Her til morgen venter en bagatel af 22 kabeltromler og stageboxe på lidt “TLC”/tender loving care, som det vist hedder på nyere SMS-dansk. Heldigvis kan det jo ske til ledsagelse af musik til arbejdet af den høreskadelige kaliber fra vores lille nye stak. Måske der ligefrem bliver tid til at sætte strøm til de nye Crown Studio Reference 1, det ville dog være noget af et fremskridt. Selv om det vel ret beset er et ubetydeligt skridt for menneskeheden som de fleste skridt vel egentligt er og da ikke mindst ens egne..Lidt ydmyghed klæder jo alle og vel ikke mindst denne skribent.
Ellers har vi i fruens fravær oplevet en kolossal lysmæssig forbedring i vores store Altec 416 Onken/Westrex/Altec 288/JBL 2405-system i pejsestuen. Ved at udskifte den tarvelige gamle ferrit-288 fra Korsør Kino eller hvor den nu engang boede, med en ganske spritny og ganske jomfruelig 288-Alnico fætter, oplevede denne skribent en fantastisk forbedring. Ja, nærmest en slags åbenbaring af umådelig dybde og musikalsk skønhed Om den så også er reel får vi se når fruen kommer tilbage. Blot synet af den flot-skinnende megadriver gjorde allerede lyden langt bedre for denne skribent. Mærkeligt det kunne blive så meget bedre når det nu lød så vældigt fint i forvejen. Hvis det altså overhovedet ER blevet bedre eller blot ANDERLEDES udover oplevelsen oppe i hovedet af denne skribent. Nå, semi-autoerotiske oplevelser selv uden kvinder og andre koner i huset er vel osse en slags ferie. Og så er der tillige god til til at rydde op bagefter.
I forbindelse med gårsdagens lille pip en uddybende kommentar. Vi reparerer ikke rørforstærkere “in house”, men bruger en lokal kompetenceperson. I forbindelse med en københavnsk hififorhandlers afvisning af nogensinde at have haft en EAR 549 til service er det formelt korrekt, da han aldrig fik nogen penge for det. Til gengæld fik manden så heller ikke repareret sin forstærker, men fik i stedet en forklaring fra de varmere lande om hvor umuligt det ville være og at trafoerne altid gik i smadder på den her iøvrigt håbløst konstruerede forstærker. Måske det ER den du svagt mindes? Måske det ville have været mere passende blot at sige at man ikke havde tid/gad/kunne, vi taler trods alt om et forstærkersæt med en udsalgspris på omkring 7500 engelske pund, da det udgik i starten af dette årtusinde.
Det gik så altsammen alligevel godt. Forstærkeren fra den noget mere end lidt små-chokerede kunde kom med noget logistisk besvær over til Jylland og blev repareret uden de helt store problemer på et lokalt værksted og står nu igen i København. Problemer, som unægteligt har været noget større med nyere produkter fra samme designer-hånd, hvor vi flere gange har oplevet totalt nedsmeltede transformatorer, brændte print og andre rørlige lyksaligheder. Udviklingen går tydeligvis ikke altid den lige vej fremad. Og tydeligvis heller ikke i hifi-fagligheden, for der sidder naturligvis i denne klassiske konstruktion et modstandsnetværk omkring røret, som fungerer som en ekstra yderste og ganske effektiv lokal sikring mod ildsvåde og almindelig nedsmeltning. Og dette beskytter udgangs- og nettransforsformatorer ganske effektivt.
Nå, nok “techno-babble” for de indforståede for i dag. Vi skal i gang med at lytteteste nye kabler. Nemlig de ganske ny-lavede, som kan nå efter en større omrokering oppe i stuen. Efter den obligatoriske “indbrænding” af kablerne på nogle måneder forventer vi at det lyder FULDSTÆNDIGT ligesom det har gjort hidtil. Det vil sige fuldstændigt ligesom det gør den første dag. Som altså så er i dag.
Hvordan nogen mennesker i deres grænseløse indbildning kan forestille sig at høre gradvise ændringer i lyd fra ja af alt tilspilning af KABLER over et span på måneder når éns akustiske hukommelse er som en guldfisks i en bowle, altså SEKUNDER, det lader vi lige ligge. Vi er ganske tilfredse, når kablerne blot kan nå..