Det kan være særdeles positivt at læse JP. Det er langtfra altid, end ikke måske længere særligt tit, men det sker. For eksempel havde avisen i søndags et Erhvervs-tillæg om det nyttige selv-promoveringsprojekt for mange af vist stadigvæk nærmest utallige sælgere af “tom luft”. De, der med moderne management-termer kaldes “konsulenter”: Alle dem, der altid kan alting på alle andres vegne uden at kunne noget som helst selv. Og lige netop denne gruppe blev vi så her en ufrivillig delmængde af, fordi det handlede om bøger.
Det havde nemlig vist sig uhyre karrierefremmende for nogle af disse erhvervslivet “lodsfisk” (måske en lidt for positiv betegnelse, opkaldt efter de vimrende småfisk, som ledsager større fisk på langfart uden nogen konstateret nytte for den store fisk) at skrive en bog. Det blev oftest og formentligt uden at bogen nogensinde var blevet læst af nogen opfattet som et tegn på umådelig klogskab. Der nok næppe helt ville have varet til man læst bogen til ende, sådan har det jo alt for ofte været med dette medium.
Efter at have læst artiklen burde det være oplagt for enhver at demonstrere sin store begavelse og begive sig ud på litteraturens uendelige ocean. Eller måske blot skrive en ubehjælpsom selvhjælpsbog på almindeligt “marketing´sk” “kaudervælsk” om frelsen, som altid kun ligger et par højtbetalte marketingkurser ude i fremtiden. Mærkeligt verden alligevel så ikke er blevet hverken bedre eller visere med al denne sprænglærde produktivitet. Som vi jo heldigvis selv allerede for adskillige år siden har foregrebet på denne side med foreløbigt udgivelsen af ikke mindre end 3 bøger. Om det så kvalificerer til at kunne titulere sig som 3 gange så vis som hvis man kun havde udgivet 1 er så en helt anden sag. Vi vil lade andre dømme om den sag..
Ellers passerer vægttabet i disse minutter 10 kg. inden morgenens Marathon-tur. I forhold til normalen en udpræget mangel på fedt-og kulhydratholdig ernæring kombineret med betydelige doser motion spiller bestemt en vis rolle, men mon ikke osse haven tæller med. Det er jo den traditionelle årstid for de såkaldte “have-kampagner”, hvor ganske sagesløse og fredsommelige græstæpper hensynsløst fræses og pløjes i smadder til rene ørkenlandskaber. Hvor fruen så efterfølgende planter fine små rækker af noget, som indtil videre kun er synliggjort af kunstfærdigt draperede små papirskilte. Hvor der står “radiser” “ærter” og andre ganske græs-fremmede vækster.
Nå, fruen er til alt held ikke vågnet endnu, så jeg tror lige der endnu er en chance for at undslippe denne tilbagevenden til det gamle danske “stavnsbåndsamfund”, hvor fæstebønderne også uvægerligt skulle udføre det såkaldte “hoveri”-arbejde på herremandens jord.
At det så i dette tilfælde formelt er tale om en “herre-INDE” og endda éns egen have ændrer ingenting. For det gamle ukrudt som faldt er der nyt overalt, en trist situation for andet end absolutte selvpinere, hvor situationen så til gengæld nærmer sig det masochistisk-paradisiske! Heldigvis HAR denne skribent så også vores virksomhed at passe, så med lidt held driver denne solrige skønne dag over uden alt for mange vabler. Der er “business as usual”, men mon ikke den glubsk-groende natur vil tage hævn til påske-dagene. At have en have er bestemt ingen spøg, og vi har endda endnu TO.. Vil ingen dog være flink og købe bare den ene…?