Måske meget klogt..!

Det er utroligt, så hurtigt perspektiverne kan ændre sig, og andres totale dumheder ændres til egen fuldkommen fortræffelighed. Hvis det lyder indviklet er det mest forbi det er aldeles indlysende, sådan er det jo ret beset med de fleste indviklede ting, det er normalt blot en alternativ vinkel og korrekt belysning, der mangler. Tag for eksempel noget så indlysende komisk som originale McIntosh-valnøddetræsvøb til klassiske McIntosh-apparater, tænk dog blot, at der er kunder og tåbe-tosser derude, der kan finde på at montere deres flotte klassiske umiskendeligt “Americana-brutalistiske” apparater i en syg kasse. Sikke latterligt det dog var, at en iøvrigt ellers flink fyr i Ålborg, lad os kalde ham “M” drømte om at få flere af disse grinagtige træ-tingester omkring perfekt designede apparater. Som om at drømme om kondom-sex med sin sin egen kone, selv efter man er blevet steriliseret, grænseoverskridende galskab simpelthen.

Nå, alt kan åbenbart ske, og ikke mindst kan ens egen tilsyneladende fastgroede fordomme stå for fald. Tilfældet (både heldigt og uheldigt, som altid kun bestemt af perspektivet i livets evige “nul-sumsspil” ville, at denne hr “M” blev nødt til at sælge sine McIntosh-apparater, og dem har vi så investeret i. Og så er det, at hele den kendte fordomsfulde verden synes at bryde sammen, for de her skide apparater ser altså ca 1000 gange BEDRE UD i de originale valnøddetræssvøb med det patenterede “Panloc”-system, hvor apparaterne kan trækkes ud ved at glide på en klik-aflåselig skinne. Meget smart og ikke mindst vitalt nødvendigt, fordi forforstærkerne er plastret til med kontroller ovenpå, der ellers ikke ville være tilgængelige. Og som hele denne “tildækningsøvelse” bestemt intet godt eller hensigtsmæssigt gør for..Og derudover kører de skidetunge effektforstærkere jo ikke ligefrem på  skøjter på disse skinner, sådan nærmere lidt “krykhusar-agtigt”..

Nå, ikke desto mindre er alting blevet meget, meget pænere efter at samtlige apparater er blevet godt og tidstypisk pakket ind i valnød. Ja, det er faktisk altsammen blevet så pænt, at værdien af bunken for alle fornuftigt tænkende væsener må formodes at “adskilligt-doblet” Og man skal altså være en slem idiot for IKKE øjeblikkeligt at kunne se, hvilken vitalt nødvendig tilbehørsdel disse kasser ER. Læg mærke til tempus her, vi er ikke meget for at mindes, at for få uger siden VAR alle drømme om valnøddetræskasser noget af det mest åndeligt diskvalificerende, som denne skribent næsten nogensinde havde hørt om. Mærkeligt at et ellers så uhyre fornuftigt menneske som denne skribent KUNNE tage så meget fejl. Ikke KAN, naturligvis, sådan noget kan naturligvis end ikke teoretisk tænkes at ske igen. Og hvis det skulle ske, vil vi love aldrig at fortælle om det, trods alt døde bekendelseslitteraturen jo med Dea Trier Mørch og Vita Andersen og alle de andre halvfjerdser-rædsler. Få det spejl væk!

Ellers er det jo førstkommende weekend, hvor den sidste hifi-udstilling i Danmark løber af stabler. Eller “løber” er måske så meget sagt, “kravler noget bov-lamt” afsted er nok mere korrekt. Selv i de få danske netfora med styrtdykkende aktivitet (har vi ikke gentaget os selv her i årevis?-jo, men det PASSER altså stadigvæk ligesom det gør med pladesalget) er der stille om udstillingen. Gravfreden har vist allerede kastet sig over denne sidste krampetrækning for noget, der har haft sin tid i dette land i almindelig agtelse og anseelse. Irreversibelt hjulpet på den sidste triste vej af det, som Dostojevskij kaldte “små kældermennesker” derude bag computerskærmene. De sidste få socialt og menneskeligt-marginalisere eksistenser, der her i landet har hifi som eneste livsindhold. De tragiske små og få mandslinger, så dumme er heldigvis ingen kvinder, og de kan squ da ellers være skideåndssvage. Heller ikke noget nyt i det, sådan har det været længe.

Alligevel har der vist sig en mulighed for at lave en ny såkaldt “K.S. Møller” Til de forhåbentligt mange, der aldrig nåede at stifte bekendtskab med denne særpræget-kropslugtende  mands vidtfavnende ordskvaldrende stil i datidens danske High Fidelity er det kun at sige: Heldigt for jer, trist for os andre. Der TOG varig skade af årti efter årti at måtte læse mandens totale vrøvl. Det turde være overflødigt at konstatere, at K.S. Møllers storhedstid faldt fuldstændigt sammen med kollapset i almindelig hifi-interesse. Og det var der en grund til, som måske kan gentages i dag.

K.S. Møller blev nemlig landsdækkende TV-portrætteret i en ganske vist uhyre amatøragtig udsendelse. Anderledes kunne det jo næsten heller ikke blive, når en totalt uspændende person som K.S bliver portrætteret af en journalist med samme triste karakteristika. Ligegyldigt hængemule-TV for de få, hvis det altså ikke havde været transmitteret i datidens semi-monopolistiske bedste sendetid. Og hold da helt kæft, hvor blev der dog snakket efterfølgende om den udsendelse i den kæmpestore TV/Hifi-forretning, jeg arbejdede i dengang. . Det var nu ikke de ansatte, nej, det var KUNDERNE. Med uhyre passende karakteristik af portrættet var den typiske bemærkning “Så I ham idioten med sin pickup-kasse i TV i går” og “Godt, vi ikke har fået “lugt-TV” endnu!” osv. osv. Der mistede anstændig hifi i Danmark sin “anale mødom” og resten blev naturligvis ren “røvtur” K.S. Møller forsvandt sporløst efterfølgende ud i lugt-tågerne og må vel efterhånden være død af dem eller noget helt andet. Trist for ham naturligvis, men bestemt ikke for anstændig hifi.

Og derfor er det da med nogen oplevelse af et forsinket deja vu, at vi ser de med absolut god grund noget rådvilde og totalt amatøragtige arrangører af denne sidste udstilling annoncere efter en “ægte hifi-freak, der har et fedt anlæg” -som man ligefrem agter at lave et TV-.indslag om. Ud fra alment-klinisk synspunkt er det nok ca. ligeså interessant som at se en genudsendelse af det mest helkiksede afsnit af “De unge mødre”, den ultimative “Godt, det ikke er mig”-oplevelse. Se dog den totale freak der, adr! Den eneste forskel fra dengang med K.S. er vist bedre billedopløsning.

Det må folk derude  med deres klæbrige uvaskede fingre så have indset, for indtil videre ser det ikke ud til at have været nogle frivillige. Det ville være være noget risikabelt og den ultimnative ydmygelse, hvis en særskilt drils optagetekniker byttede rundt på et par kabler under optagelsen. Uden at altså de selvproklamerede gyldne ører kunne høre den ellers noget alternative opfattelse af for eksempel MOD-fase, altid en favorit. Det var ellers sådan spøg og skømt, denne skribent med forkærlighede dyrkede, dengang K.S. Møller var konge og hans dom inappellabel. En test var salgs-succes, alt andet var ikke.

Samme K. S. blev iøvrigt inden verden og dansk High Fidelity gik af lave opfordret til at gentage en af sine i High Fidelity publicerede tests , der havde konstateret enorme lydforskelle mellem iøvrigt ens Quad-effektforstærkere.Resultatet var entydigt og ganske umisforståeligt: De samme forstærkere VAR og havde hele tiden VÆRET fuldstændigt ens, manden kunne ikke høre nogen forskel og alle hans tests burde dermed være kasseret som ukvalificeret opspind og selvforblændelse. Det fattede vist kun den snarligt derefter afgående chefredaktør for bladet, alle andre labbede fortsat fjollerierne i sig som mannah fra Himlene. Er det underligt, at denne skribent ikke savner dette “Post-tågehorn”, manden var nemlig en tid post, måske ikke den daværende Etats stolteste stund..

Nå, men det kunne måske alligevel være sjovt at se en hifi-freak “krabbe” sig ud af sit skjul om det så kun var for en kort stund. Eller kunne det-måske meget klogt at forblive indendørs i sikkerhed for enhver sund fornuft.
Tilbage bliver blot det store spørgsmål: Er der virkeligt nogen professionelt interesserede i branchen, der i deres syge hønsehjerner forestiller sig, at et TV-portræt af en totalt latterlig freak hifi-tosse(måske ligefrem en, der er dum nok til i offentlighed at dyrke en sær pervers post-sexuel fetichisme for McIntosh-trækasser gys) vil give normale mennesker større agtelse og interesse for hifi? Tror DU det da?




2 meninger om “Måske meget klogt..!”

  1. Der findes mange anekdoter om ham KS Møller. Den om kropslugten har jeg ikke stødt på før, men hvis alle lugter fælt, lugter ingen fælt, som man siger.
    Enten var KS udstyret med overmenneskelig høresans, eller også var han en charlatan af en større kaliber.
    Særligt pick-up test metoden, hvor man lader tommeltotten glide hen over nålen for at bedømme lyden der kommer ud af højttalerne, består (heller) ikke 'the smell test'. Denne bizarre lydprøve lever stadig blandt KS' disciple, heriblandt über-klaphatten Mr. Anti Silver aka Mogens.

    Apropos High Fidelity, så var de involveret i en retssag anlagt af importøren af Mission (eller var det Cyrus), på baggrund af en amatøragtig og forfejlet forstærker test, der kom til at koste importøren mange penge i tabt salg. Efterfølgene tabte de ved retten og måtte rykke ud med en gendrivelse af den tekniske anmeldelse. Ifølge mine oplysninger var det en meget pinlig affære, hvor High Fidelity aldrig tog sig sammen til at undskylde på en behørig måde.

    Som hifi historisk interesseret er jeg naturligvis på jagt efter flere oplysninger om præcis dette retsforløb.

    Mvh.
    Kristoffer

Skriv et svar til Jan K. Legind Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *