på denne måde.

Ikke at vi opfatter opgaven som let, men umulig er den bestemt heller ikke og mindst af alt ikke så umulig som det tidligere (ikke)-løsningsforslag.  Rettidig omhu i udbedringen af stel-problematikken i eksisterende  forbindelser på kryds og tværs mellem balancerede og ubalancerede apparater med ekstra tilfældige stelforbindelser mellem apparaterne igennem metalliske rackskinner er en møjsommelig proces, der dog med garanti vil frigive en PS Powerplant eller hvad det nu er til det, som sådan en kan bruges til. Nemlig INTETSOMHELST i områder med et anstændigt el-net som ikke kan gøres både bedre og simplere på andre måder. Og så er det for alvor svært at begrunde brugen af sådan en ellers fin “fætter”

Og så for lige at komme særdeles berettigede indvendinger i forkøbet: Nemlig dem om, hvorfor i alverden vi dog her i huset har 2 stk. Furman P-6900 super-duper hi.spec (relativt da) spændingsstabilisatorer i huset når der nu er så lidt at stabilisere? Jamen det har vi primært for på lovlig vis at 2 stk 16 amperes inputs 230V ind hvert sted..
Derudover har vi stadigvæk masser af støj her i kælderen, mens den ovenpå er fuldstændigt forsvundet. Den resterende i kælderen er blot ikke længere forårsaget af “forkert strøm”, nej, den fremkaldes af små-støjende blæsere på vores Lake LM26 speakermanagement-systemer PLUS lige det ekstra “skud” af reststøj fra store forstærkere, der står og “små-koger” lidt direkte tilsluttet til forfærdeligt følsomme kompressions-drivere med følsomheder på 111 og 114 dB er der rigeligt støj på for de allerfleste. Nå, til alt held stiger støjen så ikke, når der gives “lidt havre” på volumenknappen og når man så efterfølgende skruer ned igen er hele verden alligevel blevet så meget mere stilfærdig end lige der for lidt siden, at man ingenting kan høre alligevel. Og dermed er et mindre problem forsvundet fuldstændigt.

Nå, vi kan nok ikke regne med, at dagens opgave bliver helt så let at løse, men vi skal nu nok få “skovlen” under den. Hvilket lige her på “sidstningen” minder mig om historien om manden med det støjende hestehegn, der klagede sin nød til den danske hifi-verden. Da han tydeligvis ingen brugbare inputs fik til løsningen af sit enkle problem, så gik han efterfølgende i gang med at finde løsninger på en total omlægning af sit el-net. Og der er han er vistnok strandet endnu, og det kan man måske godt forstå. Ikke mindst fordi de råd, som han fik omkring “jording”/”ikke-jording” af det kommende elnet  i helt usædvanligt grad selv for hifi-fora var ubrugelige. Især vrøvlet omkring, at “jorden” jo var en fælles skraldeplads for alskens støj på nettet og derfor burde undgås var vel i virkeligheden den ja, ALLERSTØRSTE støj på netop (inter)nettet!. Mon ikke vi ret trygt kan regne med, at “hestehegns-gutten” er kørt fast, det ville vi nok osse selv have været ud fra kvaliteten af de givne råd..

Sagen er jo den relativt simple, at hvis ikke der anvendes en tilstrækkeligt lavimpedant lokal jord, så virker langt de fleste af de lovpligtige EMC-støjfiltre i nyere apparaters net-indgang dårligt eller overhovedet ikke. Hvis man så til gengæld har en sådan rigtigt god jordforbindelse, så er man ved korrekt elektrisk installation efterfølgende fuldstændigt klar til at gå i gang med den eneste rigtigt effektive elektriske foranstaltning efterfølgende. Den, der har været anvendt overalt i manuelle telefoncentraler i over 100 år.Løsningen her har noget med ordet “balance” at gøre. Og ikke engang DET hjælper på det med hestehegnet, men det er der så noget andet og langt, langt billigere, der gør

Nå, vi må vist bare i gang med i praksis at vise, hvor forfærdeligt kloge vi er, når det kommer stil stykket. “Guleroden” i denne sag er så, at vi intet får, hvis vi IKKE kan, så mon ikke vi så NETOP kan?  Og hvis ikke ville vi aldrig indrømme det, det siger vel sig selv.