De seneste dage og uger har været forrygende, ja faktisk så travle, at vi jo som mange bekendt ikke helt har opfyldt vores selv-pålagte oplysningspligt på denne plads. Adskillige ordrer i den 6-cifrede ende af omsætnings-skalaen har givet vores lille virksomhed visse logistiske problemer, for når der blot en enkelt dag skal ekspederes 1600 kg. varer, så er der dømt pendul-kørsel. Vi kan dårligt klage, selv om der ellers er rigeligt at klage over.
Tag for eksempel det kolossale problem, at jeg ikke uden en trygt slumrende frues hjælp formår at finde et banalt tilslutningskabel til et kamera. Derfor er der ikke før i morgen billeddokumentation af de nyeste audiofile eksperimenter (som altid naturligvis udelukkende i almenhedens interesse). Vi har ellers planer om at inddrage alle eksperter i projektet af den ganske simple grund, at vi ingen læsning øjner selv på et kæmpeproblem. Min kone ryster for én gangs skyld på hovedet over den ellers osse i det ganske daglige mandlige dårskab. For hvordan får man plads til et sæt højttalere på 2.85.m i højden når der kun er 2.5 m. til loftet? Og da disse kolo-enorme højttalere samtidigt for korrekt integration af de af højden nødvendigvis noget fysiske adskilte del-lydkilder lyder bedst på ikke under 5 meters afstand har vi selv her i vores normalt rigeligt dimensionerede “audiofile eksperimentarium” visse problemer.
Vi vil af hensyn til opretholdelsen af en vis elementær “suspense” ikke afsløre noget om projektet før i morgen. Dog dette lille “clou”: Der er tale om verdenshistoriens vistnok første og noget mere sikkert sidste (den er ihvertfald udgået tillige med alle associerede gigantiske truthorn) 3-tommes mellemtonedriver. Vi har som sagt overhovedet ingen ide om, hvordan dette pudserløjerlige højttalersystem lyder. Alene det vovelige eksperiment med en delefrekvens mellem en 3-tommers driver og en 1.5 tommer ditto på 2.3 kHz med en betydelige fysisk afskillelse i 2 planer er interessant. Det ene delay kan naturligvis let kompenseres i det dedikerede elektroniske delefilter, men det andet, hm?
Ellers skal der lige fra denne plads lyde en let forsinket opmuntring til Bent fra den danske Rega-importør, der kæmper en kamp, som vi selv kender alt for godt. Og ja, det er atter kampen for rimelighed og anstændighed og almindelig sund fornuft. Vi fatter ganske vist ikke, at Bent gider kæmpe mod de selvudnævnte audiofile eksperter udi alting i diskussionen om vigtigheden af at montere nye tonearmskabler i en udmærket Rega-pickuparm. Fat det dog, Bent: Når en fjollerik har siddet og fjumret med et hår-tyndt tilfældigt dyrt indkøbt kabel, og hører resultatet, så er det naturligvis blevet meget bedre. Ellers var manden vel certificeret idiot, at dette ønsker vel ingen andet end for alle andre? At så en eller flere af deltagerne i debatten har indlysende branchemæssig interesse i IKKE at punktere den forlængst hyper-inflaterede “hifi-fantasiboble” gør kun debatten sjovere at iagttage. For man kan vel dårligt forvente nogen anstændighed fra folk, der lever at at sælge livsløgne om generel frelse blot man skifter kabler i pickuparme (og derefter for evigt er dømt til at “tweake” videre overalt i en “faustisk forbandelse”) til folk? Tydeligvis ikke.
De mennesker, som Bent kæmper sin vindmøllekamp mod, ved alt, har prøvet alt og har hørt alt. Stik dog piben ind, Bent, det har vi (næsten) selv gjort. Vi ved godt, at fristelsen er stor, men man KAN ikke vinde en diskussion, hvis eneste livsindhold er hifi. En interesse, der for de allerhårdest inficerede nødvendigvis forlængst har fjernet dem fra enhver ægte social kontakt som de fordømte i middelalderens kolonier for spedalske. Disse mennesker KAN ikke tåle at tabe, fordi de i lighed med topbosserne i 3F derved taber ALT. Tænk blot på, at 3F-overbossen Poul Erik Skov Christensen med sin milliongage og ditto fryns skulle ud og være jord-og betonarbejder igen som dengang? Ikke underligt og heller ikke spor umenneskeligt at klamre sit til det livsindhold og den forlorne status, som man har. Fordi vejen tilbage er umulig.
Ingen hifi-entusiast kan vel stille sig op og sige, at man har levet i en illusion af pis og andet genbrugs-papir, heller ikke denne skribent, der ellers i højeste grad som nævnt har malet sig selv op i et umuligt hjørne. hvorfra ingen rimelig udvej udvej øjnes.
Den kamp må jeg så selv kæmpe og det hjælper altsammen lidt, at et par gode venner af huset, Per og Verner, er meget misundelige på nyanskaffelserne. Lidt kan sagtens vise sig at være nok Det lægger jo et vist pres på at få tingene til at spille. Og godt, DET bliver det, jeg står jo selv “fadder” til det!
Et vist pres burde man vel i anstændighedens navn osse lægge på at afsløre den hemmelige identitet på en af tidens flittigste hjemlige hifi-debattører. Ikke fordi det, som han siger er dummere end det som mange andre siger. Det er nu ikke fordi omtalte netpseudonym “Ramma” nogensinde har sagt noget, som har forekommet denne interesserede amatør-iagttager som andet end det skinbarligste ævl. Det er som sagt hverken ulovligt eller blot usædvanligt. Nej, problemet er mest, at denne “Ramma”-fætter figurerer som såkaldt “branchemedlem” Nu er vi så vidt vides ikke i akut risiko for at møde manden, da han som så mange andre af de mest sølle af rand-hifitosserne befinder sig i det yderste provinsielle tusmørke, her i Syd- og Sønderjylland. Risikoen for at møde en hifitosse er jo som risikoen for fatale frontale bil-kollisioner uendeligt langt større i landets tyndtbefolkede områder end i mere civiliserede områder. Hasle for eksempel.
Derfor ville det bestemt klæde denne “Ramma” i almindelig anstændigheds navn at fortælle sit rigtige navn og langt vigtigere, sin arbejdsplads. Så man som tilfældigt trængende kunde kunne UNDGÅ tilfældigt at “ram(m)le” ind i denne “Ramma” Indtil det sker, skal vi på det bestemteste fraråde alle beboere i det syd- og sønderjyske uforvarende eller uden nærmere snak med den lokale radiomekaniker/tekniker at aflevere NOGET apparat. Denne “Ramma” burde dog være let at genkende: Stil meget gerne den mistænkelige radiomekaniker et ganske urimeligt eller fuldstændigt teoretisk meningløst og absurd spørgsmål om hvadsomhelst. Hvis fyren så svarer med en lang og utrættelig svada uden mening, så er det HAM! Og så er det bare med at komme væk igen for den stakkels kunde.
Hvem er du, “Ramma”, spring dog ud, mand? Fra amatører er alt acceptabelt, fagfolk burde altså vide bedre..
test