En kær gammel ven, nu desværre forlængst forsvundet til det fremmede (København kaldet), har korrekt påpeget, at ikke begge gårsdagens omtalte hifi-kombattanter er lige dumme. Desværre er forskellen nogenlunde ligeså stor som i filmen “Alien vs. Predator”, hvor vel i virkeligheden osse Predator scorer et par ekstra billige point på denne noget tvivlsomme “Sympatiskala” At være en smule flinkere end Alien er altså ikke synderligt fortjenstfuldt, men er altså stadigvæk uomtvisteligt korrekt.
For det ER naturligvis sandt, at den ene af forfatterne af alenlange tirader (ikke at forveksle med det nærliggende udtryk “RE-tirader”, i det mindste ved NOGET. Uden at denne viden dog på nogen måde gør ham blot det allermindste mindre stupid eller mere sympatisk. Ingen nok så stor akademisk viden (og lige her er vi endda slet ikke oppe i den kategori, mere en slags impotent og dræbende “techno-babble”) kan dog lave et oprindeligt megafjols om til andet end et “akademiserende” megafjols. Dette selvopfundne sidste udtryk må HELLER IKKE forveksles med det noget mere hæderkronede gode gamle udtryk fra vej-industrien, “macadamiserende”
Nu er der tilfældigvis tydelige fællestræk med denne oprindelige proces til konstruktion af vejbelægning, som blev opfundet af skotten McAdam (og som gik ud på at mase asfalt og småsten sammen som nødtørftig vejafdækning) og så den fremgangsmåde, hvorpå alle diskussioner dræbes på avtainment.dk. Den ene kombattant skruer blot op for det almindelige ordskvalder og anvendelsen af fremmedord uden mening i indlæg af en længde, som ingen fornuftige mennesker overhovedet gider læse. Spændende, ikke?
Den anden, derimod, ruller sig ud i pseudo-tekniske betragtninger, som forlængst burde have gjort ham til en af hifi-branchens største tænkere og konstruktører. Hvis han altså havde haft noget at have sin insisterende påståelighed i. Og her taler vi om en absolut “non-karriere” i elektronikbranchen på over 30 år. Meget godt gået, faktisk, tilfældigvis næsten totalt sammenfaldende med denne skribents vel i virkeligheden heller ikke synderligt imponerende samme..? Den slags giver virkeligt med rette særdeles ydmyge mennesker som denne skribent noget at tænke over. Man er tydeligvis ikke helt alene i sin livsrolle som muligt måske misforstået geni eller..
Nå, min kone har hugget kameraet, så derfor må et billede af weekendens projekt. Måske meget passende til ja altså weekenden. Vores firma er kommet i besiddelse af et par JBL 4560-kabinetter, der som Altec A7 er en kombineret horn- og basreflekshøjttaler, blot mindre og endnu mindre anvendelig. Det vil sige, at den GODT kan spille en smule bas, blot LANGT, LANGT mindre end den kan spille MELLEMTONE/NEDRE BAS. Den kan til gengæld godt equalises til at spille en anstændig bas, MEN hvis driveren bringes til blot ën eneste gang at ramme horn-tragten, tjah så (er) det altså “Det er Nat for fru Knudsen”, for at blive i dagens akademiske film-lologiske letvægtsafdeling. Denne danske film fra 1971 var HELLER ikke ret god, håbløst instrueret af ellers ganske kapable Henning Ørnbak og med manuskript af en af datidens populære forfattere af letfordærvelig sludrevorn plidder-pladder litteratur, Leif Petersen. Sdan en slags “tidslomme-udgave” af nutidens (lande)-plage Elsebeth Egholm, blot uden alle mordene. Vi har udelukkende nævnt ham idag for selv yderligere at glemme ham. At glemme Elsebeth Egholm er sværere. Ikke fordi hun er spor uforglemmelig, blot fordi hun er her NU og insisterende alt, alt for meget.
På samme måde som vi fremturer i vores afstandtagen til den syge debat derovre på avtainment.dk.
Det er nok desværre for vores læsere en ringe trøst, at det altså har en særdeles honnet mentalhygiejnisk funktion, men så er det gode ved at bruge ord på denne pseudo-begivenhed vel ligesom også sagt..? Den lader vi så lige ligge.