At gøre folk glade eller sure..

Denne morgen sidder denne med sikkert ganske rette ydmyge skribent og roder med noget trælst og klistret stads. Fod Gud efterhånden hvilken gang ligger der et par Tannoy HPD 385A-højttalerenheder på bordet og sviner løs efter bedste evne. Og det gør de godt! De rudimentære rester af det originale skumophæng har nu en konsistens som tyske flødekarameller glemt i en forsvarligt lukket bil på årets varmeste sommerdag. Decideret klamt og skideirriterende at rode med det her, da de endnu klæbende småstykker er enormt svære at fjerne fra inventaret efterfølgende. Eller alternativt ganske let, hvis man altså skulle have en sjat trichlorethylen stående, som var Tannoys oprindelige vidundereliksir for denne service.  Man må jo huske på, at reglerne for arbejdsmiljø dengang på fremstillingstidspunktet var noget mere lempelige end i dag. Ja, man kan vel sige, at med det her skidegiftige anvendte affedtnings-og opløsningsmiddel her var disse regulativer  mest af alt ikke-eksisterende, og i dag ville man måske ligefrem kunne fremprovokere et missilangreb fra den noget “skvattede” præsident Obama, hvis man prøvede. Det vil vi så ikke risikere.

Ikke er der måske er meget at risikere, dertil er Obama blot en for oppustet “ord-skvaldrer” (mærkeligt, han skal jo ellers ikke genvælges). Et mindre sidespring. Derudover mener vi, at et missilangreb på Syrien er ren galimatias, det gør blot ikke Obamas hjernelamme og håbløse famlen mere rimelig. Hvis man ingenting agter at gøre skal man som præsident holde sin kæft. Og hvis tilfældigvis ER præsident, så skal man gøre det, man synes er rigtigt, og det uden snak. Fordi man er den eneste, der KAN!

Affedtning af gamle skum- og limrester er i det hele tage besværligt. For det første giver eksponering for trichlorethylen øjeblikkeligt livstruende lunge-ødemer og for det andet kræver indkøb lokal polititilladelse, der normalt ikke gives. Måske første del af denne forklaring måske i virkeligheden rækker rigeligt.. Derfor sidder jeg så i ordets allermest bogstavelige betydning og “fedter” med det her skidt eller rettere forsøger at affedte uden brug af skrappe og effektive kemikalier. Det en af de allermest trælse processer i vores lille virksomhed og hjælpes kun på vej af det faktum, at i baggrunden spiller vores senest anskaffede demohøjttalere, et sæt tudsegamle originale  Klipschorn. Hov, vi skal da vist snart til at uploade lidt billeder igen.. de spiller iøvrigt fantastisk godt (nej, de gør ej, siger fruen!)

Nå, nu ligger belønningen lige i denne reparation slet ikke i den relativt beskedne økonomiske gevinst forbundet med arbejdet. Nej, den ligger hovedsageligt i kundens efterfølgende glade og smittende smil, når han efterfølgende skal hente disse herlige audio-klenodier igen. Fortjenesten ved arbejdet kan så efterfølgende anvendes til at gøre lidt rent og så er alle glade igen, men mens det står på, er begejstringen nu noget begrænset..

Helt anderledes sure har folk på andre hifi-fora været over denne skribents mulige voldsomme diskrimination af jyder i sidste uges tekst i forbindelse med den mulige alternative økonomi i den danske hifibranche. Jamen herregud dog, ved I fjolser derovre østpå intet om den lokale møntfod herovre, den der med kærlighed (måske ligefrem FOR-kærlighed) kaldes for “jyde-dollars”? Næppe og der findes så vidt jeg ved ingen sproglige belæg for eksistensen af en tilsvarende valuta i det østlige Danmark. Måske et sandsynlighedsbevis for, at vi jyder bare ER klogere.
For de enkelte tungnemme, der ikke måtte have gennemskuet udtrykket, skal det forklares, at “jyde-dollars” IKKE kun er de penge, som éns kone ikke aner noget om. Nej, det drejer sig ganske indlysende om de penge, som SKAT ingenting ved om. Ikke indtil nu ihvertfald, ikke at det nødvendigvis ville være særligt vanskeligt at “tracke” alle de eksotiske (og dermed numerisk uhyre begrænsede) hifi-produkters vej igennem “fødekæden” her i Danmark. Denne vej er jo på samme tid ganske ligefrem og samtidigt ganske “kroget”..

Derudover har vi jo så mange gange tidlige påpeget den indlysende sandhed, at seriøs hifi-interesse i Danmark altså i udpræget grad heldigvis er en provinsiel interesse på nogenlunde samme måde som dødelige frontalsammenstød mellem biler (ikke mindre ulykkeligt men heller ikke mindre heldigvis) er. Der er naturligvis enkelte fra provinsen, der flytter til hovedstæderne uden nogensinde helt at fatte, at hifi squ da er for åndssvagt at bruge tid på i et civiliseret samfund. Hm. den skulle jeg måske selv tænke lidt over, helt tydeligt ikke for meget..
Nå, men hvis man skulle lide af akutte bunker af “jyde-dollars” og have ubærlig lyst til at brænde dem af på ligegyldig hifi, så kan man jo som forhåbentligt effektiv afskrækkelse læse med på en tråd på nerds.dk kaldet “Finlytterens sladderspalte” Læs den gerne fra ende til anden og hvis du derefter STADIGVÆK måtte have lyst til at kaste dig ud i den engang så hæderlige interesse hifi, SÅ er du altså behørigt advaret. OG du er udenfor  enhver tvivl fra provinsen og KAN betale med dine forhåbentligt mere end rigelige “jyde-dollars”..
Nå men det er vist bare at påpege det ganske indlysende, dette sidste, det kan folk da umuligt blive sure over. Eller kan de? Og ikke mindst at du er langt hinsides enhver nok så¨professionel psykolog-hjælp. Alene en grundig gennemlæsning  diskussionerne om netkabler og stikdåser turde være mere end rigelig indikation af roterende fis i kasketten som det vist hedder på jysk..

Sikkert ca. sådan ligesømeget som at glæde sig over den nærmest raketagtige stigning i salget af LP-plader på vinyl ikke blot i Danmark, men i hele verden. Hurra og tak for det da, stigning og anden rejsning er altid gode nyheder. Hvis de da ellers havde nogen substans. Og det HAR det her ukvalificerede jubel-pis altså STADIGVÆK ikke. Den samlede omsætning  i DK ifølge IFPI af vinyl-LP er omkring 4 mill. på ÅRSBASIS. Og med en anslået sandsynlig gennemsnitspris på 200,- pr stk. så taler vi STADIGVÆK om sølle 10.000 LP-er om året.  Ca. nok provenu til at drive en enkelt baggårdsbutik for en beskedes indehaver og en eftermiddagsdeng m/k, hurra hurra! Med andre ord skal der over 500 danskere til for at købe en enkelt østeuropæisk skodpresning. Nødvendigvis “skod” fordi udover det problematiske i at der ingen support har eksisteret på det nødvendige  LP-skæreudstyr fra Scully, Ortofon og EMT i over 20 år, så er al know how forlængst forduftet.
Er det ikke noget med, at man bruger digitalt delay i nutidens skæreproces for OVERHOVEDET at få lavet pladen uden rillehop? Åh jo! “Analogue Rules”, pis mig på patterne!