Et valg.

Her til morgen på vores tilbagevendende store festdag den. 15, årsdagen/halvårsdagen osv for alt hvad der er vigtigt i livet for mig, er det så desværre tid til det obligatoriske tandlægebesøg. Sådan noget foregår naturligvis i almenhedens interesse udenfor normal åbningstid, så med Anders Ands ord fra dengang han ville lokke en nysgerrig ræv til sig ved at spille død, vil vi stemme: “Farvel, elendige verden, mit sidste ord er “Farvel!”
Det lykkedes ikke dengang at fange ræven og vi tror heller ikke helt selv på muligheden for nogen kommende elendighed. Dertil er de særdeles håndfaste beviser for det modsatte heldigvis uomtvistelige. Den her måned tyder simpelthen på at blive den vildeste i firmaets historie.
Og så kan tandlægen bare komme med sine bor (whirrr!) og vatkuponer og hvad den slags ellers bærer som standard-bevæbning i deres “utility belt” Mon de som den første eneste rigtige Batman, Adam West, har tænkt på at have en “shark repellent spray”
Jeg må huske at spørge hvis jeg ellers tør..Kommunikationen med vidåbent gab er aldrig helt tvangfri desværre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *