Ak ak..!

Vi bliver nok nødt til at holde en lille pause i vores længevarende lobhudling af hifi-tåbelighedens mere ekstreme udtryksformer. Det er ikke, fordi vi giver op i vores utrættelige kamp for respektabilitet og rimelighed, kun at vi med vores blot ugentlige aktivitet på denne plads øjeblikkeligt overhales af endnu et veritabelt kvantespring i stupiditet blandt hifi-tosserne. Ord er simpelthen for fattige i beskrivelsen af den nyeste tråd på nerds. om “CD skive tweaks” Ugentlige modangreb er simpelthen ikke nok i en krig mod disse fundamentale angreb på almindelig rimelighed, der finder sted mindst et hel del gange om dagen.

Det værste er så, at Peter Steffensen og de heldigvis få andre danske skribenter i deres accelererende tosseri-spiral ikke står spor alene. Osse engelske ellers anstændigt-fornuftige pinkfishmedia er i terminal dødskamp mod hifi-okkultismen, hvor simpelthen intetsomhelst længere er så dumt og kontrafaktuelt, at det umiddelbart kan afvises som snyd og bedrag. Ja, selv de vildeste påstande kan næppe længere blot betvivles… Og derfra bliver det for alvor svært, for hvorfor dog forsøge at overbevise nogen tosser om, at bare fordi ethvert apparat nødvendigvis er designet af ingeniører, så er alle de naturlove, som apparaterne nødvendigvis for blot FUNKTION  er designet efter ALLIGEVEL til evindelig folkeafstemning?

Vi er i vores umiddelbare familie-nærhed “velsignet” med en person, der tror så meget på alverdens konspirationsteorier, at det er ganske umuligt at tale med ham. Ikke kun om teorierne, om overhovedet NOGET! Fordi ingen for alle andre indlysende aksiomatiske fakta på NOGEN MULIG MÅDE for denne fyr kan komme til at stå i vejen for den fortsatte tilegnelse af nye vildere og vildere mere  vildtvoksende konspirations-tankespind. Vi er i denne triste personlighedsudvikling her langt hinsides al snak om illuminati og andre alt-dominerende personer, ja selv rumvæsener er det blevet til. Ikke som en mulighed, som en skinbarlig realitet. Og så interesserer han sig ikke engang for hifi, der er  mulighederne ellers legio..!. Og hvad er det så lige man som gammel cand. mag i historie kan bidrage med af faktuel viden om nogetsomhelst i dette interstellare vakuum af af generel hjerne-tomhed? Intet, naturligvis. Alt er alligevel en del af den store konspiration. Ikke mindst forsøgene på helbredelse..

Og sådan er det så osse med hifi. Vi kan simpelthen ikke følge med længere, og det vil vi da håbe, at heller ingen andre kan. Måske det mere outrerede så går i sig selv igen, selv om det umiddelbart er ganske svært at se, at de mest skamløse hifi-onanister derude sådan lige holder op. Det er givetvis meget at håbe på, at efter forslag om at dybfrysning, glimt-belysning (en eller 2 gange uha vigtigt) (uha der er skam forskel på om man gør det på etiketsiden eller på den blanke side..!!) og antistat-beskydning (ditto gælder mht sider naturligvis) og kantskæring af den sagesløse plastic-CD og ikke mindst den uundgåelige, genganger,  afmagnetisering af den iøvrigt aldeles umagnetiske skive osv., så holder den slags ALDRIG op. Og så har vi ikke nævnt den gamle genganger om beskrivning af skiven med en grøn filtpen eller påklistringen af alskens plastic-pis. ALT er altid tydeligt hørbart, spændende eller+ Eller!
Nå, men når man nu ikke kan få noget så åndssvagt til at holde op, så bør man vel i al anstændighed overfor de efterhånden ganske få ingeniører, der VIRKELIGT forsøger at lave bedre lydende audioprodukter, måske bare vælge at holde en hifi-pause her. Og lade Peter Steffensen få den skæbne, han måtte finde eller fortjene. Det bliver forhåbentligt en og den selvsamme! Rigtigt god fornøjelse med at sælge dine Audio Revive-produkter med især superhittet med den lille transportable pose med en hemmelig blanding af sand og affalds-metalspåner. Den dér dims, der giver bedre jordforbindelse end den rigtige jord bare ved at hænge ud i luften. Ultimativ hifi-onani eller hvad…?
Det er dage som denne, hvor vi er lykkelige over at være i den professionelle lydbranche.  Hvor almindelig fornuft fortsat er den fælles referenceramme og samtale og udvikling og kvalificering  af egne synspunkter endnu er både mulig og dagligdags.
Hurra for denne herlige solskinsdag, på med lidt M.T Purse for fuld gas!
.

5 meninger om “Ak ak..!”

  1. Tjah, for en ingeniør som dig må det vel se noget surrealistisk ud med den slags snak..Og ikke mindst må det vel give visse tanker om det er et meningsfuldt job for en ingeniør at designe hifi for den slags mennesker når nu plat og vodoo fylder det hele..

  2. Det er tråde som den med skiverne og alle de evindelige kabeldiskussioner der har fået mig til at opgive. Jeg gider ikke hifi. Det er slut. Jeg gad godt købe bedre højttalere og en ny forstærker, men for en hvor bekvemmelighed spiller en rolle på linie med lyden og som IKKE tror på latterligt nisse-hokus-pokus og ikke kan høre græsset gro i Argentina når jeg befinder mig i min stue i Ringsted, så er hifi-verdenen kun at betragte som en fan-konvention for Twilight-fans. Et sted, der måske findes fornuftige mennesker, men jeg gider ikke lede der.

    Så mens jeg for nogle år siden lige dyppede tæerne børnebassinet i hifi-verdenen, så har jeg nu endegyldigt vendt den ryggen. Tosserne og tågehornene og båtnakkerne kan råbe alt sund fornuft end og jeg gider ikke gøre indsatsen for at opnå tilstrækkelig relevant viden til at gøre noget fornuftigt selv derhjemme. Så jeg humper videre med hvad jeg har og ender ved med at købe et eller andet i blinde. Heldigvis kan jeg da se ud fra jubelidiot-forsamlingerne at alt man gør forbedrer lyden, så jeg glæder mig til mere ro og større lydbillede og at kunne høre farven på lydteknikerens underbukser næste gang jeg smider noget musik på.

  3. Orv, Ringsted, tilfældigvis en af vores bedste kunde-byer på Sjælland i kraft af Musik- og Kulturskolen Professionelle store og stabile og ordentlige kunder igennem flere årtier.
    Nå, men nu sælger vi jo så heldigvis heller ikke hifi..

  4. Peter Steffensen er en ud af en håndfuld der skriver en masse jeg slet ikke gider læse.
    Har læst lidt af det, men 99,7% af det han skriver, er så direkte hjernedødt at man skulle tro han fejlede noget alvorligt, så at læse det han skriver er jeg stoppet helt med.
    Det er stadig utroligt at den håndfuld mennesker vil gå så langt for at virke kloge, dygtige og med superevner, at de bliver opfattet som nogle totale idioter.
    Hvis man havde et syn som Peter mener han har hørelse, så ville man gennem svejsebriller kunne se en man cykle på månen, vel at mærke midt på eftermiddagen.
    Det er i hvert fald fuldt ud ligeså sandsynligt som hans total hjerneforladte skriverier på Nerds.dk

Skriv et svar til Jesper Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *