Stort og vel nok især småt..

Sommetider bliver man opmærksom på ting, der er så store og indlysende, at man overhovedet ikke kan fatte, at man ikke har set dem før. Et godt eksempel er den særdeles sene opdagelse af den afrikanske ganske store hjort (antilope?) okapien. Den er ellers ganske stor, men alligevel lykkedes det den i utallige århundreder (måske en smule mindre, men alligevel mange) at undslippe den hvide mands opmærksomhed. Hov, kan man overhovedet i den nye politisk-korrekte virkelighed sige den slags nu man ikke længere engang kan kalde de engang så populære “negerbolle” for “Sambo”, men i stedet må ty til det vel noget meningsforstyrrende “Samba”

En sådan stor men for denne skribent og sikkert dermed et par enkelte andre ny-opdagelse er det danske musik-fænomen Michael Kratz, som vi aldrig nogensinde har hørt om. Der har ellers nok været noget at høre, for hør blot her om denne ellers knapt midaldrende mand : “”Med flere tusinde livejobs i bagagen..” Det er sgu godt nok mange jobs, ja vel i virkeligheden langt, langt flere end de allerfleste af allerede ganske få professionelle musikere opnår i løbet af et helt musikerliv (og så kun på et helt HALVT!), imponerende og da især hvis det passer! Man skal jo som bekendt ikke altid fæste fuldstændig lid til oplysninger i annoncer..
Og hvordan ved så alt det om denne mand? Jo, vi har bemærket en helsidesannonce i det nyeste branchemagasin Monitor.dk i forbindelse med en ny plade (mon det egentligt hedder det længere i disse streaming-tider?) fra denne for certificerede amatører som tydeligvis denne skribent totalt ukendte kunstner. Der som den uopdagede okapi derinde i den tætteste (provinsielle?) del af urskoven naturligvis kan være god nok osse uden at denne skribent kender til ham. Ja, mange vil måske sige, at netop derfor må han da være særligt god, og det kan da sagtens passe. Hørt ham eller om ham har vi aldrig og har da heller ikke nogen akut aktualiserede planer om det.

Til gengæld glæder det os meget i annoncen at se, at en gammel ven (hej Kenneth!) af huset har været aktiv i forbindelse med teksten i annoncen. Det er ellers et stykke tid siden vi har hørt fra ham, men nu er han altså tilbage for fuld damp. I al sin skribentvirksomhed er samme Kenneth kendt for sin udprægede anvendelse af “citationstegn” (denne parentes blot for at demonstrere hans til tider lettere påfaldende men altså både reelle og ærlige brug og især uhyre iøjnefaldende af sproglige pudsigheder) Vi skal ikke undlade at kommentere kommatteringen i annoncen-det eneste komma, som han anvender, står nemlig forkert!

Til gengæld er vi en smule skuffede over, at vor ven Kenneth her ikke helt har styr på det der med stort og småt. Manden har nemlig i mange år aktivt medvirket på et netside om netop det, der i annoncen benævnes “..west coast rock” Derfor er det jo lidt underligt, at lige netop en anerkendt specialist på denne ellers for denne skribent dødkedelige musikgenre ikke er opmærksom på, at man derovre i det amerikanske som vist osse i Danmark anvender stort begyndelsesbogstav om geografiske lokaliteter. Nå, det er så hvad det er. Lidt mere alternativt er det, at vor gamle ven citerer musiker Kratz` brug af Shure-mikrofoner for at “..tilføje “the american sound”
Igen, når man som vor ven i mange år har bevæget sig på sin egen engelsksprogede side burde det vel være almindelig sproglig viden, at “America/American” altså staves med stort begyndelsesbogstav. Det fjerner altså lidt af overbevisningskraften og den tilstræbte “Americana Authenticity” at fumle med sproget på denne måde.
Og så er “Americana” altså ikke en stavefejl, det tjener blot til at vise denne skribents kolossale musikalske horisont. Der så alligevel er stoppet lige inden vor ven Kratz.. Det var så hvad vi havde valgt at bringe i dag af stort og vel desværre nok især ganske overordentligt, ja, nærmest småtskåret småt..

3 meninger om “Stort og vel nok især småt..”

  1. På syvhundredetyvende døgn kører der en tråd på nerds.dk om en mirakel mm pick-up fra engang i sluthalvfjerdserne. Klåge Åge Mogens har udråbt den til den eneste PU der kan gengive vinyl i masterbåndskvalitet. Intet mindre.
    Enten er han en særlig type agent provocateur, eller måske bare en ældre herre med hørenedsættelse.
    Man skulle ellers tro at MM pick-upper er særdeles velbeskrevet teknologi. Graver man længe nok i marskandiserens rodebunker skal der nok dukke noget værdifuldt op, pine død'eme…

  2. Hej Stoffer
    Ja, jeg har set den, uhyre grinagtig og tragisk på samme tid med den lille mand, der beklager sin overdrevne anvendelse af fremmedord/lix-tal. Jamen er han da ikke en fantastisk vismand. Indtil videre har jeg kunnet modstå fristelsen til at kommentere det, men jeg fatter altså absolut nada af, at man fra nerds da for Helvede ikke smider denne totalidiot ud. Tænk dog hvis en ung søgende hifiinteresseret skulle finde på at vove sig ind på siden og så læse det mageløse mundlort, som denne lille mandsling lukker ud..Ildevarslende for fremtiden for hifi hvis der altså overhovedet er nogen.

  3. Der er efterhånden logik for alle at manden er ret syg.
    Han er førtidspensionist og kender en del til hjernescanninger, hmm.
    Aldrig er der postet et billed af noget af hans fantasigrej og ingen af hans fantasihifivenner har nogensinde støttet ham uanset hvilket stormvejr han kommer i på fora.
    Manden er så alene at han er NØD til at "være noget" på et fora….. Og det er og bliver Nerds hver eneste gang, for han har jo et samarbejde med Thomas Sillesen og kan opføre sig 101% mere tåbeligt end alle andre….. Til sammen.
    Selv Hr Sillesen sagde; Det går meget fint med ham den første tid på fora, men så stikker den også helt af i hjernen på ham !!! Og man må jo give ham ret.
    Find ham på facebook, der sidder han foran noget Pioneer anlæg, haha
    Nej den "mand" er totalt uden for rækkevidde og ødelæggende for alle.
    Man kan næsten kun sige; Stakkels ensomme tåbelige halvhjerne.

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *