Monitor

Her midt de sidste par kodylt-hektiske dage inden ferien for de fleste sidder vi og glæder os over, at vi er i den professionelle del af branchen. Det er der intet usædvanligt i, det har vi jo altid været og osse altid glædet os over. Fordi vores kunder har BEHOV fremfor blot ØNSKER om kortsigtet indhold i en iøvrigt tom tilværelse, som desværre er den overvejende “trend” i tidens hifi.

Desværre er det nu ikke fordi heller den professionelle lydbranche ligefrem brillierer i veritable blitzglimt af uendeligt klarsyn heller. Tag for eksempel den evigt tilbagevendende diskussion om højttalere, den om “studiomonitors vs hifi” Som om der skulle være en principiel på det. Det mest komiske er så, at sikkert ellers skikkelige folk, der dagligt arbejder med musik på små grinagtige aktive monitors (dvs ALT for billige enheder med ALT for billig elektronik) alligevel til deres sidste åndedræt vil hævde, at der er principiel forskel på studiomonitors og hifi.

Hm., meget stolt håndværk er der da vist ikke længere i den moderne musikbranche og realisme tydeligvist endnu mindre. Dengang man endnu mixede lyd for gengivelse på store højttalere (men det er man altså holdt op med for 20 år siden) VAR der en beskeden forskel. Den var nu mest statistisk, forsåvidt hoved-monitorerne i studiet var store og større end de allerfleste hjemmehøjttalere. Udover at de kunne spille enormt meget højere var det så iøvrigt den eneste forskel, og ALLE datidens studiomonitors kunne købes let forklædt som ja altså hifi-højttalere. Helt identiske.Intet mindre og heller ikke mere.

I dag er store højttalere med ditto frekvensformåen og lydtryk en i praksis uddød race i hjemmet og det er de selvfølgelig osse (udenfor filmbranchen, det sidste reservat for kvalitetslyd) i studierne. Det er måske derfor, at nudidens unge studietekniker-fløse sidder og beskriver deres egne små skidespræller-monitors i nærmest højtideligt-højtsvungne vendinger (Den her Adam og DEN her PMC og DEN her Dynaudio er bare verdens bedste monitor, og jeg har den selv juble juble. Man kan bare helt utroligt meget helt ubeskriveligt godt. Og samtidigt helt ubeskriveligt åndssvagt, for hvad Helvede skulle ideen dog være at sidde og mixe et produkt, som man går ud fra ingen kan høre derhjemme alligevel. Med deres anderledes venligt-“voicede” hifihøjttalere. Pis og papir.

Forstå det, hvem der kan. Og prøv gerne at gå ned i det lokale Stark-byggemarked og spørg, hvilken forskel der er på en blå Bosch eller en DeWalt boremaskine til privat henholdsvis professionel brug. Svaret er, som det osse altid har været i sammenligningen mellem højttalere, der enten kunne eller ikke kunne bruges til dagligt brug i et lydstudie: Holdbarhed og tilstræbt ensartet lyd ved allenødvendige  lydtryk. Det første er et absolut krav, det sidste er blot et ønske, fordi den dynamiske højttalerenhed trods alt ikke er bedre.
Nej, der er absolut ingen forskel på en god monitor og en god hifihøjttaler, ikke andet end tidens tiltagende tendens mod tomgangssnak på nettet. Det værste er så, al denne snak osse forurener vores egen branche i tiltagende grad

3 meninger om “Monitor”

  1. Lidt sjovt at for 30 år siden var studiemonitorer noget man nærmest tilstræbte i hifi verdenen, tænk bare på alle de mere eller mindre lødige højttalere fra Jamo som fik påklistret "studio monitor". Infinity ligeså.

  2. Ja, men der er alligevel en forskel. Dengang mente Dantax og Jamo og de andre nok næppe, hvad de skrev. I dag sidder tidens mest fremtrædende lydteknikere med deres bittesmå lavprismadkasser og tror de kan høre hele verden. Også den informationsmængde og lydverden, som forbrugerne overhovedet ikke behøver eller kan høre på deres hifi-højttalere, mærkeligt! Selv nutidens "store" monitors er jo prismæssigt (meget) og ydelsesmæssigt (endnu mere) ned-skalerede i forhold til tidligere. Og da især i forhold til dem, der laver stor filmlyd.
    Lyd er noget mærkeligt noget.

  3. Det er dystre tider. Dog er der – måske – en enkelt lille lus i den store, mørke skindpels:

    Jeg kunne i går i mit Sound On Sound (verdens nok førende magasin for studie-lydteknikere) læse om SP Acoustics SP1M, der er store, hundedyre og endda bygget i rigtigt træ, milevidt fra de ABS-formstøbte pc-højttalere i overstørrelse. Og som anmelderen konkluderede: "These speakers are simply stunning, and must be heard to be believed! If the world ends in December, I will go happily, having heard the SP1M"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *