Med åben pande

Atter i dag er der lidt mere snot i hovedet hos denne skribent end normalt, og det er ganske meget. Ikke fordi der nødvendigvis nødvendigvis til daglig er vildt meget snot, mit hoved er blot temmeligt meget stort, Akubra-hatte skal nødvendigvis anskaffes i størrelse 63.. Det heldige er så forhåbentligt, at det i morgen er blevet bedre, mens det for de heldigvis ganske få vrede skribenter på et andet forum nær os nok desværre er temmeligt uforandret, det dér med “snot i roen” Ikke at denne “sociale net-demens” nok afskrækker de heldigvis få, der helt oplagt lider af den, de kommer i deres menneskelige armod og ensomhed bag tastaturet alligevel aldrig nogensinde til at erkende det. Og derved eksisterer det naturligvis heller ikke, ikke for dem selv i det mindste.

Derudover vil vi nu holde en lidt lav og kortfattet skribent-aktivitet i dag. Efter at have nær-studeret permanent anonyme personers inderligt stupide indlæg på samme forum nær os har vi vist blot nået træthedsgrænsen. Nemlig af at skulle forholde os til hvad ingen papir-avis nogensinde har gidet “hoste” som læserbreve og det med ganske givet god grund: Anonyme provinsielle forstads-tossers almindelige “svinere” og andre tågede tankerækker af ikke mindre forstyrret tilsnit. Synspunkter har altså kun vægt, hvis de har en afsender, ellers bør de ignoreres. Vi beklager, at vi ikke selv her har kunnet sidde stille, det burde vi nok. Det er en traditionel grundlov i al debat at stå åbent frem. Alt andet er rent pis og papir naturligvis.

Derudover har vi osse en vis forpligtelse overfor de ganske overordentligt mange, der dagligt frekventerer denne side. Åh jo, og vi taler om tusinder, selv om nogle af de mest flittige og indædte abonnenter på denne side jo som bevisligt på dette andet forum mest aktivt opsøger forargelsen. Dem om det, selv søger vi ikke at lefle for nogen. Om det så ligefrem øger attraktionen er ikke til vide, men den skader nu næppe heller. Og nej, end ikke denne skribent er nødvendigvis enig med alle de synspunkter, der “luftes” på siden, men at sammenligne vores gamle nekrolog over den “Store Rorgænger” Gert med de anonyme net-psykopater er ikke helt værdigt, end ikke for Politiken. udover at vi derudover nu gerne står den som det mini-monument, den er over, at de rigtige mennesker højst kan begå små og let-tilgivelige fejl, mens de forkerte mennesker til gengæld uanset handlinger ALDRIG kan lave noget rigtigt. End ikke proto-nazisterne omkring grundlæggeren af Louisiana og Ole Wivel fik hel og total absolution for ungdommens åbenbare vildfarelser. Antageligt fordi de alligevel ikke var “helt rigtige nok” som absolut heller ingen var. Udover Gert.

Ellers er det atter en stor festdag, snot eller ej. forholdet til den underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen har nu varet 6 år og 2 måneder og nogle timer/minutter, lidt afhængigt af på hvilken side af det første spæde-forsøgsmæssige små-kysseri “milepælen” skal bankes i (ingen falliske konnotationer iøvrigt)
Derudover er det så¨på torsdag, vi skal hente vores fine nye Mercedes stationcar, og i den anledning mangler vi en frivillig chauffør til at tage med en tur til det nordvestlige Gylland og efter passende traktement at rulle vores lånte Nissan Micra retur igen.
Dusør OG bedre middag gives, hjælp!

2 meninger om “Med åben pande”

  1. Det der med internettet og anonymitet er en spøjs størrelse. Først og fremmest er man ikke en skid anonym, hvis man siger noget der er strafbart groft finder politiet lynhurtigt vedkommende, og selv om man holder sig indenfor rimelighedens grænser er der masser af tilfælde hvor det alligevel er kommet frem hvem der stod bag et alias. Bevares, en virkelig talentfuld computerguru kan undgå de værste brølere og blive tæt på anonym, men for flertallet af os gælder det at vi strør om os med spor og ledetråde selv om vi føler vi er mægtigt snedige og hemmelige. Så anonymitet på nettet er i praksis en narresut.

    Den anden side af tingene er, at nogle personer tillægger udtalelser større gyldighed hvis personen bag ikke er anonym. Men uanset om jeg kalder mig Tømmerlusen eller Mads Nielsen så er det stadig præcis det samme jeg skriver. At tillægge mine indlæg mere vægt hvis jeg underskriver mig Mads Nielsen er direkte fjollet, specielt fordi at der ikke er nogen garanti for at det rent faktisk er mit navn, og selv om det er, så er der garanteret mere end EN Mads Nielsen derude.

    Din ide om at "Synspunkter har altså kun vægt, hvis de har en afsender, ellers bør de ignoreres." holder ikke i virkeligheden. Du kommunikerer jo gladeligt med folk her på siden selv om de bruger alias, dukommunikerer også med mig selv om jeg kun identificerer mig som "Thomas" uden at du aner om jeg reelt hedder det eller ej.

    Værdien af et indlæg bestemmes ikke af hvad der står i afsenderfeltet, det defineres af om indholdet giver mening eller ej.

  2. Du har naturligvis ret i, at de fleste mennesker giver tydelige aftryk på nettet. Mht anonymiteten her på siden kender vi faktisk ganske godt en stor del af bidragyderne positivt og resten har vi netadresserne på, så det er til at klare. Helt anonyme er som du siger ingen på denne måde. Derudover er det altid dejligt med kvalificeret modspil vi gad ikke selv læse noget, hvor vi altid var enige.
    Udover det er det vel alle mediers traditionelle skæbne, at der altid er de samme få af de mange læsere, der ytrer sig skriftligt i avisen/på nettet men alle kvalificerede indspark er nu altid velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *