men undertiden må selv små-kroniske provokatører som denne skribent kravle til patterne og istemme forfædrenes ønsker om en velsignet jul. Selv hårde og sædvanligvist barske mænd som denne skribent bliver jo dog en smule fugtige i øjenkrogene på denne årstid. Fordi minderne om en efterhånden noget fjern barnlig fortid for en tid får lov til at fylde erindringen. Julen er dog den tid, hvor ingen bebrejder en for at være uhæmmet rørstrømsk, og det er jo meget heldigt, da især denne skribent dermed får udløb for sin sædvanligvis tilbageholdte naturlige ramsaltede mandlige bisterhed. Den jule-bløde sentimentale mand er tilbage for en tid, dejligt, siger min kone!
Nå, mon ikke det, som det plejer, snart går over igen. Men lad os da alligevel fra vores lille virksomhed ønske alle, der færdes på disse sider, en helt usædvanligt god og glædelig jul!
Siden vi altså alligevel er lidt jule-opstemte..!§