Komiske halv- og -helgamle mænd

Nu har denne skribent aldrig nogensinde været med til noget møde i den såkaldte “Oxford-bevægelse”, men det kan jo især skyldes, at bevægelsens popularitet har været faldende siden det, der tyder på at have været dens “globale højdepunkt” Sådan noget kan jo som bekendt være svært at vide, man ved det vist først altid rigtigt bagefter, hvor det alligevel kan være fuldstændigt ligemeget. Og nu er det noget “bagefter”, da “Oxford-bevægelsen toppede for godt og vel et  halvt århundrede siden. Og godt nok er denne skribent en gammel tosse, men dog ikke SÅ gammel.

I sit udspring var bevægelsen for så vidt veldædig nok, selv om den senere blev noget overbefolket af moraliserende fjolser. Men nu er det jo osse ganske svært at finde en nok så glimrende oprindelig  idé, der ikke er taget til gidsel af senere småforstyrrede apostle. Som altså den vel i virkeligheden ganske hyggelige Oxford blev det af den senere knapt så selvkritisk-moralske (men til gengæld noget mere selvhøjtidelige “Moralske Oprustning”)  Tag nu blot kristendommen, som denne skribent har stiftet lidt rigeligt bekendtskab med i denne weekend med ikke mindre end 2 kirke-gange. Den ene gang var trist, den anden mere glædelig som tingene jo oftere og oftere er med tiltagende alder. Hvor kirken mere og mere kalder med triste tidender. Nå, lidt sjovt var det da at sidde i “skammekrogen” helt deroppe under alteret i den stopfyldte lille landsbykirke og have direkte næsegrus kontakt med ikke mindre end 4 stk blodtørstige djævle med blottede tænder. Fra mit ydmyge perspektiv så de 4 symmetriske basunengleagtige frelsere ovenover noget utilstrækkelige ud, ja faktisk lignede deres runde ovale munde til forveksling det oprindelige forlæg til Wallace fra lerfigur-tegnefilmen “Wallace and Gromit” Fri mig for sådanne fjumrede  fjolse-frelsere.

Heldigvis blev jeg denne gang reddet af (kirke)klokken, så min tro på det godes endelige sejr over min djævelsk dårlige placering dér i kirken blev aldrig for alvor testet. Måske meget godt, meget tro på at verden nødvendigvis er i umiddelbar gang med at forbedre sig kan jeg dårligt mønstre. Og bedre bliver det bestemt ikke af at sidde og glo lettere hjernelamt på de danske hififora. Jeg har tit undret mig over, hvorfor jeg så gør det, men der er måske gemt en “skabs-flagellant” i mig allerinderst et sted, måske et bi-produkt af en indre missionsk opvækst derude på min barndoms alleryderste næs. Det var dengang Carl Moe og Olfert Ricard prædikede med tordenkiler og ditto -skrald vist i virkeligheden mest om nødvendigheden af hyppige kolde afvaskninger. Om det hjalp ret mange af os unge er måske vanskeligt at vide, men at det har været en ganske nyttig hygiejne-foranstaltning for datidens pæderaster blandt præsterne er til gengæld uomtvisteligt. Den slags ukristelige aktiviteter griser jo som bekendt en smule mere..

Tilbage til dagens selvpineri. Her til morgen sidder vi atter en gang og forbereder os moralsk på dagens dont. Og den slags foregår som for de fleste sikkert ved lidt aflytning af musik. MENS man altså laver noget andet for eksempel altså lige nu at sidde og skrive det her. Hm., det er vist ikke sådan Dmitrij Sjostakovitj havde forestillet sig, at hans musik skulle høres. Vi hører dog osse undertiden aktivt MUSIK uden at lave andet, selv om det bestemt ikke er reglen. Til gengæld lytter vi altså så til alverdens forskellig musik optaget i alverdens forskellige kvaliteter. Hvis man kan lide musikken er kvaliteten jo trods alt fuldstændigt sekundær. Hvis det altså er musikken det drejer sig om. Og det er det så naturligvis IKKE. Hifi og musik er ikke blot IKKE komplementære, den ene UDELUKKER fuldstændigt det andet. Det ved enhver fornuftigt tænkende person, men selv denne skribent kvier sig naturligvis ved at indrømme det. Og aldrig i offentligheden.

Helt samme selvkritiske “oxfordianske” holdning finder vi desværre sjældent derude i det dybe “folke-hifihav” Der beskriver folk som lettere tvangsneurotiske Ramma om, hvordan det først er nødvendigt at lytte til indspilningskvaliteten inden man ved, om man skal kassere musikken. Hvis indspilningen ikke er god, så er det bare ud af klappen med den igen. Nu må folk naturligvis for egne penge gøre det, som de finder på, men mon stakkels ligeledes halvgamle Ramma tror, at den her håbløse totale prioritering af teknik fremfor teknik bringer nye “proselytter” ind i denne hobby for halvgamle tosser. Sandsynligheden er da vist en hel under 100% og det er måske meget godt. Tænk dog at melde sig ind i klub med sådanne medlemmer..Småsygt.

I det hele taget må vi vel sige, at halvgamle tosser med alt for forfærdeligt god tid dominerer de danske fora for tiden, denne ydmyge blog desværre heller ikke undtaget. Noget værre er det dog (stadigvæk) derrude på Nerds og hifi4all, hvis en enkelt nybegynder uforvarende skulle forvilde sig ind blandt de ANDRE halvgamle fjolser med LIGELEDES alt for forfærdeligt god tid. Folk som Jan Stevns og Boyddk (skriv dog jeres navn) og Allanovich plus et par enkelte andre er sikkert skikkelige og flinke i privaten, men I burde måske i lighed med denne skribent holde jer fuldstændigt fra at forsøge med jeres idelige og  ulidelige “gammelmandsklogskab” overfor snart sagt ethvert spørgsmål.  Og så har endda ikke nævnt den evindelige nyopdukkede totale “pauseklovn” med pseudonym “Struktøren”, flittig med “smileyerne” som få og kronisk umorsom som ingen. Undskyld, “Spencer”, jeg glemte lige dig
Måske vi komiske halv- og helgamle mænd bare skulle spille en dårlig optagelse af et fremragende  stykke musik og tænke lidt over, hvor åndssvage og totalt selvbedrageriske vi dog er med hensyn til essensen i hifi- og musik-hobbyen.
Det var så dagens lille “moralske opstød” og “selv-flagellanteri”med obligat musikalsk mono-ledsagelse af Chet Atkins fra 1946. Av-AAHH! Det kan være djævelsk risikabelt at gå i kirke.

12 meninger om “Komiske halv- og -helgamle mænd”

  1. Tusind tak lille Poul, tænkte egentlig også, hvor "fladt" det var, ikke at være nævnt i din blog. Det har du så heldigvis rådet bod på nu. Det er altid god humor at læse hos dig. Desværre har du så ikke den samme fornøjelse (læs griner), ved at læse andres volapyk på andre fora. Det må så være dig, der har tabt mest 🙂
    M.v.h…… Boydk….=….Hasse.

  2. Hej store Hasse X
    Tjah, mon ikke du er er det bedste bevis for dén der måske lidt søgte pointe med "gamle tosser med alt for god tid"..siden du læser med her

  3. Ja "Struktøren" lader til at kede sig enormt meget idet intet af det han skriver har noget som helst på sig.
    Det han skriver ligner mest af alt noget han har drømt og mener absolut skal skrives på et hififorum om det så passer ind eller ej 🙂
    Drømme og drømme kan så diskuteres da det mest af alt ligner mararidt.
    Jeg tror jeg læste "Struktørens" første 4-5 indlæg incl 200 smileyer og så bad en venlig stemme mig hoppe hans indlæg over, da stemmen mente det er ren tidsspilde at læse dem

  4. Takker for din beskrivelse af mig som "pauseklovn" nu er en klovn kendetegnet ved at være morsom, og det er jeg ikke, jeg er slet og ret temmelig kedelig. Mit navn er Birger Lomholt, så er vi præsenteret. Synd for din læser "Unknown" at vedkommende hører "stemmer", men glad for at han finder trøst ved dine til tider morsomme betragtninger og andre tider mavesure, af hvilken årsag?

  5. "Struktøren" du har fuldstændig ret i at du ikke er spor morsom selvom du ihærdigt prøver at dreje det derhen ad med dit vanvittige overforbrug af smiley´er.
    At høre venlige stemmer med god intentioner er da ikke synd for nogle.
    Andre kalder stemmerne for den sunde fornuft (Hvis du skulle være i tvivl)

    Langt mere synd er det da for folk der gør et enormt forsøg på at være morsom i hvert eneste indlæg efterfulgt af et voldsomt antal smileyér, faktisk er det stik modsatte, nemlig ødelæggende for hver tråd/debat han optræder i 😉

  6. Stemmer som sund fornuft? Jeg forstår godt din holdning om at brug af smileys kan virke stik imod hensigten, men hvis du gad at bruge lidt tid, ikke at skrive om mine indlæg men læse om nogle af de tidligere nu lukkede indlæg, så mangler der lidt for at et sarkastisk indlæg kan forståes i rette sammenhæng, derfor bruger jeg disse små gule hoveder, til din irritation, at så andre gør det samme, forbigåes hurtigt, men det er nok fordi Poul nu lige oplyste dig om mig, hvem ved? Bevares mange af mine indlæg omhandler ikke hifi, det kan sidestilles med et udtryk fra engelsk "small talk" men ellers bruger jeg min tid på at rådgive nye brugere hvis jeg har noget konstruktivt at byde ind med, ellers holder jeg min bøtte, undskyld, holder fingrene fra tasterne. Jeg er faktisk enig med Poul om at mange bruger tid på lovprisning af egne anlæg, såsom kabler og lign. Uden at de måske har andet i det, end brugt mange penge. Nu med hensyn til disse smileys, kan se du herinde på Pouls blog har brugt dem mere flittigt end jeg har, men der er der nok en begrundelse for, og nu mit bidrag 😉

  7. Hmm. At tage kegler er et udtryk for succes, men så skal der nok være mere end en. At føle sig som en kegle er at man føler sig lidt klodset, måske lidt rådvild eller genert, det afhænger af situationen. Men hvis du ser mig som sådan, værs'go, det har jeg intet imod, ikke værre end blive anset som klovn.

  8. Hej Birger og endda fra min gamle hjemby kan jeg se. Og osse velkommen ud i offentligheden hvor jeg bestemt mener, vi alle burde færdes.
    Og vi er givetvis ikke særligt uenige om hvad hifi er og måske burde være, når det kommer til stykket. Jeg vil nu gerne stå ved, at det kræver betydelig mere pædagogisk finesse at hjælpe de desværre meget få stakkels småforvirrede nybegyndere i hifiinteressen end den "gamle garde" som nævnt ovenfor har lagt for dagen på det seneste. Jeg tror næsten de blevet ligeså effektivt skræmt væk (foruden alle de mulige, der slet ikke har turde "poste", div. fora er jo mere end stendøde) som endeløse ophedede diskussioner om vinylets velsignelser. Jeg kender osse kun forfærdeligt få, der har formået at lade deres hifi-sygdom nedarve til næste led (denne skribent ikke helt undtaget, selv om datteren dog netop selv har købt og betalt sin første pladespiller)

    Så helt gode er vi ikke, det er tydeligt. Derudover tror så slet ikke på, at man kan bruge et bredt sammensat forum til at besvare generelle hifi-spørgsmål. Dertil er folk fuldstændigt præget af "hear-say" og tilfældig læsning til, at ret mange af skribenterne efterhånden ved, hvad de overhovedet ved eller blot har hørt. Nogen som Kenneth Audioheaven har bare hørt og prøvet og det i alle permutationer. Hvem kan dog bruge det han siger til noget?

    Et fast teknisk kyndigt panel helt adskilt fra meninger og andet for begyndere helt uvedkommende som de gamle læserbrevsdage i High Fidelity vil givet være den eneste vej frem. Så kunne folk efterfølgende selv lege videre. Den situation findes så bare ikke nu og det kommer den heller ikke til, før vi gamle fjolser "stikker piben ind" og forsøger at fortjene de unges (eller overhovedet andres) respekt. Nemlig ved at forsøge at lokke dem til engang at noget, der er så meget bedre/anderledes/imponerende end de nogensinde havde forestillet sig . Det har vi vel oplevet allesammen som det "formative øjeblik" eller hvad?

    De fleste vil naturligvis bare ryste på hovederne (og sådan skal det bestemt osse være), men typisk bliver enkelte imponerede. Nå, den slags banaliteter har jeg jo sagt siden vi havde besøg for mange mange år siden fra de forskellige hifi-sites. Glem dog alle råd om synergi og kabler og mystik og pis og papir og brugte forslag til folk, der blot ønsker at høre musik. Bare fordi man ikke gør det selv (sagde katten) så kan andre jo godt gøre det.

    Og så kan man altid håbe på, at en enkelt engang imellem bliver så imponeret af ens eget superfede anlæg, jo altid noget af det bedste, som man selv nogensinde har hørt, at han/hun fortsætter selv. Sådan en oplevelse havde vores datter en salig juleaften med Motörhead foran de store ATC SCM 300A så vi har gjort vores..

    Derudover må du da kikke forbi engang til en kop kappe og lidt sladder engang du er forbi og takker igen for dine sobre bidrag.

  9. Takker for invitationen. Holder usigeligt meget af kaffe, sladder og god musik, så det vil jeg ikke afvise at jeg tager imod. Jeg har 2 døtre, den sidste er netop konfirmeret, og her er der ikke sat penge af til stereoanlæg, gode hørebøffer eller andet som hendes far i sin tid savlede over. Jeg har haft dem med nede i HiFi klubben, underlig betegnelse, netop for at høre hvad sådan en Iphone med det rigtige udstyr, til maks. 5000,-kr kan udbringe af lyd, og de syntes begge, at det er fedt, og det er så det. Heldigvis har ungdommen sundere interesser end jeg havde, da jeg var i deres alder, hvor jeg brugte masser af tid på vinylplader, udkigge anlæg, som man kun kunne drømme om grundet prisen og så ellers hænge ud med kammeraterne. Ungerne i dag hænger stadig ud med kammeraterne, lytter til musik fra de sædvanlige smartphones og tablets og ellers drøner rundt på internettet, så helt forskellige er vi nu alligevel ikke. Men for os der stadig har drømmen om anlægget, nyder musikken, må vi konstatere at de fysiske forretninger stille og roligt er forsvundet fra gadebilledet, derfor som du selv beskriver, at få vejledning, at få hjælp bliver sværere, og det er så der hvor nettet tager over, og hvor personlige meninger, ikke erfaringer, bliver stillet til skue, erfaringerne er et kapitel for sig selv, nogle er velbegrundet andre er grebet ud af luften, og her er det svært for en nybegynder at starte, derfor siger jeg også til de fleste, ud og lyt, ud og pil på knapperne, ud og få erfaring, ikke megen hjælp, nærmere opfordring til selvhjælp. Men den er nok bedre end den man kan opleve i Elgiganten og Bilka og de få andre varehuse hvor de intetanende drager hen og smider om sig med betalingskort for at få den gode lyd. Ellers kan man drage mod specialforretnimgerne, og her høre sælgerne lovprise, for det meste, deres egne produkter, men der er undtagelser, og det er det der glæder mig mest, netop de sælgere/indhavere der faktisk bruger tid på vejledning og faktisk også anbefaler andres produkter, selvom man ikke tjener på dette, så ved jeg godt at der kan komme skeptikere med påstande som, at det gør de kun for stadig at sælge deres egne produkter, men min holdning er at man ikke skal lade sig afskrække, der findes faktisk behjælpelige mennesker derude, der stadig har det som mål at hjælpe, og ikke at tage røven på den første og bedste kunde. Bevares jeg er da naiv, når jeg stadig tror på flosker at det er de stærke, de kloge i samfundet der skal hjælpe, gå forrest være rollemodeller, når man ser hvordan læger har brugt forskningsmidler til eget brug, når politikere lyver for egen vinding eller for deres sags skyld. Når direktører raner til sig, ak ja naiv er jeg, men tror på det bedste selv i de sletteste mennesker, uden dog at de behøver at lukkes ud i samfundet igen. Nå en sidebemærkning. Ak ja, HiFi er en af de sidste bastioner vi testoronholdige primater stadig har for os selv, når ikke engang ungerne er synderligt begejstret overfor vores hobby og vores kvinder, hvis man har sådan en? Næsten aldrig deler den, da de penge kan bruges til frisør og tøjindkøb, og de kasser der hedder højtråber skal spille på lavt niveau, skubbes helt ind til væggen, gerne være hvide så de passer i alles Bo Bedre hjem, og ellers være så små som muligt, man skal huske at leve, nyde livet mens det er der, ikke når det har været der.

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *