så høster man stormen, som det gamle fyndord siger. Det demonstreres tydeligt i disse dage, hvor denne rimeligt sejrsstolte skribent efter at have pillet skillevægge og alskens andet skrammel ned så blot skal til at transportere byggeaffald bort. Ak ja, store huse og dominerende koner er både en velsignelse og av for satan da, lad være med at slå, ja altså UDELUKKENDE en velsignelse.
Når man så står der midt i det relative byggehelvede er det svært at forestille sig, at det hele forhåbentligt er til idel glæde vendt i løbet af ganske kort tid, men sådan ser det faktisk ud. Det var en behagelig overraskelse at opdage kernesunde tykke massive trægulve nede under linoleums-dækket ligesom det bestemt heller ikke var ilde at se, at der bag de talrige cellotex-plader gemte sig et knastørt fundament af store kampesten. Ikke så meget som en eneste forkølet bænkebider var der, end ikke kitin-skeletterne af andre yndere af kælder-vådområder , så der har simpelthen aldrig været fugtigt dernede. Lige i den retning er særdeles både brandfarlige og vandsugende Cellotex-fiberplader en glimrende markør! Så håbet om et herligt hobbyrum er derfor endda særdeles realistisk.
Desværre så altså først om et par læs affalds tid!