En prøvelse

I dag vil vi teste vores læsere og vi skal advare om, at prøven i dag må kategoriseres som absolut svær. Næsten lige svært er det at undgå kvalme over Verden og dens lokalt-økonomiske vildveje.
Citatet fra JP i dag lyder fra denne repræsentant fra en større dansk virksomhed:” Vi er i Finland nummer to på markedet og må lægge os efter markedslederen. For os er det afgørende med fri og fair konkurrence. Derfor har vi bedt myndighederne undersøge, om den største spiller på det marked sælger .. (produktet. red)..til en urimelig lav pris”

Mens alle nu lige får en lille kunst-tænkepause så der kan knag-tænkes vil vi lige give det lille “clou”, at det er en virksomhed, hvis produkter denne husstand hidtil IKKE har anvendt i mere end en håndfuld tilfælde på årsbasis. Og det skyldes ikke produkternes ringe kvalitet, der er tale om for os at se noget langt, langt værre.

Og så går vi ufortøvet til svaret på det svære spørgsmål: Produktet er MÆLK, det klagende firma er såmænd selveste den danske “markedsleder” (for så vidt 95 plus% af markedet udgør et praktisk monopol-det ville 50 % iøvrigt osse have gjort i et normalt marked, men et er længe længe siden der har været normale konkurrencetilstande i den danske mejeribranche).
Ja, dagens tydeligvis i Finland forbandet forfulgte uskyldighed er altså den eksplosivt-ekspansive gigant Arla, og kan hykleriet så næsten blive større?
Muligvis, selv har jeg blot ikke lige i øjeblikket andre kandidater til denne tvivlsomme ære. Nemlig som det produkt, som jeg fremover aldrig nogensinde vil røre selv om der absolut ingen alternativer måtte være. End ikke ude på den ødeste øde ø. Hvor de sikkert har opkøbt hele hyldepladsen i kølemontren som de i praksis har i den lokale Superbrugs. Og alle andre steder her i landet.
Nå, de kommer nok til at leve udmærket uden økonomiske bidrag fra denne skribent, det har de da allerede gjort længe. Alt, alt for godt, faktisk i dette herlige land uden nogensomhelst hævdelse af nogen monopol-lovgivning.
Det er så hvad det er, paradisisk og herligt-heldigt for monopolet Arla, men denne hykleriske klagesang i Finland, den er squ svær at snuppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *