Den “menneskelige kran”

Det er når man har vanskeligheder, at man skal kende sine sande venner og aldrig mindre end i går, hvor et presserende projekt bestod i at få et hæve/sænkeborg op over en 1. sals terrasse. Ikke mindst den kolossalt tunge bordplade på 70 kg. var lidt et logistisk problem. Ikke at det naturligvis på nogen måde afholder uforfærdede søulke-ætlinge som denne skribent fra ufortøvet at give sig i kast med det, som er éns pligt nej da.

Alligevel var det nu en lettelse at se den diminutive lokale teatermand Kramer Madsen kikke forbi for at låne sin styrke til projektet. Denne lille mand er ganske kolossalt stærk og traditionelt ham, som man hidkalder, når tunge og trælse ting skal løftes. For eksempel har han allerede flere gange været bærer nr. 2 af vores noget uhåndterlige ATC SCM 300-giganthøjttalere. De er vanvittigt ubalanceredee at bære og glatte ad Helvede til, når den klamme håndsved indfinder sig. Og da ganske særligt når man så selv er ejeren af disse lakerede monsterdyre monstre.

Da først den “menneskelige kran” Kramer Madsen var på pletten var alt herefter reduceret til sin rette problem-størrelse, nemlig overhovedet ingenting. Vupti og 5 minutter efter var alt ovre og den lille mand forsvandt lynsnart igen tilbage til sin hidtil totalt hemmeligholdte dæk-identitet som børneteatermand som en anden “Superman”. Og så behøver han ikke engang en telefonbox til at klæde om i med indlysende fare for “indecent exposure” hvis boxen allerede skulle være i brug!

Og vi skal da naturligvis heller ikke glemme i vores begejstring de 2 andre hjælpere, Poul Tømrer og Niels. De er stærke nok ligesom vel osse denne beskedne skribent (som ifølge pålidelige men desværre anonyme kilder fra havnearbejdertiden under Ole Sohns triumfat som fagforeningspamper i Horsens var temmeligt stærk engang). Senere skulle det på uforklarligste vis gå frem for den ene af os og tilbage for den anden. Det sidste er letforklartigt med tiltagende aldersvækkelse, det første forbliver et sygt paradoks.
Nogen Kramer er der ingen der er! Udover den helt helt ægte vare, dette veritable “menneskelige lommeslagskib”.

Her tænker du på “Den “menneskelige kran””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *