Atter en af de dage,..

 

..hvor der må løbes fra “Herodes til Pilatus” for at få enderne til at nå blot rimeligt sammen. I mellemtiden forsømmes så ellers indlysende vigtige projekter som for eksempel den praktiske anvendelse af den stak 1.5″-drivere af model JBL 2451H, som ligger under arbejdspordet med obligate og vanskeligt-anskaffelige 2252-horn. Om de spiller bedre end vores ret talrige 2445 har vi endnu ingen anelse om, da de på trods af ellers identiske membranmål desværre ikke passer på de samme horn, hvilket unægteligt gør den direkte sammenligning noget vanskelig. Her i huset bilder vi os nemlig ikke ind at kunne detektere tydelige og især ikke entydige lydforskelle over de adskillige minutter, som det tager at skifte hardware her. Man kan da helt sikkert høre forskel uanset om der måtte være nogen og da ganske særligt fordi de her 2451-drivere er fuldstændigt astronomisk-stratosfærisk sindssvagt dyre. For så vidt altså en 12-15 stykker af de lange sedler eer noget at snakke om, det synes jeg da selv. Og så får man endda kun en enkelt, med det rigtige horn nærmer vi os betænkeligt de 20k.. Godt?-givetvis!
Vi får se om vi får ild i sagerne her i løbet af dagen. Sjælen er redebon og håb er der altid så længe der er liv. Og alt, alt for meget arbejde tillige.

Posted by Picasa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *