I går var en særdeles tilfredsstillende dag i vores lille fremgangsrige firma. Nu kan lykkeligt gifte mænd jo aldrig nogensinde have andet end særdeles tilfredsstillende dage og hvis de ikke har haft det, kan de jo alligevel ikke fortælle om det. Dertil er “hymens lænker” for stramtsiddende. Alligevel var i går dog speciel.
For det første mindede ordretilgangen mest om den fra Mosebogen så kendte beretning om “Græshoppers Mængde” uden dog helt at have samme plagsomme karakter. Faktisk ret præcist det modsatte. Meget værre blev det så heller ikke af, at vi fra et landsdelsteater hjembragte en veritabel bilfuld JBL, ja bilen var faktisk så fuld, at denne skribent måtte sidde med det sidste på forsædet, sikkerhedsmæssigt en bestemt noget betændt affære.
Alt gik dog smertefrit under fru Mathiasens kyndige kørsel og alternativet ville heller ikke have været til at bære. I den fuldt til-stoppede bil var der nemlig utrolige klenodier fra en forlængst svunden tid. For eksempel et par “state of the art”-PA højttalere anno dazumal fra inden der rigtigt fandtes sådan noget, helt tilbage i starten af 1970-erne. Dengang gjorde man blot som her: Tog et sæt JBL L 200 Studio Master højttalere, malede dem sorte, satte en solid metalgrill og lidt ophængsøjer på og i og så monterede man osse lige den nødvendige 077-diskant, som man forunderligt nok glemte i den originale L 200. .
Denne fremgangsmåde har simpelthen kostet en halv krig, men løste opgaven indtil den som alle andre gamle væddeløbsheste blev pensioneret ud på et lager uden at der dog som med hestene blev lavet lim eller andet af dem. Der stod de så og gloede vantro på nutidens vankundighed helt til i går, hvor vi befriede dem fra trældommen. At denne fine højttaler engang blev skiftet ud giver ingen mening, men at vi nu er i gang med at restaurere dem, se dét giver mening. Og osse en vis mulighed for firmaøkonomisk-meningsfuldt at udfylde den tid, som vi så desværre alt for sjældent har, men det er dog skønt også professionelt at kunne del-beskæftige sig med disse herlige ting.
Med i bilen var osse 4 stk. af nogle løjerlige træ-gespenster, som lignede noget halvforkølet hobby-sløjdarbejde. Den påklistrede label afslørede dog noget ganske andet. Udseendet var ganske vist det samme og så alligevel slet ikke. Det her var simpelthen et ekko fra en fortid helt tilbage fra overskriftens 1951. Hvor selveste Dr. Smith fremlagde sine teorier om sit såkaldte “Smithorn” Det kaldte kan det nu ikke selv, men det kom det hurtigt til efter at Paul Klipsch havde lanceret sit “Klipschorn”. Dr. Smith var mindst ligeså genial som Klipsch, men nu er den akkumulerede statistiske sandsynlige for at så udbredt navn brillierer jo også ganske stor..Ja, han var måske endda klogere end Klipsch, da han vist efterfø’lgende ikke beskæftigede sig særligt med audio. Ikke at det gør hans præstation mindre, blot hans eftermæle bedre.
Ja, sandelig om vi ikke fik hele 4 stk. JBL 2397 træ-læbehorn, som var og er berømmet (uden at vi dog selv kan deltage helt i det enstemmige kor endnu, jeg har aldrig selv hørt dem) for en særligt “blød tone” Denne model er helt vanvittigt upraktisk derved, at de store tynde læbeformede træ-flanger overhovedet ikke kan fikseres på nogen fornuftig måde uden at brække i tusind stykker. Det var ikke noget problem dengang de blot blev anvendt i den professionelle biografbranche, men det har til gengæld givet betydelige problemer i det her teater hvis man skal tro besværet med at fremstille de sværgods-beslag, som stadig hænger på horntragtene. At sige vi glæder os til at høre dem er sådan lidt mildt udtrykt.
Nå, der var osse masser af andre ting: Hartsfield-horn med akustiske spredelinser, 077/2405, 2440, 2420 og -21 superduper alnicodrivere og 2350-horn og jeg ikke hvad ellers.
En rigtigt, rigtigt god dag “på fabrikken”, altså. Selm om fruen godt nok siger, at det bedste man vist kan bruge de her helt usandsynligt grimme JBL-træhorn til, er at fyre med dem i pejsen. Ak ja, kvinder. Desværre kan de sommetider have fat i noget, og denne min skønne frue overstråler i denne henseende, som i alle andre, alle andre. Jeg håber nu ikke hun får fat i dem her men de skal nu gerne spille noget godt så grimme som de er!