I dag vil vi undtagelsesvist IKKE omtale de kolossale fremskridt, der er i de daglige forsøg på at tvinge et fra starten nærmest fornuftsstridigt og semi-amorft tungt legeme op ad stejle bakker alene ved hjælp af pedal-kraft. Nok er det at sige, at det dagligt bliver lettere, fordi massen af det transporterede bliver lettere, og det er vel næppe nogen større overraskelse. Heller ikke den hastigt accelererende vægtformindskelse forbundet med den forbedrede form. Desværre betyder ordet “kropsform” endnu ikke, at sveden helt uhindret kan løbe ned af brystkassen uden at lande på en slags plateau umiddelbart over det barske R.M. Williams bælte, men det kommer.
Ellers vil i weekendens løb forsøge at få leget lidt hifi. Især et vel kun for særligt indviede umiddelbart indlysende vigtigt projekt med at monteret en mængde orange IEC han/hun netkabler er presserende. Om de spiller bedre end standarden hidtil er ikke til at sige, men de var nu ellers dyre nok, hele 2 pund pr. stk., så det gør de da nok.
Ellers er vi i de indledende faser omkring i forhandlingen om endnu en Furman-fætter, denne gang en model 6900 superdupersag for at stabilisere vores noget variable netspænding. Det er problemet ved at have den kontinuerlige indikation af den aktuelle netspænding her i huset, som vores endnu ellers ret lille Furman-park muliggør.
Hvis nogen måtte få den tanke, at det her er en slags “hifi-trøstespisning” i forbindelse med familiens indeværende skrappe kur, så er det nu desværre nok næppe hele sandheden. Den mere prosaiske version er nok desværre, at det er fordi denne skribent blot ikke er klogere.
Nå, men det giver trods alt lidt andre ting at glæde sig til end overdådige spejleægsorgier med rigelig ketchup. Noget der endnu ligger en halv snes kilo ude i fremtiden.