Så er vi ved at være klare igen…

 
Posted by Picasa

I går og i dag er der gået en hel del tid med nødvendige fysiske om-forandringer i vores lille virksomhed. Kombineret med lidt akut skoleferie-forberedelser for en del af vores kunder har det givet lidt sved på panden. Ikke mindst problemerne med på ikke-destruktiv vis at stable McIntosh-forstærkere ovenpå hinanden er betydelige. Og især da fordi bunkerne ikke akkurat bliver mindre..

Til gengæld er de lydmæssige gevinster betydelige. For nu at udtrykke det lidt mildt, ja faktisk udtalte fruen, at hun 2 etager oppe på kontoret kunne høre en betydelig lydmæssig forbedring efter at vi har vendt vores lyttepositioner. Det var ikke spor overrskende, at det ville blive bedre, det gør sådan noget jo naturligvis altid uanset hvad man iøvrigt gør. Når det altså blot er én selv, der gør det. Nå, det viste sig desværre, at hun mest havde sagt det fordi hun blot ville have lidt fred for denne kroniske mandlige begejstring (nej, ikke DEN!) Da hun senre tilfældigt var forbi kunne hun nu sagtens høre forskel. Sagde hun da, det kære og smukke væsen!

Vi ville ellers have diskuteret atter en uhyre tvivlsom redningsmodel for dødesdømte Cimber Air. Og hvad blev der forresten af redningen i sidste uge, tydeligvis ca. ligeså meget som vi havde forudset. Ingen penge overhovedet alt for sent til noget alligevel.Denne gang ligner fuldstændigt forrige gang i sidste uge og osse næste gang i næste uge hvis der altså havde været mulighed for det. Det bliver der blot ikke. Den tilsyneladende interesse fra en østlig milliardær bærer nemlig helt tydeligt præg af, at han udelukkende leger interesseret mens firmaets værdi styrtdykker mod en værdi på et stort rundt nul.

Hekker ikke denne gang er der løfter om den kapital her og nu, som der skal til for at overleve sommeren. Naturligvis ikke, hvorfor dog betale 250 mill. for et selskab, hvis akutte kapitalbehov alligevel langt overstiger dette,. og som blot kan lege “waiting game” med. vel vidende, at ventetiden for den ene er uhyre gunstig og for den anden part den visse død.
Forhandlingerne skal foregå hen over en helt uendelig lang sommer. For Cimber forstås, en sommer der næppe nogensinde kommer til at holde op. Da ikke mens Cimber består. Når en købspris allerede nu er under halvdelen af årets foreløbige akkumulerede underskud, så er der naturligvis nogen grund til at betale. Og da især fordi den lovpligtige revisionspåtegning skal “falde” i denne måned, hvor intet overhovedet alligevel vil kunne være afklaret.
Men det er så naturligvis også en slags afklaring..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *