Inden vi i de kommende dage vil delagtiggøre den utålmodige offentlighed omkring de nyeste hifi-landvindinger her i huset (og jo, der ER nogen, uhyre problematiske, ganske vist!), så en stille undren over en sædvanlig stille sommers pseudo-begivenheder. Det vil sige, det er naturligvis aldrig fuldstændigt “pseudo” når en fungerende dansk minister står “fadder(inde?)” til snakken. Tilbage til den selvudnævnte “mad-minister” lidt senere i udsendelsen. Ikke at “udnævnelsen” til “madminister” er fuldstændigt uden enhver berettigelse eller blot rimelighed i betragtning af det ikke ubetydelige areal, som denne den ubetinget fedeste danske minister siden bestemt-berettiget-bedrageridømte P. A. Alberti, det er blot alligevel imponerende, at nutidens offentlighed, der normalt synonymiserer magt med magt/kontrol over egen umådeholden fedme/ditto rygning denne gang har gjort en så formidabel undtagelse. Selv den uendeligt meget dygtigere og ligeledes noget “svære” Per Hækkerup blev dog politisk diskvalificeret for sin personlige ganske vist osse noget kontroversielt-ukontrollerede levevis. Men sådan svinger tidens pendul sommetider så forunderligt. Det troede jeg ellers slet ikke det kunne.
Det ville dog næppe være muligt at se en så flommefed (jamen det ER hun jo, fødevareminister Mette Gjerskov uanset mulig politisk ukorrekt diskrimination af anderledes livstruende høje fedt-procenter hos arts-fæller) at få et topjob med nødvendig offentlighed i nogen privat virksomhed. Ja, vel nbæppe engang i nogen i nogen halv- eller heloffentlig ditto, det er vel næppe noget tilfælde, at ingen i denne skribents historiske erhvervs-horisont har set således ud. Denne horisont er indrømmet ikke uendelig, men det er tydeligvis en jernhård sammenhæng mellem elementær fysisk form og magt. Og så vidt jeg erindrer er det eneste europæiske fortilfælde den tidligere engelske udenrigsminister Ernest Bevin, der på grund af sin i lighed med minister Gjerskovs noget “pyknisk-kegleformede kropsform” fik en blodprop i en elevator under et vitalt topmøde og derefter lallede rundt. Med efterfølgende temmeligt katastrofale politiske konsekvenser, han skulle vist lidt oftere have taget trappen! Nu var Bevin måske Englands mest magtfulde mand dengang i egenskab af en gammel magtfuld fagforeningspamper, der havde smagt lidt rigeligt på det søde liv, så helst anderledes slanke og asketiske (husk det var den historiske tid for grundlæggelse af det første europæiske velfærds-samfundseksperiment dog endnu kaldet “austerity”)premierminister Clement Attlee havde ingen andre udveje. Som Krag jo heller ikke kunne undvære den trivelige og joviale bisse Per Hækkerup, der dog osse lidt livsforlængende cyklede lidt engang imellem. Ikke at det gjorde ham til statsminister, dertil var han ikke præsentabel nok.
Nå, men nu er det her slet ikke tænkt som nogen diskurs udi folks kropsmæssige udtryk eller fysisk-forskellige fremtrædelsesformer. Denne skribent har bestemt heller ikke fuldstændigt undladt lidt for rigeligt at indtage sommerens velsignelser i form af lidt mere end godt er/rigelige kalorier. å jo, denne skribent er bestemt vidende om menneskelige svagheder, vel i virkeligheden det mest menneskelige af alle de almen-menneskelige vilkår? For mig må folk se ud og opføre sig som de har lyst til så længe de ikke voldsomt generer andre. Forskellighed er vel osse hele den nødvendige baggrund for enhver kønnet formering eller tager jeg fejl? Tydeligvis lige i tiden..
For sidder den enorme kød-kolos Gjerskov ikke der med sine usundt-stikkende øjne (som dog næppe er de fra den tyske “Schlager-König” Heino så kendte basedow-øjne, de forbindes jo medicinsk vistnok nødvendigvis med for HØJT stofskifte, og det kan jo dårligt være tilfældet her) og prædiker og det om sundhed?. For andre naturligvis, denne allerede fra starten på grund af sin skatteyderbetalte kontor-rygerkabine små-uheldige minister fortsætter med at fungere som sundhedsapostel.
Nu er denne verden fuld af apostle for alverdens sager og vel aldrig tidligere i historien overopfyldt end i disse år. Alligevel er det ministerielle selvudleverende/promoverende show interessant, for ikke siden den sidste katolske biskop i Danmark, Børglum-bispen Stygge Krumpen, har nogen prædiket afholdenhed og mådehold fra en så kolossalt fed og flommet kropsfæstning. Det gode ved det historiske forbillede her er så, at Stygge, (som ikke var spor styg, blot kolossalt gigantisk flæsket-fed) ikke vandt. Han blev fortjent fortrængt af små fromme og magrere lutherske mænd.
Nu er denne skribent noget erkendt overfølsom overfor bedre- og alvidende andre mennesker, der mener at have ret på andres vegne. En opdragelse i et uddannelsessystem befolket af totalitaristisk-tænkende (eller hvad de nu gjorde) både yngre lærere og studenter har givet en forhåbentlig sund afsmag for absolutte trosretninger. Folk må i min beskedne verden squ tro på hvad de vil og æde og drikke hvad de har lyst til. Livet er for denne skribent både af finit varighed og den eneste måde at få det til at blive længere på med nogen sikkerhed er at kede sig ihjel igennem umådelig afholdenhed og askese. Fordi så alting forekommer længere uden at være det. Og jo, det kan godt være, at tidligere statsminister Fogh Rasmussen gennem sine lange daglige løbeture har fået sig lidt ekstra energi, men se så bare, hvad han har brugt det til! Ikke al motion er tydeligvis sundt uden at vi vist behøver kolportere de delvist ubekræftede rygter om samme persons anderledes risiko-betonede adfærd i nattelivets mærkere zoner. Måske i virkeligheden det mest menneskelige ved denne stræbsomme mand, hvis idealer viste sig at være fuldstændigt uden nogen fundering.
Konklusionen på dagens måske rigeligt sludrevorne indlæg må være, at jeg under ingen omstændigheder gider høre på sundhedsråd fra én, der som madmisteren umuligt kan have tegnet noget sundhedsforsikring selv. Det kan man nemlig slet ikke, hvis man er tilstrækkeligt overvægtig (det gik næsten ikke for mig selv dengang i fagrere ungdomsdage) og så behøver man ikke engang ryge for yderligere at hæve blodtrykket til det akut livsfarlige. Ligeså lidt som at høre på en af den århusianske Mølleparks skræppende permanent-stive fulde grønlændere tale om afholdenhed. Eller Simon Spies tale om ditto seksuel afholdenhed selv om han jo selv forlængst er holdt op
Der må altså være visse grænser for, hvad en storrygende fedtbolle skal prædike for andre omkring sund levevis. Derudover forekommer hun nu bestemt som en rimeligt hyggelig reinkarnation af salig Stygge Krumpen af Børglum, der heller ikke synderligt var begrænset af hverken urimelige hæmninger eller nogen videre personlig tilbageholdenhed. Magt- og mad-liderlighed er tydeligvis ikke gensidigt ekskluderende menneskelige egenskaber nu eller dengang. Og som altså osse salig Stygge som en tidlig “proto-madminister” åd al maden selv.