Fattigdom

Som den meget nylige debat om fattigdom viser, så er fattigdom ganske mange ting. Til tider findes den største fattigdom ikke engang hos de angiveligt fattige, men desværre i langt højere grad hos de debatterende. Eller hvad man nu skal sige, ordet “debat” er vel noget malplaceret i SF-folketingsmedlemmet Ôzlem Cekic` indlæg i den altid aktuelle fattigdomsdebat. Alene af den grund, at fattigdomsbegrebet i Danmark udelukkende udelukkende defineres ud fra en fast procentdel af den såkaldte “medianindkomst”, som næppe nogen præcist ved hvad er, så er fattigdommen naturligvis kommet for at blive. Det ligger i definitionionen, at hvis der blot bliver en enkelt rig mere, så kommer der automatisk flere fattige uden at man overhovedet behøver at gøre noget. Eller for den sags skyld mærke, at man er faldet under fattigdomsgrænsen.

Debatten om fattigdom er spændende og pr. definition indenfor gældende definitioner fuldstændigt ligegyldig og aldeles udsigtsløs. Fordi alene præmisserne nødvendigvis producerer flere fattige uanset hvor fattige de så måtte være. Så lang tid fattigdom udelukkende betragtes ud fra en statisk-statistisk referenceramme giver det overhovedet ingen mening. Fordi man som statistisk fattig naturligvis overhovedet ikke behøver være det. På samme måde som i min egen barndom, hvor landboungdommen fra de fede bøndergårde altid kunne få fuld forældreindtægts-bestemt SU, mens denne stakkels skribent på trods af forældrenes reelt langt lavere levestandard intet kunne få. Allerede dengang var fattigdom og opgørelse af den noget underligt noget.

I erkendelse af debattens iboende absurditet vil vi derfor begrænse os til en enkelt detalje i den konstant noget pågående-presseliderlige Cekic´ eksempel. Som ganske vist med et lidet overbevisende men til gengæld så meget mere overbærende smil blot er trukket tilbage her til morgen som en “fejl” Ja, for Helvede, eksemplet med den stakkels fattige bistandsklient var da så langt ude i hegnet, at enhver kassedame burde have set rødt. Ikke regeringens partifarven, blot rødt som den hidsige tyr Ferdinand fra tegneserien.

Nå, den største fattigdom der viste sig at være i selve eksemplet. Alligevel skal man altså ikke skimme meget i damens faste udgifter for at se, hvor stort fornufts-skredet egentligt har været. For hvordan i alverden kan udgifter til cigaretter på en lille tusse om måneden blive til FASTE udgifter og nedsætte rådighedsbeløbet afgørende (altså ret præcist med en lille tusse)? Blot den mest absurde post i en privatøkonomi med massevis af mulige besparelser, ikke i gammeldags optik helt det samme som ægte fattigdom, som er karakteriseret af få og små og uvægerligt smertefulde økonomiske “valg” Selv om tobaks-afvænning naturligvis har sine ubehagelige sideaffekter.

At hverken den evigt-insisterende Cekic eller nogen i hendes “crew” har set denne ellers ganske iøjnespringende tunge post i bistandsklientens økonomi taler sit tydelige sprog: Om et samfundsanalytisk og erfaringsmæssigt niveau hos de debatterende kredse, som intet har med virkeligheden at gøre. Og det værste er så slet ikke, hvad der siges i den her grinagtige fattigdomsdebat fra Cekic om de tydeligvis ganske indbildt fattige. Nej, problemer er et desværre et helt andet sted og naturligvis reelt nok omme bag al den poliserende medieliderlighed hos Cekic.
For hvordan i alverden skal de REELT FATTIGE dog nogensinde trænge igennem denne tomme politiske “spærreild” til disse politikere, som tydeligvis intet fatter. Og derfor OM-fatter fattigdomsbegrebet på en måde, som blot gør de reelt fattige så langt fattigere. Og den frivillige julehjælp fra ordentlige organisationer som Frelsens Hær så langt sværere.

Skam dig over den her presseliderlige mega-fuser, Cekic! Desværre opdager damen næppe, hvor stor skade hun har forvoldt de virkeligt fattige og hvorfor og ikke mindst hvordan skulle hun dog osse det? Hun er alligevel altid på vej mode det næste presseliderligheds-stunt. Dette er et politisk “fikspunkt” på samme måde som dent danske fattigdomsbegrebs faste fundering i “median-indkomsten” Gyng-gang, videre til næste gang!
Den største fattigdom er ikke kun at “fattes” men kan osse være intet at “FATTE”!